Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Lex Lundbeck slår igennem på dødsgangene i USA

Billede
Fotoet viser dødsværelset i Huntsvillefængslet i Texas. Den dødsdømte bliver fastspændt på briksen, hvorefter forskellige dødbringende væsker sprøjtes ind i den dødsdømte. (Arkivfoto: Paul Buck/AFP)

Den amerikanske medicinalgigant Pfizer stopper alt salg af medicin til henrettelser i USA. Dermed er det fremover helt umuligt for amerikanske stater at købe medicin til henrettelser på legal vis.

Fremover er amerikanske stater henvist til at købe medicin på det illegale marked eller ty til den elektriske stol eller skydning, hvis de vil henrette nogle af de tusinder af amerikanere, som fortsat venter på at få eksekveret deres dødsdom i USA.

Det er konsekvensen af, at den amerikanske medicinalgigant Pfizer i sidste uge gav efter fra pres fra græsrødder – med den britiske menneskerettighedsorganisation Reprieve i spidsen – og satte en effektiv stopper for salg af syv lægemidler, som potentielt kan bruges til henrettelser.

Pfizer har valgt at overlade distributionen af de syv lægemidler til enkelte udvalgte distributører, som så har etableret et distributionssystem, som forhindrer at fængslerne kan få fat i lægemidlet.

Maya Foa, der er direktør med ansvar for indsatsen mod dødsstraf hos Reprieve kalder Pfizers nye distributionspolitik for eksemplarisk.

henrettelse_Business

»Ved at begrænse distribution af selskabets medicin til kun medicinsk brug og forhindre salg til dødsgangene, beskytter Pfizer sine produkter, sit brand og sine aktionærer,« udtaler Maya Foa i en pressemeddelelse.

Seks års kamp

Reprieve har i snart seks år kæmpet for at få medicinalselskaber i USA og Europa til at holde op med at sælge medicin til henrettelser i USA. Gennembruddet i kampen kom for præcis fem år siden, da det lykkedes Reprieve at presse den danske medicinalvirksomhed Lundbeck til at ændre sin distribution af epilepsimiddel Nembutal, som ellers blev brugt flittigt til henrettelser i USA.

Ændringerne i distributionen kom, efter at Lundbeck havde været under pres for at standse salget til dødsgangene. Berlingske fulgte den gang sagen tæt. Først afviste Lundbeck, at selskabet kunne stoppe salget eller indgå særlige distributionsaftaler med de amerikanske distributører.

Men da det lykkedes Berlingske sammen med Reprieve at komme i kontakt med distributørerne, viste det sig, at distributørerne godt kunne løse opgaven. Reprieve fik stykket et forslag til ny distribution sammen, som blev præsenteret for Lundbecks forhenværende direktør Ulf Wiinberg, og herefter blev salget til dødsgangene stoppet i løbet af få uger.

Straf666

Siden har virksomhed efter virksomhed indført distributionsmodellen efter større eller mindre pres fra især Reprieve.

I dag, fem år senere, har flere end 25 globale medicinalselskaber taget initiativ til at standse salget af medicin til henrettelser, og med Pfizers udmelding har alle medicinalproducenter, der er godkendt af den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA, nu taget skridt til at stoppe salget.

Om det så betyder, at henrettelser er en saga blot i USA er en anden sag. Flere stater har fortsat henrettelsesmidler på lager, andre har forsøgt sig med at indkøbe dem ulovligt, mens enkelte stater har genindført brugen af den elektriske stol eller henrettelse ved skydning.

Dødsstraf på retur

Overordnet set er dødsstraf dog på retur i USA. Sidste år blev det laveste antal henrettet siden 1992, nemlig 28 personer. Da henrettelserne var på deres højeste i 1999 blev 98 amerikanerne henrettet. I år er foreløbig 16 blevet henrettet.

Samtidig har flere og flere stater afskaffet dødsstraffen eller indført et midlertidigt stop, og de stater, der fortsat har dødsstraf, bruger den ikke så ofte som før.

Det betyder ifølge græsrodsorganisationen Death Penalty Info, at 2015 også blev det år, hvor færrest er blevet idømt en dødsstraf i USA i nyere tid. 49 blev idømt en dødsstraf i 2015 mod 73 året før. I 1998 var tallet 295.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen