Berlingske Business

Monsanto-boss spiller med musklerne over for schweizisk opkøbsmål

21BBMNovo5.jpg
Reportage fra verdens største virksomhed for genmodificerede afgrøder, Monsanto i St.Louis, Missouri. En medarbejder kalder det planternes CSI, da de hvert år laver 12 millioner DNA-tests på afgrøder. På det store Monsanto Research Centers bygninger har de 26 drivhuse med et samlet areal på en hektar land til forskning og flere etager er fyldte med vækstkamre, der præcist kan simulere eksempelvis det danske klima. (Foto: Jonas Vandall)

Topchefen den omdiskuterede amerikanske landbrugskemiske koncern Monsanto, har været på Europa-tour for at overbevise aktionærerne i konkurrenten Syngenta om, at de skal lade sige opkøbe. Det går ikke stille af.

Der blev ikke lagt fingre imellem i den forgangne uge, da topchef Hugh Grant fra den omdiskuterede agrokemiske, amerikanske virksomhed Monsanto var på charmeoffensiv i Europa.

Monsanto producerer sprøjtemidler, herunder ukrudtsmidlet Roundup, og er verdens største inden for frø til blandt andet genmodificerede afgrøder. Selskabet er også kendt herhjemme som for sit BioAg-partnerskab med Novozymes om at udvikle og sælge naturlig plantebeskyttelse baseret på bakterier og svampe.

Produkter til planteavl er en rigtig god forretning for den amerikanske producent, som har den højeste indtjeningsgrad blandt verdens seks største agrokemiske virksomheder.

Monsanto vil imidlertid gerne sætte sig endnu tungere på et agrokemisk marked, som ventes at vokse markant i de kommende årtier i takt med, at verdens befolkning bliver stadig større.

Monsanto har derfor det seneste års tid bejlet til verdens næststørste agrokemiske virksomhed, schweiziske Syngenta, der er større på sprøjtemidler, end Monsanto er.

SWITZERLAND-US-AGRICULTURE-MERGER-SYNGENTA-MONSANTO

I april i år lagde Monsanto endnu en gang et bud på Syngenta, denne gang på omkring 300 mia. kr., hvilket på daværende tidspunkt udgjorde en præmie på omkring 35 pct. i forhold til Syngentas kursværdi. Siden har Monsanto lagt yderligere nogle milliarder oven i buddet, så præmien nu er oppe på 43 pct.

Syngentas bestyrelse har imidlertid afvist at lege med, og det er Hugh Grant ikke tilfreds med.

SYNGENTA-M&A/MONSANTO

I et interview med den britiske finansavis Financial Times efterlyser Hugh Grant en bedre begrundelse, end den Syngentas bestyrelse hidtil er kommet op med.

»Når du hæver dit bud, og den anden side afviser det, så er jeg oplært sådan, at det er den anden side, der må fremhæve nye værdikilder, som vi ikke allerede selv har set,« siger Hugh Grant til Financial Times med henvisning til, at Syngentas bestyrelse i sidste måned afviste det seneste bud fra Monsanto.

Monsanto

Han truer samtidig med, at den manglende interesse fra Syngentas side, kan få Monsanto til at lede efter alternative opkøbsemner i den landbrugskemiske industri.

Ifølge en meddelelse fra 8. juni i år fra Syngenta, frygter bestyrelsen, at konkurrencemyndighederne vil afvise en fusion det agrokemiske markeds to største aktører og ikke mener, at Monsanto er kommet med overbevisende løsninger på problemet. Bestyrelsen mener heller ikke, at Monsantos pris for Syngenta er høj nok, og understreger, at Syngenta vil kunne klare sig ganske udmærket alene.

Det sker blandt andet med henvisning til, at selskabet har gjort store fremskridt i sin forskning- og udviklingsafdeling og samtidig ser ud til at have held til at forbedre indtjeningen, som ellers er haltet betydeligt efter Monsanto, og at et langsigtet mål om en EBIT-margin på 24-26 pct. i 2018 ser ud til at kunne indfries.

21BBMNovo5.jpg

Monsanto havde efter tre møder mellem de to selskabers rådgivere at lokke Syngenta med ved at lægge et såkaldt ”termination fee” oven i handlen på to mia. dollar eller omkring 13,5 mia. kr. Pengene vil tilfalde Syngenta, hvis en overtagelse f.eks. må aflyses på grund af konkurrencemyndighederne. Men det var ikke nok for Syngentas bestyrelse.

Fredag i sidste uge gentog Syngentas ledelse så, at den ikke har planer om at åbne sine bøger på baggrund af det nuværende tilbud.

Udover tilbuddets størrelse og bekymringen over konkurrencemyndighedernes holdning til en fusion, er Syngentas ledelse heller ikke helt tilfredse med Monsantos forslag til, hvordan de to milliard-koncerner skal løse problemet med to hovedkontorer.

Novozymes flag hos Novo på Frederiksberg.

Hugh Grants plan er at flytte det fusionerede selskabs juridiske hovedkontor fra St. Louis i USA til London, og han lægger ikke skjul på, at det sker af skattemæssige årsager.

Tidligere har en række amerikanske selskaber flyttet eller planlagt at flytte deres juridiske hovedkontor fra USA til f.eks. Irland, Storbritannien eller Holland af skattetekniske årsager, også kaldet skatte-inversion. I USA ligger selskabsskatteprocenten nemlig på 35, hvilket er betydeligt højere end i de fleste europæiske lande.

Den amerikanske præsident, Barack Obama, har forsøgt at stoppe den skattemæssige udflytning af amerikanske koncerners hovedkvarterer til Europa.

Men Hugh Grant mener, at hans plan er anderledes. Her handler det ikke om, at en stor amerikansk koncern sluger en lille irsk virksomhed for at få en skattefordel, men om at skabe en helt ny forretningsplatform, lyder Monsanto-chefens argument i Financial Times.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen