Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Novo blev badet i øretæver og Brexit-skræk

Novo Nordisks diabetesmirakel kan give et kurshop
Arkivfoto af Novos diabetesmiddel Victoza. Foto:

Novo Nordisk bestod den store eksamen med sin vækstmotor Victoza, men fik alligevel store klø på aktiemarkedet tirsdag. Den danske diabeteskæmpe har fået barberet mere end 150 mia. kr. af sin værdi indtil videre i 2016.

Milliarderne fossede ud af Novo Nordisks børsværdi, da den danske medicinalmastodont tirsdag blev sendt helt til bunds i det danske eliteindeks. Ikke siden selskabets årsregnskab tilbage i februar har Novos aktionærer lagt kinder til en lussing i den størrelsesorden.

Den danske diabetesgigant kom ellers igennem nåleøjet med et længe ventet bivirkningsstudie med milliardsællerten Victoza, der viste, at brugen af Novo-midlet reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme med 13 pct. Med studiet lykkedes det for Novo at gøre Victoza til det blot andet diabetesmiddel i verden, som har vist sig at reducere risikoen for hjerte-kar-problemer.

Hos Novo er håbet, at Victoza-studiet kan styrke midlets position på markedet. Derfor vil Novo Nordisk nu vil søge om at få opdateret indlægssedlen for Victoza både i Europa og USA, så midlet også får en indikation, der hedder, at det kan forhindre hjerte-kar-dødelighed, blodpropper og slagtilfælde.

Da den amerikanske Novo-konkurrent Eli Lilly i september sidste år præsenterede et lignende studieresultat, der godt nok viste en reduktion på 14 pct. mod Novos 13 pct., skete det til taktfaste klapsalver på en stor diabeteskonference i Stockholm.

Fra USA kan Novo Nordisks forskningschef Mads Krogsgaard berette om tilsvarende begejstring fra den konference i New Orleans, hvor Victoza-resultaterne blev præsenteret mandag omkring midnat dansk tid.

Novo

Investorerne havde dog svært ved at finde den samme form for entusiasme frem, da Novo-aktien lavede en ordentligt maveplasker i C20-bassinet i kølvandet af studiet.

»Nu forholder jeg mig ikke til aktiekurser, men til data. Og de her data er de mest robuste og statistisk valide, der måske nogensinde er genereret inden for hjerte-kar-området i diabetes,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Da Novo i foråret for første gang løftede sløret for, at Victoza reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme, skød selskabets aktie voldsomt i vejret. Og det har været med til at skabe en enorm forventning til de endelige data, mener Novo-chefen.

»Det hører nok med til historien, at vi steg med otte procent, da vi sendte det ud første gang. Der har derfor været bygget nogle utrolige forventninger ind i det her,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

BM

Det amerikanske finanshus Jefferies peger i et notat netop på, at investorerne havde tårnhøje forventninger til Victoza-studiet. At Novo-aktien simpelthen punkterede i et i forvejen dårligt aktieklima med en stigende Brexit-frygt, fordi aktionærerne havde forventet at blive forkælet med studieresultater på et endnu højere niveau.

På flere måder minder onsdagens Novo-nedtur om den rutsjetur, som diabetesselskabet blev sendt ud på, da Lars Rebien Sørensen & Co. præsenterede Novo Nordisks årsrapport i februar. Her var forventningens glæde hos investorerne også den absolut største.

Ved første øjekast var årsregnskabet fra Novo Nordisk indtagende læsning. Diabetes­kæmpen rundede for første gang nogensinde en omsætning på over 100 mia. kr. I halen på de imponerende salgstal valgte Novo Nordisk dog at sænke sit langsigtede mål til indtjeningsvæksten til ti pct. mod tidligere 15 pct. Det kom egentlig ikke som den store overraskelse, men betød alligevel, at Novos aktie faldt med en fart og barberede næsten 60 mia. kr. af selskabets markedsværdi på en enkelt handelsdag.

Foruden en bølge af høje forventninger fra investorerne noterer amerikanske Jefferies i sit analysenotat også, at Novo i de kommende år vil blive presset af kopipræparater på insulinområdet, mens schweiziske Roche samtidig kan gøre et alvorligt indhug i Novo Nordisks guldrandede bløderforretning.

Forventningen i markedet er, at schweizerne måske allerede til næste år kan lancere en langtidsvirkende blødermedicin, der kan vende op og ned på markedet.

Novo

I sidste måned bekræftede Novos finansdirektør Jesper Brandgaard over for Berlingske Business, at Novo kan få flere milliarder kroner i klemme, hvis Roche som ventet får sit middel igennem de amerikanske sundhedsmyndigheders nåleøje.

»Omkring halvdelen af vores Novoseven-forretning er udsat, hvis det middel kommer igennem og bliver godkendt. Nu kommer det ikke ud i hele verden på én gang, så det bliver nok en gradvis påvirkning, men det er klart, at fra 2018 og i årene efter kan der være en negativ påvirkning,« sagde Jesper Brandgaard.

Blødermedicinen Novoseven solgte i 2015 for lidt mere end ti mia. kr.

06BUSPix3-Jesper-Brandgaard.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen