Berlingske Business

Kræftanklager har dæmpet markedsvæksten for Victoza

victoza novo
Foto:

Den megen omtale i medierne om mulige bivirkninger ved brug af inkretinlægemidler, som Novo Nordisks storsælgende Victoza tilhører, har dæmpet markedsvæksten i segmentet.

Midlerne blev tidligere i år sat i forbindelse med mulige kræftrisici - en anklage, som både de europæiske og amerikanske sundhedsmyndigheder, EMA og FDA, senere har understreget, at der ikke kan findes belæg for.

Men midlernes popularitet har tilsyneladende lidt under omtalen, så væksten i segmentet ikke er så høj som tidligere. Det gælder for begge klasser af inkretinlægemider, både GLP-1-analogerne, som Victoza tilhører, og DPP-4-hæmmerne, hvor Januvia fra Merck er markedsleder.

- Victoza vinder markedsandele inden for GLP-1-markedet, men ser du på den overordnede vækst for GLP-1- og DPP-4-markedet, så var den overordnede vækst i andet kvartal lavere, end den har været historisk. Vi håber og vener, at væksten vil tage til igen, nu hvor de væsentligste usikkerheder om lægemiddelklasserne er blevet ryddet af vejen, senest af EMA, siger koncernøkonomidirektør Jesper Brandgaard under en telekonference.

Novo Nordisk

I millioner kr.1. hlv. 20131. hlv. 2012Ændr.
i pct.
Nettoomsætning413633721911%
Driftsresultat161471403815%
Nettoresultat127161001027%
Egenkapital353573133413%
Overskudsgrad39,0 pct.37,7 pct.
Egenkapitalrente36 pct.32 pct.

Novo Nordisks samlede globale markedsandel for Victoza steg til 69 pct. ved udgangen af maj mod 64 pct. året før. Det er samtidig en lille fremgang i forhold til januar, hvor Victoza sad på 68 pct. af GLP-1-segmentet.

Victozas salg landede på 2877 mio. kr. i andet kvartal, hvilket var lavere end analytikerforventningerne om en omsætning på 2983 mio. kr., ifølge SME Direkt.

I USA forbedrede Novo Nordisk Victozas markedsandel til 65 pct. i maj fra 58 pct. i samme måned sidste år og fra 63 pct. i januar.

Forbedringen er blandt andet et resultat af, at Novo Nordisk udvidede sin salgsstyrke i tredje kvartal sidste år med 600 sælgere med henblik på at styrke markedsføringen af sit nye insulin Tresiba. Novo har imidlertid i stedet brugt markedsføringsmusklerne til at løfte salget af Victoza samt sit langtidsvirksvirkende insulin Levemir, da ansøgningen om markedsføringstilladelse til Tresiba blev afvist af FDA i februar med krav om nye hjerte-kar-studier.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen