Berlingske Business

Novo beder om tålmodighed med Saxenda

Jakob Riis, direktør for global marketing, Novo Nordisk
Jakob Riis, direktør i Novo Nordisk Foto:

Potentialet er stort, men der er god grund til at væbne sig med tålmodighed, når aktionærer og analytikere går udviklingen i recepter på Novo Nordisks nye vægttabsmiddel Saxenda efter i sømmene. For midlet bliver ikke en kassesucces fra første færd.

Først venter et stort arbejde med at opdyrke et marked for medicinsk behandling af fedme, der i USA har en værdi af blot cirka 1,2 mia. kr., eller omkring 150 gange mindre end markedet for diabetesbehandling. Det gælder selv om cirka en tredjedel af den voksne, amerikanske befolkning er overvægtig, ifølge en opgørelse fra OECD.

- Vores begejstring er kæmpe stor, fordi det er spændende på den lange bane. Men på den korte bane er det ikke noget, der kommer til at få den store indflydelse på vores finansielle resultater. Det skyldes, at der er en grænse for, hvor voldsomt man kan ekspandere et marked, sagde koncerndirektør med ansvar for markedsføring i Novo Nordisk Jakob Riis mandag på et presseseminar for journalister.

Novo går dog ind til opgaven fuld af optimisme, og satsningen på medicinsk behandling af fedme er helhjertet og fuld af perspektiver på den lange bane. Blandt andet har Novo flere nye klasser af fedmemedicin på vej fra forskningsafdelingen.

Nyt forsøg: Novo snuser til markedsværdi på en billion

- Vi vil (i 2025, red.) have nye klasser af lægemidler, som er meget tæt på markedet på det tidspunkt. Det lyder måske ikke særligt "bullish", men der skal man tænke på, at det tager cirka 12 år fra man starter et projekt, til man kan have et produkt på markedet, sagde koncernforskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen, mens Jakob Riis uddybede:

- Og så vil vi gerne have, at fedme er generelt anset som en sygdom. Det er ikke der, vi er i dag. Der er nogle enkelte organisationer og meningsdannere, der gør det i dag, men i forhold til den almindelige brede opfattelse, er vi der ikke endnu.

Nyt forsøg: Novo snuser til markedsværdi på en billion

Novo lancerede Saxenda i USA i april og havde forinden i marts forsøgt at tage toppen af analytikernes forventninger. Det skete med melding om, at Saxenda formentlig ikke vil opnå blockbusterstatus, hvilket betegner et medicinalprodukt med et årligt salg på over 1 mia. dollar, i løbet af de første fem år.

Efter et par skuffelser for nogle år siden, hvor andre typer af vægttabsmidler er blevet taget ud af det amerikanske marked på grund af bivirkninger, har fedmemedicin således været skubbet om bagerst på hylden. I stedet står recepten altid på bedre kost- og motionsvaner, mens der sjældent udskrives vægttabsmidler og i de mest alvorlige tilfælde foretages fedmeoperationer.

Lanceringen af en række nye tabletbaserede midler fra mindre medicinalvirksomheder har dog i de senere år skabt en vis vækst på det amerikanske marked, men fra en lav base. Novo har siden lanceringen i april sat 500 sælgere til at markedsføre Saxenda på det amerikanske marked, og en af hurdlerne bliver at få lægerne til i det hele taget at diagnosticere sygdommen.

Novo får godkendelse til at sælge fedmemedicin i Europa NovoNo

- Der er ikke så mange læger, der aktive inden for området, og som konsekvens af, at der ikke har været så mange medicinske løsninger, så har interessen fra lægerne i forhold til at videreuddanne sig og diagnosticere patienterne heller ikke været der. For hvorfor skal man det, hvis man ikke kan udskrive noget, der ikke virker, siger Jakob Riis.

Ud over uddannelsen af læger og meningsdannere skal de første års arbejde desuden fokusere på at få sygekasserne og arbejdsgiverne til at yde tilskud til medicinen.

- Normalt for et diabetesmiddel, siger vi, at vi i løbet de første par år gerne vil ende med at have dækning for tre fjerdedeles vedkommende, mens der kan være en fjerdedel, vi ikke er nået til endnu. I grove termer kan man sige, at målsætningen er lidt den omvendte i fedme. Det vil sige, at der snakker vi nok nærmere en fjerdedel, som vi forventer over tid vil yde dækning. Men det kommer ikke til at ske med det samme. Det bliver en længere rejse, siger Jakob Riis.

Prisen på Saxenda-behandlingen ligger på omkring 1000 dollar om måneden, og det er ikke umiddelbart spiseligt for de sygekasser, der efter Obamas sundhedsreform er fokuseret på at tilbyde billig sundhedsforsikring til en bred gruppe af amerikanere.

- Når man sidder som firma og administrerer det, og vil have de beløb ned på meget få dollar per måned for planerne, så har man ikke den store appetit på at ekspandere ud i nye områder. Så den typiske debat er, om de behøver at dække det her, eller om de kan holde sig til klassisk diabetesbehandling med den forrige gruppe insuliner og generiske orale tabletter. Det er det segment af markedet, hvor man kan sige, at det er svært at se, at det ændres foreløbigt, siger Jakob Riis.

Analytikere venter dog et ikke uvæsentligt salg af Saxenda allerede om nogle år. Ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates op til det seneste kvartalsregnskab estimerer analytikere et salg af Saxenda på 2,6 mia. kr. i 2017.

Arkivfoto

For at styrke sit tilbud til betalerne har Novo i første omgang fokuseret markedsføringen om de patienter, som man ved får størst gavn af behandlingen.

Det drejer sig om patienter med en BMI over 35 med mindst en følgesygdom, som eksempelvis diabetes, hjerte-kar-problemer, forhøjet blodtryk eller søvnapnø. BMI udregnes som vægten delt med højden i anden, og en Saxenda-patient med en højde på 180 centimeter skal altså veje mindst 113 kilogram i udgangspunktet.

Virker behandlingen ikke efter hensigten og har patienten ikke tabt mindst 4 pct. af sin kropsvægt efter 16 ugers behandling skal behandlingen stoppes.

- Så man skræller nogle fra, og der er en vis ventil (for sygekasserne, red), siger Jakob Riis.

Novo får godkendelse til at sælge fedmemedicin i Europa NovoNo

Novo Nordisk pressemøde

Novos fedmemedicin kommer i handlen i USA

/ritzau/FINANS

 

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen