Berlingske Business

Novo er Europas 7. mest værdifulde selskab

feq
Fredagens kursfest hos Novo Nordisk får selskabets markedsværdi til at nærme sig én billion kroner og placerer den danske medicinalkoncern som Europas 7. mest værdifulde selskab. Men der er mere i vente. Foto:

Fredagens kursfest hos Novo Nordisk får selskabets markedsværdi til at nærme sig én billion kroner og placerer den danske medicinalkoncern som Europas 7. mest værdifulde selskab. Men der er mere i vente.

Novo Nordisk er nu Europas 7. mest værdifulde børsselskab foran koryfæer som fødevaregiganten Unilever, kemi- og medicinalkoncernen Bayer og bilproducenten Volkswagen. Det viser Berlingske Business’ beregninger.

Novo

eivind

Novo Nordisks markedsværdi nærmer sig svimlende én billion kroner. Fredag nåede aktiekursen et kort øjeblik den magiske kurs 380, hvor markedsværdien af selskabets A- og B-aktier runder billionen, men efter at kursen havde stabiliseret sig, sluttede aktien i kurs 369,70 og en markedsværdi på 979,71 milliarder kroner.

I europæisk sammenhæng overgås selskabet nu kun af tre schweiziske virksomheds- klenodier, medicinalkoncernen Novartis med en markedsværdi svarende til 1,8 billioner kroner, fødevarekoncernen Nestlé, der er 1,7 billioner kroner værd, og den familiekontrollerede medicinalkoncern Roche, der runder en markedsværdi på 1,6 billioner kroner. Også oliegiganten Shell, den amerikansk-belgiske bryggerigruppe Anheuser-Busch, og den britiske bank HSBC slår Novo Nordisk i markedsværdi.

Endnu i hvert fald.

göran

For skal man tro analytikerne, er der mere i vente. De to svensk-ejede banker Nordea og Handelsbanken hævede fredag deres kursmål til henholdsvis 465 og 449. Også norske DNB mener, at kursen skal op i et leje, hvor Novo Nordisks markedsværdi ryger på den anden side af én billion kroner. Banken hævede sit kursmål fra de magiske 380 til 395 fredag. Endnu mere optimistisk er Citigroup. Banken, der opererer med en såkaldt »blue sky«-værdisætning, som ligger på hele 650 kroner pr. aktie. Det ville i givet fald bringe Novo Nordisk op på niveau med Novartis’ markedsværdi på 1,8 billioner kroner.

I en kurs på 650 kroner indregner Citigroup både en godkendelse af Tresiba og de to kombinationsprodukter Ryzodeg og Xultophy i 2015 og 2016 samt de muligheder, der ligger inden for fedmebehandling og en pipeline, der i det hele taget øger tilliden til, at Novo Nordisk kan nå sit langsigtede mål om en vækst i driftsindtjeningen på 15 pct. om året.

Om det kommer til at gå så vildt for sig, kan kun fremtiden vise. Men der er en god grund til, at aktiemarkedet kvitterede med en voldsom kursstigning til Novo Nordisk på 10,36 pct. fredag, mener senioranalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank.

Novo Nordisks bestyrelse med Göran Ando i formandssædet kan se frem til en klækkelig honorarfremgang

Den manglende godkendelse af Tresiba, efter at de amerikanske myndigheder afviste at godkende insulinen i 2013, har ligget som en tung dyne over Novo Nordisk og selskabets langsigtede mål om mindst ti pct. vækst i omsætning og 15 pct. vækst i indtjeningen.

For hvordan skulle Novo Nordisk kunne vokse så meget, når selskabet reelt ikke havde et konkurrencedygtigt alternativ til de nye insulinprodukter, som konkurrenter såsom Eli Lilly og Sanofi var på vej med?

»Med beslutningen om at genindsende registreringsansøgning for Tresiba i USA er der skabt et langt bedre fundament for, at Novo Nordisk kan nå sine vækstmål fremadrettet,« siger Søren Løntoft Hansen.

»Selvfølgelig har det skabt usikkerhed, at selskabet ikke har kunnet få Tresiba på markedet i USA, som står for 70 pct. af det globale insulinmarked. Og samtidig har der været meget snak om prispres især i USA. Det sidste forsvinder ikke, men med Tresiba og de to kombinationsprodukter på markedet står Novo Nordisk igen meget stærkt og kan sandsynliggøre, at selskabet kan vokse de ti pct. om året,« siger Søren Løntoft Hansen.

Han vurderer det som 90 til 95 pct. sikkert, at Tresiba bliver godkendt i slutningen af året, og at Novo Nordisk, der allerede har salgsstyrkerne på plads, vil kunne lancere midlet umiddelbart efter.

Mens en godkendelse af Tresiba og de to kombinationsprodukter nu formentlig er indregnet i aktiekursen med fredagens 10,36 pct. stigning, ligger der stadig mindst én kurstrigger og venter i år.

Novo Nordisk ventes nemlig at offentliggøre resultaterne af hele seks afsluttende fase 3-studier med diabetesmidlet Semaglutid, der skal injiceres én gang om ugen. Semaglutid er en langtidsvirkende variant af Novo Nordisks succesmiddel Victoza og er også det stof, som det er lykkedes Novo Nordisk at omdanne til tabletform.

»For nylig fik vi nogle positive fase 2-resultater for Semaglutid i tabletform, og de lovede samtidig godt for de fase 3-resultater, vi har i vente for den ugentlige injicerbare version af Semaglutid,« siger Søren Løntoft Hansen.

FRANCE-POLITICS-INDUSTRY

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen