Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Medicin for de få?

13BUSUSA-OBAMACARE-113144.jpg
Demonstranter protesterede i den forgangne uge i Californien mod præsident Trumps planlagte afskaffelse af Barack Obamas sygeforsikring. Foto: Mike Blake/Reuters

Republikanerne er i gang med et af de største politiske puslespil i mange år. At fjerne den sundhedsreform, som indtil nu har været præsident Barack Obamas største politiske projekt. Republikanerne har fra starten bekæmpet reformen og har lovet vælgerne, at den skal fjernes. For ifølge Republikanerne – især den mest konservative del af dem – har Obamas sundhedsreform været et statsligt indgreb i befolkningens frie valg og har betydet, at sundhedsudgifterne er eksploderet, fordi langt flere har fået adgang til en sygeforsikring.

17BUSLundbeck-aarsregnskab-.jpg

Men der er bekymring både fra sundhedspersonale, hospitaler og fra medicinalindustrien. De sidstnævnte er bekymrede for, om en ny sundheds­reform vil dække alle amerikanere. Det har den amerikanske præsident, Donald Trump, lovet vil være tilfældet. Men lovforslaget, der er ved at være klar, møder modstand ikke alene fra Demokraterne. Også de mest konservative republikanere mener, at den nye lov næsten er den samme som den gamle og ikke vidtgående nok.

Ikke mindst medicinalindustrien er bekymret. Dels fordi det stadig er usikkert, om alle amerikanere dækkes forsikringsmæssigt og dermed får adgang til nødvendig medicin. Dels er reformen politisk knyttet sammen til et løfte fra Trump om at forhandle priserne for medicin ned, således at forsikringsselskaberne og de føderale systemer som Medicare for de ældre og Medicaid for fattige og handicappede kan få billigere medicin end i dag, hvor amerikanerne betaler uhørte summer for medicin sammenlignet med europæerne, som er dygtige til at forhandle priserne ned.

Billede

Begge føderale »systemer« er stærkt udfordrede dels af stigende antal ældre, dels af at antallet af folk på Medicaid er steget eksplosivt som følge af Obamacare. Denne lov åbnede nemlig mulighed for, at flere end blot USAs allerfattigste kunne hente støtte gennem Medicaid.

Medicinalindustrien har investeret millioner og atter millioner af dollar i en række nye reklamer, der kører på TV-stationerne.

De fortæller folk, hvad medicinalindustrien gør for at videreudvikle produkter og hvor dyr, forskningen er. Reklamerne fortæller også historien om de store fremskridt, der sker i disse år med behandlingen af visse kræftformer gennem immunterapi og designermedicin til patienterne. Underforstået at forskningen kan blive besværliggjort, hvis det lykkes for Trump og Kongressen at blive enige om at presse medicinalindustrien på indtjeningen.

Medicinalindustrien er presset. Diskussionen internt er, om det er den rette strategi lige på nuværende tidspunkt at gå i offensiven. »Ja,« siger tilhængerne, fordi medicinalindustrien er trængt af en række dårlige historier om griske pengemænd, der har købt rettighederne til f.eks. en gennemprøvet medicin og så har sat prisen op med flere hundrede procent. »Nej,« siger modstanderne, fordi hele lovkomplekset stadig er under behandling, og det er måske bedre at vente og se, hvor det hele ender, før man går i offensiven.

01BUSobamacare-125708.jpg

»Industrien har simpelthen ikke magtet at fortælle den videnskabelige historie bag udviklingen af medicin. Det vil de her reklamer på print, web og TV gøre. Den vil fortælle, at vi er på vej ind i en ny medicinsk æra med nye behandlingsmuligheder,« siger industriens paraplyorganisation PhRMAs præsident, Steve Ubl, til The Washington Post.

I samme artikel er en medicinhistorie tvivlende over for timingen. Jeremy Greene ved Johns Hopkins University siger, at der er stor usikkerhed med den nye reform. »Hvad betyder det, at der er en ny spændende behandling mod cancer på vej, hvis der ikke er en tillid til, at man selv får glæde af den, hvis ikke forsikringen dækker,« siger Greene til samme avis.

Industrien mener, at timingen er god alene af den grund, at man vil fortælle den »gode historie« til politikerne og især til befolkningen i håb om, at der også derigennem kommer pres på politikerne til at lave en sundhedsreform, der dækker alle og det meste. Om det sker, vil vi se i de kommende måneder.

Billede

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen