Berlingske Business

Novo-chef: Vi deltager ikke i kinesisk omkostningsræs

Jakob Riis
Jakob Riis, direktør i Novo Nordisk Foto:

Novo Nordisk er under stigende pres fra lokale insulinproducenter i Kina. Det danske selskab afviser dog at deltage i det omkostningsræs nedad, som giver de kinesiske konkurrenter vinger.

Lokale insulinproducenter har de seneste år lagt et stadigt større pres på Novo Nordisks markedsandel i Kina. Den danske diabeteskæmpe mister i øjeblikket terræn, hvilket kan tilskrives, at de lokale konkurrenter i Kina er i stand til at operere med langt lavere omkostninger og priser, end Novo Nordisk kan.

Det danske selskab vil dog ikke kaste sig ind i det store omkostningskapløb med kineserne, siger Jakob Riis, der har ansvar for Novo Nordisks forretningsaktiviteter i Kina.

»Vi vil ikke på konkurrere på omkostningssiden, for så vil det blive en helt anden model for os, hvor vi ikke vil blive belønnet for at bringe innovation og eksempelvis Tresiba ind på markedet, « siger Jakob Riis.

Han mener ikke, at de lokale producenter udgør en trussel for Novo Nordisk, når det handler om at bringe nye, innovative diabetesmidler på markedet. Og han understreger, at det store slag i Kina ikke kun handler om omkostninger og prissætning.

At Novo har det svært i Kina, er langtfra nogen nyhed. Selskabets topchef, Lars Rebien Sørensen, har regnskab efter regnskab luftet den samme fortælling om økonomisk nedgang, prispres og benhård konkurrence fra lokale producenter. Alt tyder på, at Novos salgsvækst i Kina for 2015 vil blive mere end halveret i forhold til sidste år.

Novo Nordisk omsatte i 2014 for 8,1 mia. kr. på det kinesiske marked, hvilket er en stigning i omegnen af 80 pct. på under fem år.

Den danske insulinkæmpe sad sidste år på 58 pct. af det kinesiske marked. Den seneste opgørelse viser, at Novo Nordisks markedsandel er skrumpet til 56 pct.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen