Berlingske Business
17:42

Løven vil hyre og fyre i større kursskifte

Leo Pharma i Ballerup
Leo Pharma-topchef Gitte Aabo kommer til både at fyre og hyre under selskabets rejse mod en større omstilling. Foto:

Medicinalselskabet Leo Pharma spænder livremmen ind og skærer virksomheden til i et større sporskifte, hvor Løven vil fyre op mod 400 ansatte, men samtidig oprette 200 nye stillinger, der skal drive medicinalselskabets satsning på biologiske lægemidler.

En stor milliardaftale med den svensk-britiske gigant AstraZeneca betyder, at medicinalselskabet Leo Pharma nu sætter fart under en større omstilling, der betyder, at omkring 400 medarbejdere risikerer at miste deres arbejde. Det danske selskab indgik i en begyndelsen af juli en partnerskabsaftale med AstraZeneca, som Leo-topchef Gitte Aabo kaldte den største begivenhed i over 20 år.

Leo Pharma i Ballerup

Aftalen betyder, at Leo Pharma kan komme til at sende i omegnen af 7,5 mia. kr. i retning af den globale medicinalmastodont. Til sammenligning omsatte Leo Pharma i 2015 for omkring 8,5 mia. kr.

Leo har med AstraZeneca-partnerskabet købt sig ind i to lægemidler til behandling af psoriasis og børneeksem og træder dermed ind på markedet for biologiske lægemidler. Hidtil har Leo Pharma traditionelt haft sin force som et selskab, der tilbyder cremer og salver til behandling af hudsygdomme.

Leo Pharma har inden for det seneste år foruden samarbejdet med AstraZeneca købt op for mere end fem milliarder kroner, lanceret en innovationssatsning til 500 millioner kroner og foretaget en større rokade i ledelsen.

Derfor har selskabet behov for at fokusere og være effektive, hvis potentialet i milliardaftalen med AstraZeneca skal udfoldes. Det betyder, at Leo Pharma både skal spare og samtidig har behov at bringe nye kompetencer ind i medicinalselskabet, lyder det fra topchef Gitte Aabo.

26BUShenrik-hart.jpg

Så det er både en slags omstillingsplan, fordi virksomheden i dag ser anderledes ud end for blot få år siden, men samtidig også en spareplan, som I så lægger sammen i et hug?

»Det kan man godt sige. Det er klart, at vi selvfølgelig hele tiden kigger på, hvordan vi kan drive en effektiv forretning. Leo er i en stærk finansiel position, men der er også områder, hvor vi i en sammenligning med vores konkurrenter kan se, at de er mere effektive end os. Der skal vi selvfølgelig være lige så effektive som dem. Vi skal lige som alle andre virksomheder sørge for at drive en så effektiv forretning som muligt,« siger Gitte Aabo.

Hvordan er det lykkedes for jer på den ene side at forklare medarbejderne, at I vil afskedige 400 medarbejdere, mens I samtidig fortæller, at der skal ansættes 200 nye?

»Det er selvfølgelig en vanskelig opgave. Jeg tror, at det vigtigste, når vi skal kommunikere sådan et budskab, er ærlighed. Vi har været heldige at indgå et partnerskab med AstraZeneca, som var vores »best case scenario«. Nu står vi over for at skulle lancere det første af to biologiske lægemidler allerede i 2017, hvilket gør, at vi har brug for nye kompetencer i sådan en hast, at vi simpelthen ikke har tid til at omstille internt. Derfor er vi i den her meget særlige situation, at vi på den ene side kan komme til at sige farvel til dygtige medarbejdere i Leo, mens vi på den anden side samtidig må ansætte nye kompetencer,« siger Gitte Aabo.

Leo Pharma har knap 5000 ansatte.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen