Berlingske Business

Neurosearch-insidere tjente millionbeløb på fejlmeddelelse

TIL BM %2B ARKIV 2/7 NEUROSEARCH FORSKERE.
Tove Thomsen, Laboratorietekniker hos Neurosearch. Foto:

En række bestyrelsesmedlemmer, direktør og andre ledende medarbejdere i Neurosearch sikrede sig i marts 2010 en samlet milliongevinst på udnyttelse af optioner og aktiesalg.

Fortjenesten faldt i perioden mellem den fejlagtigt positive fondsbørsmeddelelse om lægemiddelkandidaten Huntexil og rettelsen tre måneder efter.

TIL BM %2B ARKIV 2/7 NEUROSEARCH FORSKERE.

Det viser en gennemgang foretaget af Ritzau Finans.

Det er netop den uberettiget optimistiske fondsbørsmeddelelse om Huntexil mod Huntingtons sygdom, udsendt 3. februar 2010, som er årsag til, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, også kendt som Bagmandspolitiet, nu har rejst tiltale mod Neurosearch.

I meddelelsen 3. februar fortalte Neurosearch, at Huntexil i et fase 3-studie havde en signifikant positiv effekt på bevægelsesevnerne hos patienter med Huntingtons sygdom. Aktien tordnede op med næsten 100 pct. på dagen fra 85 kr. til 168 kr., og få dage efter var den oppe i 233 kr.

Men 28. april måtte Neurosearch i en ny meddelelse erkende, at studiet alligevel ikke havde nået sit primære mål. Det havde Neurosearch konkluderet efter en "yderligere evaluering og analyse" af studiet. Aktiekursen styrtede 30 pct. fra 172 til 120 kr. på dagen og fortsatte ned til kurs 73,50 - altså under kursen inden de første fase 3-data - i de følgende uger.

Men inden rettelsen havde 19 insidere, heriblandt topchef Flemming Pedersen og fire bestyrelsesmedlemmer, i løbet af marts nået at sælge aktier til den meget højere aktiekurs. De 16 af dem nåede endda at udnytte optioner og få dage efter sælge dem med en pæn fortjeneste.

Flemming Pedersen udnyttede eksempelvis optioner for 1,68 mio. kr. og solgte tre dage senere de samme aktier for 1,89 mio. kr. for en fortjeneste på 215.000 kr.

I alt blev der tjent 1,2 mio. kr. af insiderne på salg af aktier, der var anskaffet knap 10 pct. billigere få dage forinden via udnyttelse af optioner.

Dertil solgte fire insidere tidligere anskaffede aktier for i alt 2,4 mio. kr., til en snitkurs på 171,43 kr., i løbet af marts.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen