Berlingske Business
17:42

Kæmpe fyringsrunde i Novo Nordisk

Billede
Novo Nordisk hovedsæde. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2016) Foto:

Det danske medicinalflagskib Novo Nordisk fyrer i alt 1.000 medarbejdere. Heraf 500 i Danmark. Forklaringen er voksende pres i USA.

Medicinalgiganten Novo Nordisk tager nu for alvor hul på at skære omkostningerne til i virksomheden, der er under stigende pres på det amerikanske marked.

I dag fortæller firmaet, at man vil fyre omkring 1.000 ansatte ud af de i alt 42.300 stillinger i den globale organisation.

Sparerunden ventes at få størst følger i selskabets forsknings- og udviklingsenheder og stabsfunktioner i hovedkvarteret samt stillinger i den globale kommercielle organisation.

Billede

Det kommer også til at ramme hårdt i Danmark, hvor det ventes, at 500 stillinger skal fjernes..

Det er et af flere tiltag, der er iværksat for at reducere driftsomkostningerne som følge af den udfordrende konkurrencesituation, virksomheden står overfor i 2017, navnlig i det store amerikanske marked, lyder det fra selskabet i en børsmeddelelse.

De fleste af afskedigelserne ventes at blive kommunikeret til berørte medarbejdere i løbet af de næste to måneder efter forhandling i henhold til
lokale arbejdsmarkedsregler.

Billede

Reduktionen af medarbejderstaben og de dermed forbundne omkostninger ændrer ikke på de finansielle forventninger til 2016, der blev kommunikeret i forbindelse med Novo Nordisk' halvårsregnskab i starten af august.

»Vi beklager dybt, at gode kolleger står til at miste deres job, og det har været en tung beslutning at træffe,« siger administrerende direktør Lars Rebien Sørensen i selskabsmeddelelesen.

Lars Rebien Sørensen, der selv forlader selskabet ved årsskiftet, fortæller, at fyringerne er nødvendige for at sikre, at selskabet har »en bæredygtig balance« mellem indtægter og udgifter.

Novo-kronprins knuser konkurrenterne

»I den nuværende situation er vi nødt til at prioritere investeringer i vigtige produktlanceringer, som vil bringe innovation til patienter og drive vores
fremtidige vækst,« siger han.

Novo Nordisk har fået børshøvl på grund af et voksende prispres i USA, hvor en giftig cocktail af hård konkurrence og indkøbscentraler, der presser priserne, tvinger giganten til at sænke priserne på diabetesprodukterne.

Presset fra både konkurrenter, offentlige sygekasser og private på det amerikanske marked fik tidligere på måneden investeringsbanken JP Morgan til at vurdere, at Novo kommer til at skære en væsentlig flig af prisen på selskabets fremtidshåb Tresiba allerede næste år.

02BUSNovo-side6-7-170705.jpg

Ifølge det internationale finanshus må Novo således indstille sig på at Tresiba, der er et såkaldt basalinsulin, kan blive solgt med rabatter på helt op til 25 procent i 2017.

Allerede i slutningen af august bebudede Novo Nordisk et ansættelsesstop også som følge af situationen i USA. Med fyringerne in mente tegner det til at være et foreløbigt punktum på den store medarbejdervækst, der har været i successelskabet fra Bagsværd, der siden 2010 har ansat næsten 4.000 nye medarbejdere i Danmark.

Siden juni 2015 er antallet af medarbejdere i Novo Nordisk som helhed vokset med syv procent.

Investeringsbanker: Novo Nordisk har sovet i timen

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen