Berlingske Business

Novo-chef er bekymret for fremtiden grundet diabetesepidemi

Novo Nordisk i hårde amerikanske prisforhandlinger
ARKIVFOTO Novo Nordisk's administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen. Foto:

Novo Nordisks topchef Lars Fruergaard Jørgensen er bekymret. Rigtig bekymret. Det skriver Finans.

Diabetesepidemien spreder sig nu så hurtigt, at de offentlige sygekasser er i fare for ikke længere at have råd til den behandling, som de får i dag.

En alvorlig svækket betalingsevne risikerer at underminere Novo Nordisks kerneforretning og hele forretningsmodellen med alvorlige finansielle konsekvenser.

Derfor er Lars Fruergaard Jørgensen og Novo Nordisk særdeles bevidste om deres ansvar for, at omkostningsbyrden ikke kammer over med potentielle prisfald og indskrænket adgang til ny medicin til følge.

- Vi kan se, at hvis vi reducerer omfanget af overvægt med 25 pct., så har man faktisk i et 25-30 års perspektiv knækket diabetesvækstkurven og reduceret antallet af diabetikere med 100 mio. Hvis vi tænker på, hvad det koster at behandle 100 mio. (diabetikere, red.), så vil det gøre en væsentlig forskel for, om vi har en vedvarende forretning eller ej, sagde Lars Fruergaard Jørgensen på en konference om fremtidens udfordringer.

Novo Novo Nordisk Bekymrede investorer: Ærkerivalen Sanofi kan

Den største frygt for Novo Nordisk er nok en decideret politisk regulering, der dikterer, hvor meget f.eks. insulin maksimalt må koste.

I dag er der ifølge International Diabetes Federation (IDF) 450 mio. diabetikere verden over, men det tal forventes at stige til hele 691 mio. i 2045.

- Så kan man som virksomhed læne sig tilbage og nyde, at der bliver flere kunder, og forretningen vokser. Men det er sådan set en lidt usikker fremtid at sidde og kigge på, fordi hvis dine kunder ikke lykkes, så lykkes du heller ikke, lød det fra Novo-topchefen.

I investorkredse er der delte meninger om budskaberne fra Novo Nordisk-chefen, skriver Finans.

En stor investor mener, at Lars Fruergaard Jørgensens pointe er god nok, idet samfundet utvivlsomt vil spare penge, hvis man mindsker den voldsomme vækst i antallet af diabetikere. En anden er mere skeptisk.

- Hans primære interesse er, at der er så mange syge mennesker som muligt, der betaler så meget som muligt. Det, han er ude og prædike nu, er noget, der stinker langt væk af dobbeltmoral. Men verden er ikke sort/hvid, og han skal selvfølgelig spille et politisk spil, siger en investor, der ønsker at være anonym.

06BUSPix-Lars-Fruergaard-Jo.jpg

I Skagen Fondene er der positive toner. Her ser chefforvalter Knut Gezelius positivt på, at Novo Nordisk ønsker at være en del af løsningen frem for at være en del af problemet.

- Der er mange andre medicinalselskaber, som lever i fornægtelse og ikke vil anerkende problemerne. De risikerer at miste kunder på det, og derfor er det et godt udtryk for selvindsigt, at Novo Nordisk er opmærksom på problemerne med de pressede sundhedsbudgetter, siger Knut Gezelius.

I Danske Banks afdeling for Wealth Management mener senior porteføljeforvalter Claus Henrik Johansen, at det er vigtigt at se nuanceret på problemstillingen.

- Det er kun omkring 10 pct. af udgifterne til diabetesbehandling, der kommer fra medicin, men medicinalselskaberne er lette at skyde på. Derfor vil en yderligere eksplosion i antallet af diabetikere også kunne være et problem for medicinalselskaberne, siger han.

/ritzau/FINANS

02BUSJesper-Brandgaard-fina.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen