Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Lundbeck appellerer endnu engang gigantbøde fra EU

Lundbeck
Lundbeck går endnu engang i kødet på EU-Kommissionen i en langstrakt sag, hvor det danske selskab er anklaget for at fifle med konkurrencen på markedet for antidepressiver Foto:

Medicinalselskabet Lundbeck gør klar til et nyt juridisk slagsmål med EU-Kommissionen om en bøde på 700 mio. kr. Lundbeck har tidligere anket sagen til EU-domstolen og tabt, men nu forsøger selskabet igen at slippe ud af kattepinen.

Medicinalselskabet Lundbeck kæmper med næb og klør for at undgå en bøde på 700 mio.kr. I september afviste EU-domstolen i Luxembourg Lundbecks anke, men selskabet gør nu et nyt forsøg på at slippe af med bøden.

Ulf Wiinberg Adm.direktør Lundbeck.

Den langstrakte sag handler om, at Lundbeck skulle have betalt konkurrenter for at holde sig væk fra markedet for antidepressiver. I juni 2013 besluttede EU-Kommissionen sig for at tildele Lundbeck en bøde på 700 mio. kr.

I sidste måned afviste EU-domstolen en anke fra Lundbeck og besluttede samtidig, at den store bøde skulle stå ved magt.

»Lundbeck er stærkt uenig i Kommissionens afgørelse samt i Rettens dom. Lundbecks aftaler begrænsede ikke konkurrencen, og aftalerne gik ikke videre end den beskyttelse, som allerede var fastlagt af samfundet via Lundbecks patentrettigheder,« skrev Lundbeck i en kortfattet fondsbørsmeddelelse i september.

Kåre Schultz, topchef Lundbeck.

Ifølge EU-Kommissionen skulle Lundbeck i 2002-2003 have betalt omkring en halv mia. kr. til fire kopiproducenter, der som modydelse afstod fra at sælge kopier af Lundbecks populære medicinalprodukt Cipramil i Europa. Lundbeck skulle ifølge anklagen have betalt kopiselskaberne et beløb, som skulle svare til den indtægt, de kunne forvente at tjene på salget af deres generiske versioner af Lundbecks antidepressiv.

For kopiselskaberne havde manøvren ifølge EU-Kommissionen den fordel, at de fik penge i kassen samtidig med, at selskaberne undgik en udmarvende patentstrid med Lundbeck. Det danske medicinalselskabs patent på Cipramil udløb nemlig først i 2003.

pix_lund

Domstolen mener grundlæggende, at Lundbeck har været med til at skabe et kartel, der havde til formål at forsinke markedsføringen af kopiversionerne af det danske selskabs antidepressiv.

Lundbeck har undervejs i den juridiske fejde med EU-Kommissionen hævdet, at Kommissionens afgørelse fra 2013 indeholdt flere alvorlige juridiske og faktuelle fejl. Det danske medicinalselskab har samtidig beskyldt EU-Kommissionen for at have misforstået konkurrencereglerne på området.

Det danske medicinalselskab betalte den store bøde allerede i 2013, men håber med den nye anke helt at få annulleret bøden eller som minimum at få den sat ned.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen