Berlingske Business

Novo-aktien står til kurshop efter Tresiba-godkendelse

Nordisk
Med Tresiba på det store amerikanske marked, vil Novo Nordisk for alvor være i stand til at tage kampen op imod især Sanofi, vurderer Søren Løntoft. Foto:

Novo Nordisk fik sent fredag de amerikanske sundhedsmyndigheders, FDA's, godkendelse af medicinalkoncernens langtidsvirkende insulin, Tresiba og Ryzodeg til det amerikanske marked. Og det får Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft til at vurdere, at aktien bør stige pænt mandag ovenpå nyheden.

- Vi ser en positiv kursreaktion i niveauet 5-10 pct., skriver analytikeren i en kommentar til godkendelsen.

Lanceringen af de to insulinpræparater skulle være sket allerede i 2013, men de amerikanske myndigheder forsinkede processen ved at forlange flere test.

- Med Tresiba på det store amerikanske marked, vil Novo Nordisk for alvor være i stand til at tage kampen op imod især Sanofi. Samtidig har godkendelsen af Tresiba banet vejen for godkendelsen af kombinationsmidlet Ryzodeg og på sigt potentielt kombinationsmidlet Xultophy, vurderer Søren Løntoft.

FDA har godkendt det langtidsvirkende insulin Tresiba og mixinsulinet Ryzodeg (Tresiba + hurtigvirkende insul NovoRapid).

Samtidig har Novo meddelt, at selskabet i forbindelse med godkendelsen af Tresiba har indsendt registreringsansøgning til sundhedsmyndighederne for Xultophy, der er en kombination af GLP-1 midlet Victoza og netop Tresiba.

Novo Nordisk forventer at lancere Tresiba i første kvartal 2016.

- Vi ser særdeles positivt på godkendelsen af for Tresiba og Ryzodeg i USA - især godkendelsen af Tresiba er efter vores vurdering afgørende for at sikre et solidt vækstfundament for Novo Nordisk fremadrettet. Vi ser i den forbindelse et topsalgspotentiale for Tresiba alene i USA på 17 mia. kr., lyder det fra Sydbank-analytikeren.

Det er vigtigt for medicinalselskaberne at få den amerikanske godkendelse. Markedet her for langtidsvirkende insulin udgør mere end 80 pct. af det globale marked svarende til godt 70 mia. kr.

- Vi vurderer, at Novo Nordisk med godkendelsen af Tresiba for alvor kan tage kampen op mod konkurrenten Sanofi, som med verdens mest solgte insulinpræparat Lantus sidder på cirka 70 pct. af markedet for langtidsvirkende insulin i USA, og som for få måneder siden har lanceret Toujeo, der er en forbedret version af Lantus, påpeger Søren Løntoft.

- Selvom Toujeo efter vores vurdering kun er en mindre forbedring af Lantus, anser vi det som positivt, at Novo Nordisk relativt kort efter Sanofis lancering af Toujeo nu kan lancere Tresiba og dermed dæmpe Sanofis muligheder for at positionere Toujeo, fortsætter han.

Sydbank fastholder anbefalingen "køb" for aktien.

Novo Nordisk steg 3,1 pct. fredag til 372,80 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen