Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Leo-topchef: Det er den største begivenhed i min tid

Gitte Aabo
Leo Pharmars milliardaftale med den svensk-britiske medicinalgigant Astrazeneca er den største i mere end 20 år, vurderer Leo-topchef Gitte Aabo. Foto:

Leo Pharmas milliardaftale med den svensk-britiske gigant Astrazeneca er den største begivenhed i over 20 år. Så klar er analysen fra Leo-topchef Gitte Aabo, som selv var i New York for at underskrive aftalen.

Medicinalselskabet Leo Pharma havde fuld fart på i 2015. Det blev til opkøb for mere end fem milliarder kroner, lancering af en innovationssatsning til 500 millioner kroner og en større rokade i ledelsen.

Halvvejs inde i 2016 leverer Leo Pharma et helt konkret eksempel på, at farten i det mere end 100 år gamle medicinalselskab stadig er høj.

Løven retter opkøbskanonen mod USA - 1

Fredag morgen kunne medicinalselskabet fra Ballerup løfte sløret for en partnerskabsaftale med medicinalgiganten Astrazeneca, som kan ende med, at det danske selskab skal sende i omegnen af 7,5 mia. kr. i retning af den globale medicinalmastodont. Til sammenligning omsatte Leo Pharma i 2015 for omkring 8,5 mia. kr.

Leo har med Astrazeneca-partnerskabet købt sig ind i to lægemidler til behandling af psoriasis og børneeksem og træder dermed ind på markedet for biologiske lægemidler. Hidtil har Leo Pharma traditionelt haft sin force som et selskab, der tilbyder cremer og salver til behandling af hudsygdomme.

Leo Pharmas topchef Gitte Aabo rejste selv til New York for at underskrive milliard-aftalen, som hun betegner som den vigtigste for virksomheden de seneste mange år.

»Jeg anser den her aftale som værende en meget vigtig milepæl i Leo Pharmas historie. Jeg har været i Leo i 24 år. I den periode, jeg har været en del af Leo, er det her det vigtigste, der er sket,« siger Gitte Aabo.

26BUShenrik-hart.jpg

Leo Pharma kan komme til at udskrive en gigantisk check til sin nye partner i forbindelse med midlet med kliniknavnet tralokinumab, der er et antistof, som anvendes mod børneeksem. Medikamentet er på vej ind i det afgørende fase III-studie og vil formentlig ramme markedet inden for fem år, vurderer Gitte Aabo.

Den samlede regning for Leos satsning på midlet mod børneeksem kan lande på omkring 7,5 mia. kr. I henhold til aftalen skal Leo Pharma nemlig forudbetale 115 mio. dollar til Astrazeneca for den globale eneret til tralokinumab og derudover levere op til 1 mia. dollar til den svensk-britiske partner ved opnåelsen af særlige kommercielle milepæle. Dertil kommer et beløb på op til 15 pct. i royalties af produktsalget.

»Når du kigger på de her milepælsbetalinger, er det jo den samlede sum af milepæle, du kigger på. Der skal selvfølgelig indtræffe forskellige begivenheder, før de bliver udløst. Kommer vi til at betale alle milepælene, så bliver jeg meget glad, for så har vi været ude at behandle rigtig mange patienter,« siger Gitte Aabo.

Leo-topchefen har blikket stift rettet mod selskabets mulighed for at komme forrest i kapløbet om at kunne tilbyde nye behandlingsmuligheder til mennesker, der er plaget af atopisk dermatitis – også kaldet børneeksem.

06BUSCEO-Gitte-Aabo-Leo-Pha.jpg

»Når jeg kigger på behandlingen af atopisk dermatitis, er der jo ikke biologiske lægemidler på markedet i dag, men hvis man kan have en forventning om, at det er noget, der ligner den forandring af markedet, der er sket inden for psoriasis, så er det sådan, at går man fem-ti år tilbage, var der stort ingen behandlinger med biologiske lægemidler. I dag er der en omsætning på omkring 10 mia. dollar globalt, hvor hovedparten er i USA,« siger Gitte Aabo.

Det andet middel, som Leo Pharma har købt sig ind i, går under navnet brodalumab og er til behandling af svær psoriasis. Midlet er netop kommet igennem den afgørende fase III-test og kan muligvis allerede komme på markedet senere i år. Leo Pharma og Astrazeneca har besluttet, at de ikke ønsker at oplyse om de økonomiske vilkår i aftalen om psoriasis-midlet.

Efter et hæsblæsende 2015 og indgåelsen af det milliardstore partnerskab med Astrazeneca halvvejs inde i 2016 er Gitte Aabo nu kommet frem til den konklusion, at det er tid til at trække vejret og holde de store armbevægelser i ro for en stund. Nu gælder det om at lande alle de bolde, som Ballerup-selskabet har i luften, lyder det.

Leo

»Vi har for en periode nok på vores tallerken. Den næste store opgave for os er at få eksekveret på de ting, vi allerede har sat i søen,« siger Gitte Aabo.

Leo Pharma har knap 5000 ansatte.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen