Berlingske Business

Novo-formand: Vi har ikke travlt med at finde Rebiens afløser

19BUSnovonordisk.jpg
Overskrift
Novo Nordisks bestyrelsesformand, Göran Ando, ser ikke sig selv på udkig efter en ny topchef lige med det samme. Han er mere end tilfreds med Lars Rebien, som stadig har fire år tilbage af sin kontrakt. »Og lige før kontrakten udløber, vil vi udnævne en efterfølger.« Foto: Simon Skipper
 

Kåre Schultz er stadig en stærk kandidat som efterfølger, men andre kan også nå at udvikle sig. Sådan lyder kommentaren fra Novo Nordisks bestyrelsesformand, Göran Ando, til spekulationerne om Lars Rebiens afløser forud for torsdagens generalforsamling i den danske medicinalgigant.

Novo Nordisks bestyrelsesformand, Göran Ando, er rigtig godt tilfreds med selskabets nuværende topchef og har ikke travlt med at placere en ny ved skrivebordet i det åbne direktionslokale på øverste etage i Novo Nordisks nye hovedkontor i Bagsværd.

Det slår han fast over for Berlingske Business forud for medicinalkoncernens generalforsamling, som finder sted torsdag eftermiddag.

Spekulationerne begyndte, da Lars Rebien Sørensen i et interview med Berlingske Business fortalte, at beslutningen om, hvornår han stopper, nu ligger i hænderne på bestyrelsen, og at han forlader virksomheden, når en afløser er fundet. Og spekulationer fik yderligere næring, da Lars Rebien blev valgt ind i bestyrelsen hos Carlsberg og sat i forbindelse med en mulig næstformandspost.

Lars Rebien direktør i Novo Nordisk

Det har fået mange til at spørge, om Lars Rebien Sørensen skulle være på vej væk fra Novo Nordisk til fordel for en bestyrelseskarriere.

»Men sådan ser jeg det slet ikke. Vi har en meget energisk CEO, meget kapabel. Hvis du ser på ham, hans udseende og hans intellekt, så kunne han godt slippe afsted med at påstå, at han var 50 år,« siger Göran Ando, der netop har rundet de 66 år og har været bestyrelsesformand i Novo Nordisk de seneste to år, til Berlingske Business.

»Set med bestyrelsens øjne performer Lars Rebien Sørensen godt. Og selskabet performer godt. Han er meget respekteret både i og uden for selskabet. Så vi har ikke travlt. Han har næsten fire år tilbage af sin kontrakt, så vi er i en meget komfortabel position som bestyrelse. På et tidspunkt, lidt før kontrakten løber ud, udnævner vi en efterfølger. Vi har folk at vælge imellem,« slår Göran Ando fast.

Novo-direktør er på vej ind i Carlsbergs bestyrelse

Foretrækker en intern

Ifølge Göran Ando vil en intern kandidat være at foretrække.

»Man skal aldrig sige aldrig, men risikoen ved at vælge en intern kandidat er mindre i et selskab, der performer så godt som Novo Nordisk,« siger Göran Ando, der især kan se en risiko for at ødelægge Novo Nordisks stærke virksomhedskultur ved at vælge en ekstern topchef.

»En af de ting, der slår mig, er den meget stærke selskabsånd, Novo Nordisk har. Jeg har aldrig set noget lignende. Det er fascinerende at se. Når jeg besøger vores datterselskaber, er alle meget stolte af at arbejde for os. De ved hvem vi er, og forstår ånden i selskabet. De kommer for at arbejde for os af den grund. Det ønsker vi ikke at ødelægge. Det vil vi bygge videre på,« siger Göran Ando

Og det taler for en intern kandidat?

»Det gør det. Man kan som sagt aldrig udelukke en ekstern kandidat, men jeg håber inderligt, at vi ender med en intern,« siger Göran Ando.

Novo-direktør er på vej ind i Carlsbergs bestyrelse
LÆS MERE : Rebien-kabalen

Kåre Schultz (52 år), der er koncerndirektør med ansvar for drift og salg, blev sidste år udnævnt til viceadm. direktør og sidder dermed sammen med selskabets CFO Jesper Brandgaard og Lars Rebien Sørensen tæt sammen med Göran Ando og Novo Nordisks næstformand Jesper Christiansen, når bestyrelsesmøderne skal forberedes. Udnævnelsen har givet Kåre Schultz prædikatet kronprins i Novo Nordisk.

Udover Kåre Schultz er selskabets koncerndirektør med ansvar for marketing Jacob Riis (48 år), og selskabets koncerndirektør og Chief of Staff, Lars Fruergaard Jørgensen (48 år), også blevet nævnt som potentielle arvtagere for Lars Rebien Sørensen. Begge fik tilført yderligere ansvarsområder sidste efterår, da Lise Kingo forlod selskabet.

Er Kåre Schultz fortsat kronprins?

»Kåre Schultz er en meget stærk kandidat. Han er en meget kompetent, meget målrettet og meget skarp person. Så han er klart en kandidat i den sammenhæng,« siger Göran Ando.

pix

Andre kandidater i spil

Men beslutningen om, hvem der skal afløse Rebien, er endnu ikke taget, og andre kandidater kan også komme i spil, afslører Göran Ando.

»Vi vil fortsætte med at udvikle listen. Folk ændrer sig og får mere erfaring. Det er både ledelsens og bestyrelsens løbende ansvar at sikre generationsskiftet,« siger Göran Ando.

»Der er to tidsperspektiver. Det ene er, hvad der sker, hvis Rebien blev kørt over af en bus i morgen. Det andet er det planlagte generationsskifte. I begge tilfælde er vi i en meget gunstig position,« siger Göran Ando, der understreger, at det er bestyrelsen, der bestemmer, hvornår tiden er den rette til at skifte ud på posten som adm. direktør.

Göran Ando har tiårsjubilæum i Novo Nordisks bestyrelse i år og bliver, som han selv siger, »desværre ikke yngre«.

Lars Rebien Sørensen

Bestyrelsens afgørelse

Spørgmålet om, hvem der forlader Novo Nordisk først, Lars Rebien eller Göran Ando, trænger sig derfor på.

»Måske skulle vi lave et væddemål,« ler Göran Ando, men lægger straks ansigtet i alvorlige folder:

»Jeg ved det ikke, for det er ikke mig, der bestemmer, hvornår jeg forlader Novo Nordisk. Jeg arbejder rigtig godt sammen med vores hovedaktionær og flertallet af nøgleaktionærerne. Jeg er sikker på, at de har gjort sig tanker om min efterfølger. Og når den tid kommer, så har jeg haft en fantastisk tid i Novo Nordisk,« siger Göran Ando.

På torsdagens generalforsamling er tre nye bestyrelsesmedlemmer på valg.

11BUSnovomus.jpg

Det drejer sig om Eivind Kolding, direktør i Novo A/S, som er holdingselskab for Novo Nordisk Fonden, der kontrollere 75 pct. af stemmerne i Novo Nordisk A/S, samt to kvinder med stor erfaring med det vigtige amerikanske marked, Sylvie Grégoire, tidligere direktør i Human Genetics Therapies Shire i USA og Schweiz og Mary Szela, der er adm. direktør i Melinta Therapeutics.

Novo Nordisk fik overskud på 34 milliarder i 2014

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen