Berlingske Business

Lars Rebien går tilbage til start med ledelsesrolle i svensk skovgigant

Rebien
Lars Rebien Sørensen er på vej ind i bestyrelsen hos den svenske skovgigant SCA. Foto:

Novos netop afgåede topchef, Lars Rebien Sørensen, er på vej ind i bestyrelsen i den store svenske skovvirksomhed SCA. Dermed vender Rebien efter mange år i medicinalbranchen tilbage til sit udgangspunkt, da 62-årige Lars Rebien Sørensen oprindeligt er uddannet i skovbrugsvidenskab.

I næsten 35 år har Lars Rebien Sørensens arbejdsliv været tæt forbundet med diabetes og insulin, men med sit farvel til Novo Nordisk for godt halvandet måned siden, sætter den 62-årige erhvervsmand nu kurs mod sine rødder. Lars Rebien Sørensen ville oprindeligt gerne være skovrider med udsigt til rigelige mængder frisk luft og et liv i naturen og får nu i sin karrieres efterår mulighed for at komme lidt oftere i skoven. Den svenske skovgigant SCA vil nemlig gerne have Lars Rebien Sørensen indvalgt som nyt medlem af selskabets bestyrelse, oplyser koncernen i en meddelelse.

Fredag - Lars Rebien

Lars Rebien Sørensen er oprindeligt uddannet forstkandidat ved den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1981, men fik aldrig testet sine evner inden for den metier, da han allerede året efter indledte en lang og sjælden succesfuld karriere i Novo Nordisk. Både i 2015 og 2016 blev Rebien udnævnt til at være verdens bedste topchef af det ansete businessmagasin Harvard Business Review.

Lars Rebien Sørensens kommende arbejdsgiver SCA er Europas største private ejer af skov og står bag hygiejneprodukter og toiletpapir med navne som eksempelvis Libresse, Tena, Libero og Lotus.

SCA blev ramt af en større medieorkan for godt to år siden, da Svenska Dagbladet afslørede, at skovkoncernen havde anvendt privatfly til ekstravagante jagtrejser med deltagelse af en række topchefer og angiveligt også den svenske konge.

Christian Clausen

På de meget dyre jagter, som fandt sted i 2011, blev deltagerne fragtet rundt med en helikopter, som også blev brugt til at hente alkohol og is til jagtselskabets drinks. Også privatfly havde været i brug for at flyve stjernekokke ind fra udlandet og i et tilfælde til at hente en glemt tegnebog. Jagtturene skulle have kostet op til 100.000 kroner per deltager.

Den forhenværende danske topchef for Nordea, Christian Clausen, blev også trukket ind i skandalesagen, da det kom frem, at han havde været med på de omstridte rejser og ikke selv betalt for turene. Efter Svenska Dagbladets afsløring af de ekstravagante jagtture i SCA har flere af selskabets topfolk forladt deres poster.

PIX-SVERKER MARTIN-LÖF

SCA omsatte i 2015 for omkring 90 milliarder danske kroner og har 44.000 medarbejdere.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen