Berlingske Business
15:34Amerikanske markeder åbner med små plusser

København taber på målstregen i kampen om eftertragtet lægemiddelagentur

GERMANY DENMARK
Foto:

Danmark kom blandt de tre sidste kandidater i kampen om EUs eftertragtede lægemiddelagentur, men røg ud i anden af i alt tre runder – hvor Sverige overraskende ikke stemte på København. Hollandske Amsterdam slog italienske Milano efter lodtrækning i afgørende runde.

Det eftertragtede Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) skal i 2019 flytte fra London til Amsterdam, og ikke til København, som den danske regering og tidligere Novo-topchef, Lars Rebien Sørensen, ellers har arbejdet hårdt for i flere måneder.

Men København tabte nærmest på målstregen og var således én af kun tre byer - ud af 16 - der gik videre til anden runde i afstemningen sammen med Amsterdam og Milano. Her fik København fem stemmer mod ni til Amsterdam og 12 til Milano. I finalerunden fik Amsterdam og Milano begge 13 stemmer, mens der var en blank stemme fra de 27 udenrigs- og EU-ministre. Dermed skulle det afgøres på lodtrækning, og der vandt Amsterdam.

»Den danske indsats er jeg virkelig stolt af. Ellen (Trane Nørby, red.), jeg selv, statsministeren og Lars Rebien og hele holdet har knoklet løs, og vi kom meget, meget tæt på,« sagde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) umiddelbart efter afgørelsen.

20BUSEMA-agenturet--165140.jpg

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) sagde, at når det nu ikke kunne blive København, så er Amsterdam »den rigtige kandidat.«

Samuelsen: Svenskerne svigtede

Regeringen og den danske lægemiddelindustri har kæmpet hårdt for at få agenturet til Danmark, fordi det udover knap 900 ansatte sandsynligvis også ville medføre nye ansættelser i København hos en lang række internationale medicinalselskaber. Dertil kommer i omegnen af 36.000 gæstebesøg årligt til lægemiddelagenturets mange konferencer og høringer. Agenturet flyttes på grund af Brexit.

Lægemiddelagenturet er så attraktivt at huse, at den danske regering havde tilbudt 20 års gratis husleje af 27.000 kvadratmeter i Copenhagen Towers til en værdi af mere end en milliard kroner over de 20 år.

»Det er ærgerligt, men vi skal også være realister, og når det ikke blev København, er Amsterdam et rigtig godt sted. Det skal nok blive en god løsning for patienter og industrien,« siger Lars Rebien Sørensen.

20BUSEMA-agenturet--165140.jpg

Til Danmarks store skuffelse valgte Sverige ifølge udenrigsministeren at stemme på Milano i stedet for København, og det var Anders Samuelsen mildest talt utilfreds med.

»Vi havde virkelig et godt bud, og at vi ikke kommer helt til finalen, det hænger sammen med, at svenskerne har spillet deres kort på den måde, de har. Det må være meget svært for den svenske regering og den svenske statsminister at skulle forklare. De var ovenikøbet også ved at spille det af hollændernes hænder,« sagde udenrigsministeren.

Der er jo mange andre end svenskernes stemmer, som I mangler i den sammenhæng, så det lyder en anelse bittert?

»Nej, overhovedet ikke. Det er jo ærgerligt, at vi når dertil. Det var tydeligt, at svenskerne var kommet så langt ud på isen, at de ikke kunne gå tilbage - heller ikke i anden og tredje runde. Det overrasker mig. Det er klart, at når vi har nogle bud, som står så lige, som de gør, så må man også godt tage de hensyn, som hedder, at man kan skabe noget vækst og beskæftigelse,« sagde Samuelsen med henvisning til, at en placering i København også havde gavnet Malmø.

Får det nogle konsekvenser for den måde, Danmark kommer til at arbejde med Sverige fremover?

»Jeg tror egentlig nok, at svenskerne selv forventer, at det får konsekvenser, i forhold til hvordan vi arbejder sammen. Det er ikke normalt, det der er foregået her,« sagde Anders Samuelsen, mens Ellen Trane Nørby ligeledes efterlyste »et nordisk sammenhold«.

Rebien

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen