Berlingske Business

Lundbeck: Snarligt milliardsalg i nyt antidepressiv

pix - lundbeck anders - biz
Anders Götzsche, finansdirektør i Lundbeck, spår milliardsalg af nyt antidepressivt middel, der ventes godkendt til efteråret. Foto:

Inden for fem til syv år rammer Lundbeck et milliardsalg på sin nye medicin mod depression, der ventes godkendt til efteråret.

I løbet af fem til syv år vil Lundbecks nye medicin mod depression sælge for milliarder. Sådan lyder finansdirektør Anders Götzsche forventning til medicinalselskabets nye håb inden for antidepressiv medicin, Brintéllix, som ventes at blive godkendt af myndighederne i Europa og USA til efteråret.

»Vi ser et stort potentiale i Brintéllix og venter et salg på en til to mia. dollar om året, når vi når det højeste niveau,« siger han til Berlingske Business i forbindelse med halvårsregnskabet for den første del af 2013.

Her fremgik det, at selskabets nyeste produkter sælger for fulde gardiner, og det mindsker ikke forventningerne til Lundbecks nye antidepressiv, der allerede ventes at blive sendt på markedet sidst på året.

Lundbeck

I millioner kr.1. hlv. 20131. hlv. 2012Ændr.
i pct.
Nettoomsætning8112734011%
Driftsresultat102076434%
Nettoresultat5655356%
Egenkapital13391129074%
Overskudsgrad12,6 pct.10,4 pct.
Egenkapitalrente4,2 pct.4,2 pct.

»Vi forventer, at det vil gå hurtigt med Brintéllix, og at vi vil nå en milliardomsætningen inden for en overskuelig periode på cirka fem til syv år,« siger Anders Götzsche, der dog understreger, at selskabet indtil videre koncentrerer sig om godkendelsen fra de europæiske og amerikanske myndigheder.

En godkendelse, som finansdirektøren absolut forventer, idet han ikke kan se, hvad der skulle forhindre, at det nye lægemiddel skulle finde vej til patienterne. Ikke mindst fremhæver Anders Götzsche Brintéllix' evne til at ramme flere receptorer i hjernen, gøre patienterne hurtigere klar til at vende tilbage til arbejde efter et sygdomsforløb og give færre bivirkninger.

Nye produkter boostede salget

Af regnskabet for halvåret ses det, at Lundbecks nye produkter solgte 48 procent bedre i de seks første måneder i år end i samme periode sidste år. I alt omsatte selskabet for 1.402 mio. kroner inden for denne kategori i første halvår, mens den samlede omsætning ramte 8.112 mio. kroner.

Resultatet for andet kvartal endte med et underskud på 502 mio. kroner mod et underskud på 85 mio. kroner i samme periode året før. Det skyldes blandt andet engangsudgifter til en EU-bøde på 900 mio. kroner samt nedskrivninger på produktrettigheder for produktet Sycrest på 210 mio. kroner. For halvåret landede periodens resultat på 565 mio. kroner mod 535 mio. kroner året før.

Som følge af væksten i salget af de nye produkter, der blandt andet tæller Xenazine, Sabril og Onfi, opjusterede selskabet en anelse fra en forventning til et helårligt salg i niveauet 14,4-.15 mia. kroner til 14,6-15 mia. kroner og et driftsresultat på 1,3-1,7 mia. kroner.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen