Berlingske Business
11:09Tyske investorers tillid skuffer i oktober

Lundbecks fremtidshåb får mavepumper i USA

30BUSTil-bm-business-f-Lund.jpg
Lundbecks forskningsdirektør, Anders Gersel Pedersen (th.), kan ikke umiddelbart sige, hvad det er, de amerikanske myndigheder ønsker. Arkivfoto: Søren Bidstrup

Lundbeck fik tirsdag klø på fondsbørsen, da de amerikanske sundheds­myndigheder bortdømte et af selskabets store fremtidshåb. Lundbeck har famlet i blinde, mener analytiker.

Kampen var så godt som afgjort. Lundbeck havde vundet første halvleg med 8-2, så både investorer og analytikere regnede med, at sejren var hjemme. Det var den bare ikke.

Natten til tirsdag valgte de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA højst over­raskende at save benene væk under deres eget ekspertpanel, som i begyndelsen af februar med stemmerne otte mod to anbefalede, at Lundbecks fremtidshåb og antidepressiv Brintellix kunne godkendes som et middel, der kan gavne depressionsramte med koncentrationsbesvær.

Afvisningen fra FDA fik tirsdag investorerne til at sælge ud af deres Lundbeck-aktier, da det danske selskab står til at miste en allerede indregnet fordel i kampen mod konkurrenterne på det vigtige amerikanske marked. Med en udvidet godkendelse i USA til Brintellix kunne Lundbeck for alvor skille sig ud fra mængden.

Forud for sin tid

Det amerikanske børshus Jefferies fremlagde i oktober 2015 en analyse af Lundbecks to fremtidshåb, Brintellix og skizofreni­midlet Rexulti, hvor en af konklusionerne var, at op mod 70 pct. af de amerikanske psykiatere ville øge receptudskrivningen af Brintellix, hvis myndighederne valgte at opdatere indlægssedlen, så midlet fik anerkendt sin effekt på de såkaldt kognitive funktioner hos depressive patienter.

Den genvej til det amerikanske marked må Lundbeck altså nu i første omgang se forsvinde i horisonten.

»Det kommer som en stor overraskelse set i lyset af det, som et ekspertpanel kom frem til i begyndelsen af februar. Før tirsdagens afgørelse var der udsigt til, at Brintellix kunne få en klar konkurrencemæssig fordel over for andre depressionsmidler. Som det ser ud nu, kommer Lundbeck til at gå glip af den mulighed,« siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank.

Lundbeck

Med en foreløbig afvisning på bagsmækken tvivler analytikeren på, om Lundbeck vil knokle videre for at få udvidet indlægssedlen for Brintellix i USA. Han peger på, at det danske medicinalselskab har famlet i blinde med sine studier, fordi de amerikanske sundhedsmyndigheder ikke klart har defineret, hvilke resultater Lundbeck skulle levere for at komme igennem nåleøjet.

»Lundbeck har været forud for sin tid. Selskabet har gennemført de her studier, inden FDA måske har gjort sig nogle klare tanker om, hvordan man bør lave sine kliniske studier, så de kan dokumentere, at det har en effekt på de kognitive funktioner. Derfor kan man sige, at Lundbeck har været tvunget til at famle i blinde, fordi FDAs retningslinjer på det her område ikke har været kendt,« siger Søren Lønftoft Hansen.

Medicinal

Kender ikke årsag til afvisning

Hos Lundbeck fastslår forskningsdirektør Anders Gersel Pedersen, at afvisningen fra de amerikanske myndigheder ikke får selskabet til at give op.

Lundbeck-lejren skal i første omgang mødes med sundhedsmyndighederne i USA for at blive klogere på, hvad der helt præcist har fået amerikanerne til at give det danske selskab den kolde skulder. Hvis Lundbeck vil tilbage på sporet, skal selskabet efter al sandsynlighed igangsætte en række nye studier med Brintellix.

»Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvad det er, myndighederne er ude efter, men vi kan se, at de har anerkendt det arbejde, vi har lavet indtil videre. Derfor er det ikke sådan, at det er spildt på nogen måde, men der bliver yderligere arbejde at lave for os, inden vi er i mål,« siger Anders Gersel Pedersen.

Schultz

Lundbeck har ikke fået et klart svar på, hvilken form for yderligere dokumentation amerikanerne kræver til gengæld for en udvidet godkendelse af Brintellix. Hvis myndighederne vil have Lundbeck til at søsætte en række dyre opfølgningsstudier, er det ikke usandsynligt, at det danske medicinalselskab helt dropper sit mål om at skille sit nye antidepressiv ud fra mængden.

Nærlæser man nattens børsmeddelelse fra Lundbeck, er den da også klinisk renset for løfter om, at det danske selskab vil forfølge sin målsætning for enhver pris.

Lundbeck/Schultz

Lundbeck-aktien lukkede tirsdag med et fald på 7,3 pct., hvilket betød, at de dårlige nyheder fra USA barberede godt 3,5 milliarder kroner af det danske selskabs markedsværdi.

Lundbecks antidepressiv Brintellix blev godkendt i USA i efteråret 2013 til behandling af voksne patienter med svær depression.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen