Berlingske Business

Lundbeck: Gode resultater med depressionsmiddel i Japan

Lundbeck Lundbeck Lundbecks vilde prisstigninger bekymrer eksper
(Foto: Torkil Adsersen/Scanpix 2013) Foto:

Lundbeck og Takeda har annonceret positive resultater fra det afsluttende forsøg, udført i Japan, med Vortioxetin til behandling af depression. Vortioxetin markedsføres i forvejen under navnet Brintellix i Europa og Trintellix i USA, til patienter med klinisk depression, MDD.

De to selskaber har til hensigt senere i år at gå videre med at indsende ansøgning til de japanske myndigheder om markedsføringstilladelse til Vortioxetin.

MDD er en kompleks psykisk lidelse, der påvirker cirka300 mio. mennesker over hele verdenen. MDD kan forårsage følelsesmæssige, kognitive og fysiske symptomer.

Fredagens melding er ganske vist ikke overraskende, da midlet har vist positive resultater i andre patientgrupper, men alligevel er det en god nyhed for selskabet, lyder det fra senioranalytiker Søren Løntoft i Sydbank.

»Det er naturligvis positivt. Japan er et rigtigt stort farmamarked, og samtidig er det et marked, hvor depression indtil for cirka 15 år siden ikke var anerkendt som sygdom, og det betyder, at det er et meget kraftigt voksende marked inden for sygdomme i centralnervesystemet,« siger Søren Løntoft.

»De positive resultater understøtter derfor casen for Brintellix.«

De to selskaber, Lundbeck og Takeda, har til hensigt senere i år at gå videre med at indsende ansøgning til de japanske myndigheder om markedsføringstilladelse til Vortioxetin, og dermed kan midlet muligvis nå markedet i andet halvår eller slutningen af 2019, spår Søren løntoft.

Lundbeck var fredag bedste aktie i C25 med et plus på 1,6 pct., og med meldingen om de japanske forsøgsresultater, der kom efter børslukketid, så kan det vel gentage sig mandag.

»Lundbeck-aktien har klaret sig godt den senere tid. Der her støtter investeringscasen, så jeg forestiller mig, at den vil klare sig relativt set bedre end markedet på mandag, når handelen igen går i gang,« konkluderer Sydbanks senioranalytiker.

MDD er en kompleks psykisk lidelse, der påvirker cirka 300 mio. mennesker over hele verdenen. MDD kan forårsage følelsesmæssige, kognitive og fysiske symptomer.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen