Berlingske Business

Lundbeck rammer skiven med historisk milliardresultat

Lundbeck Lundbeck Lundbecks vilde prisstigninger bekymrer eksper
Foto:

Medicinalselskabet Lundbeck rammer sit bedste finansielle resultat nogensinde med en omsætning for 2017 på 17,2 milliarder og en driftsindtjening på 4,4 milliarder. For 2018 forventer Lundbeck, at driftsresultatet vil blive endnu bedre og lande på mellem 4,8 og 5,2 milliarder kroner. Investorerne får mere end halvdelen af overskuddet fra 2017 i form af udbyttebetaling.

Allerede for et år siden lovede daværende Lundbeck-topchef Kåre Schultz, at det danske medicinalselskab for 2017 ville lande den højeste indtjening i selskabets historie. Buddet lød dengang, at Lundbeck ville lande et driftsoverskud på mellem 3,4 og 3,8 milliarder kroner - i 2016 havde selskabet en driftsindtjening på 2,3 milliarder.

Siden har Lundbeck opjusteret prognosen for 2017 et par gange, så det endelige resultat nu lander på 4,4 milliarder kroner.

Schultz/Tel Aviv

»Det er med stolthed, at vi præsenterer årsregnskabet for 2017, hvor Lundbeck opnåede sine bedste finansielle resultater nogensinde. Vi øgede omsætningen med 10 pct. til 17,2 mia. kr. og fordoblede næsten vores driftsoverskud til 4,4 mia. kr. Det er meget tilfredsstillende resultater, som giver Lundbeck et godt udgangspunkt for de kommende års yderligere udvikling af virksomheden,« siger Anders Götzsche, der er fungerende topchef for Lundbeck, i en kommentar til selskabets årsregnskab.

For Lundbeck er det endnu engang selskabets nøgleprodukter, der trækker læsset med en salgsfremgang på 2,4 milliarder kroner - svarende til en stigning 36 procent. Derudover fik Lundbeck i 2017 fuld valuta af det omfattende spareprogram, som den daværende topchef Kåre Schultz satte i søen august 2015.

Götzsche

Lundbeck forventer i 2018 at lande en omsætning på mellem 17,3 og 18 milliarder kroner og et driftsoverskud på mellem 4,8 og 5,2 milliarder kroner.

»For 2018 forventer vi yderligere fremgang. Væksten i salget af nøgleprodukter ventes at overstige den omsætning, vi taber som følge af kopikonkurrence på ældre produkter,« siger Anders Götzsche.

Foruden de lovende udsigter for 2018 har Lundbecks vikarierende topchef samtidig en lille ekstra gave med i kurven til selskabets aktionærer. Det sker i form af et udbytte på otte kroner pr. aktie, hvilket svarer til 61 procent af selskabets overskud.

Lundbeck

Forud for årsregnskabet var Lundbecks aktiekurs i 2018 faldet med fem procent.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen