Berlingske Business

Neurosearch-ansatte risikerer fire års fængsel

18BUSTIL-BM-2B-ARKIV-27-NEU.jpg
Neurosearch anklages for i februar 2010 at have sendt en forkert meddelse om forskningsresultater for lægemidlet Hentexil ud, hvilket fik aktien til at stige eksplosivt. Arkivfoto: Steen Jakobsen

Det kan give op til fire års fængsel, hvis tidligere ansatte findes skyldige i at have manipuleret med aktiekursen i Neurosearch.

Biotekselskabet Neurosearch, som oprindeligt blev stiftet af finansmanden Asger Aamund, er blevet tiltalt for kursmanipulation af særlig grov beskaffenhed. Det kan give op til fire års fængsel til en række tidligere ansatte i virksomheden.

I første omgang er det kun selskabet selv, som er tiltalt, men det kan ændre sig.

»Det giver sig selv, at et selskab ikke selv kan foretage nogle handlinger. Der er nogen, som har gjort det her på vegne af selskabet, og hvis man forestiller sig, at nogle personer ville blive tiltalt i den her sag, kan de få op til fire års fængsel,« siger Henrik Helmer Steen, vicestatsadvokat i Bagmandspolitiet.

Kursmanipulationen skulle have fundet sted i 2010, og Neurosearch blev sidste år sigtet i sagen. Nu er der rejst tiltale, oplyste selskabet i går.

Sagen begyndte, da selskabet i februar 2010 offentliggjorde positive forskningsresultater for lægemidlet Huntexil mod Huntingtons sygdom. Det fik aktien til at stige fra kurs 85 til kurs 225. Men i slutningen af april samme år korrigerede selskabet selv den meddelelse, og aktien faldt fra kurs 173 til kurs 100. Ifølge beregninger fra Ritzau Finans sikrede en række bestyrelsesmedlemmer, direktører og andre ledende medarbejdere i Neurosearch sig i perioden mellem de to meddelelser en samlet milliongevinst ved at sælge deres aktier.

»De burde have skrevet det modsatte«

Ifølge Bagmandspolitiet var der allerede kort efter den første meddelelse fra februar stor forvirring internt i Neurosearch over meddelelsen til Fondsbørsen.

»Vi mener at kunne dokumentere, at man internt i Neurosearch ikke var helt enige om, at det var sådan, at teksten skulle udlægges,« siger Henrik Helmer Steen.

Han siger, at Bagmandspolitiet mener, at den første meddelelse allerede helt fra begyndelsen var forkert.

»Det er vores påstand, at den var urigtig, fordi det medicinske forsøg ikke var faldet heldigt ud og man ikke havde bestået prøven. Det er vores påstand, at de burde have skrevet det modsatte af det de skrev,« siger Henrik Helmer Steen.

Asger Aamund ikke involveret

Neurosearch nuværende adm. direktør René Scheider er ikke selv en del af sagen. Han siger, at Neurosearch ikke betvivler, at meddelelsen fra februar 2010 var forkert.

»Vi er uenige i, at det er kursmanipulation. Men vi er enige i, at der blev sendt en fejlagtig meddelelse ud, men det er et andet forhold, selv om det stadigvæk er i strid med værdipapirsloven,« siger René Scheider.

Mens enkeltpersoner risikerer fængsel, kan Neurosearch som selskab få en bøde på op til ti mio. kr.

I dag er Neurosearch reelt under afvikling, efter at ledelsen i marts oplyste, at næsten alle ansatte vil blive afskediget.

Det skete, efter at Neurosearchs frasalg af sit sidste lægemiddel til det israelske medicinalselskab Teva Pharmaceuticals var nået så langt, at der ikke længere var behov for hovedparten af medarbejderne.

Siden Neurosearch blev børsnoteret i 1996 har selskabet hentet penge på aktiemarkedet otte gange, men de i alt 2,8 mia. kr., som investorerne i alt har skudt ind, er i dag næsten forsvundet.

Det var erhvervsmanden Asger Aamund, der grundlagde Neurosearch tilbage i 1989. Han sad som formand i 19 år frem til 2008, og er derfor ikke involveret i den nuværende sag om kursmanipulation.

Sagens ventes at begynde i Københavns Byret inden for de næste seks måneder.

Daværende administrerende direktør Flemming Pedersen er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser.

Tidligere medlem af bestyrelsen Thomas Hofman Bang, der til dagligt er administrerende direktør i NKT Holding, ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen