Berlingske Business

Kadaverlaboratorium er Coloplasts hemmelige våben

coloplast
Overskrift
Foto fra Coloplasts amerikanske hovedkvarter. I disse lokaler indopererer de deres produkter på kadavere for at se, hvordan de kan forbedres, inden de går i produktion eller for at forbedre allerede eksisterende produkter. Foto:
coloplast
Overskrift
Foto:

At udvikle penis­implantater og underlivsnet stiller helt særlige krav til udviklingsprocessen. Coloplast har løst det med en speciel form for forsøgs­laboratorium.

Et af Coloplasts våben i kampen om succes på urologi-markedet finder man i et forsøgslaboratorium i stueetagen i selskabets amerikanske domicil ved Mississippi-flodens bred i det nordlige Minneapolis. Vel at mærke ikke et helt almindeligt laboratorium.

På engelsk hedder det »cadaverlab« eller kadaverlaboratorium, som Coloplasts medarbejdere kalder det.

Hovedkontoret, der med sin topmoderne og lyse skandinaviske stil skiller sig ud midt i et kvarter med nedslidte industribygninger og en skrothandler rundt om hjørnet, blev opført, da Coloplasts daværende topchef, Lars Rasmussen, var chef for den amerikanske forretning.

Ud over skandinavisk design og lyse farver insisterede Lars Rasmussen på, at den 15.000 kvadratmeter hovedbygning skulle indeholde Coloplasts eget topmoderne forsøgs­laboratorium.

Hvad laboratoriet mere præcist bliver brugt til, vender vi tilbage til.

Hvis man vil forstå, hvorfor denne type laboratorium er nødvendig for Coloplast, hvis selskabet skal spinde guld på sin urologi­forretning, er det nemlig nødvendigt at kaste et nærmere blik de urologi­-produkter, Colo­plast tilbyder.

Det er produkter, der hurtigt kan få både mandlige og kvindelige tilhørere til krydse fingre for, at man aldrig får brug for at komme i nærkontakt med dem.

Verdensførende

Urologi er videnskaben om urinveje og kønsorganer. Coloplast er i dag trods en forholdsvis lille markedsandel på 10-15 pct. verdens største inden for området. Selskabet råder over et meget bredt udvalg af mere eller mindre avanceret engangsudstyr, som læger bruger, når de f.eks. skal undersøge urinvejene, fjerne nyresten eller operere og behandle prostata-kræft eller forstørret prostata.

Men selskabet fremstiller også produkter, som kan rette op på problemer i de nedre regioner, og som er lavet til at blive implanteret i kroppen.

Det gælder slynger, der hjælper kvinder med at holde på vandet, og net, som kan holde nedsynkende organer i kvinders underliv på plads. Det er imidlertid to aflange plastikbeholdere i kombination med en væskebeholder og en lille plastikpumpe, der er den største guldfugl i Coloplasts urologi-forretning, og det, der i øjeblikket trækker væksten i forretningen.

Titan hedder det håndlavede trepunkts penisimplantat. Det fås i standardsstørrelser fra 11 til 28 centimeter, og det tager medarbejdere iklædt hvidt tøj og hvide hårnet ti uger at fremstille et implantat.

Coloplast laver alt selv, inkl. den plastik, der indgår i implantatet. Produktionen er så spækket med hemmeligheder, at man kun må kigge ind i produktionen via en glasrude og uden at tage billeder.

Titan er især blevet en succes i USA som afløser for implantater, der består af silikone og bøjelig rustfri stål eller oppumpelige implantater, som ikke indeholder så meget vand og dermed er blødere end Coloplasts implantater. Mens de to plastik­beholdere indopereres i penis, placeres vand­beholderen i bugen, mens den lille hydrauliske pumpe får plads i pungen, hvor den diskret kan aktiveres ved et par lette tryk.

Implantaterne er en løsning for mænd, der har problemer med rejsningen f.eks. på grund af følgesygdomme ved diabetes eller efter behandling for prostata-kræft. Ofte er implantat den eneste løsning, når medicin som Viagra ikke fungerer.

Kønsskifteoperationer

Et andet område, som ingen rigtig taler om, er brug af implantater ved kønsskifte­operationer. Ifølge hjemmesiden Trans-Health.com får 75 pct. af de personer, der får foretaget en kønskifteoperation, indopereret et såkaldt trepunkts penisimplantat, som er den type, titanimplantaterne tilhører. De eneste to selskaber, der fremstiller denne type implantater, er Coloplast og konkurrenten American Medical Systems, AMS.

Der er imidlertid tale om et dyrt implantat. Prisen ligger i størrelsesordenen 25.000 kr. Samtidig kan det bliver nødvendigt at udskifte implantatet. Levetiden er ifølge undersøgelser i gennemsnit 10-15 år.

Når det alligevel er en succesfuld forretning for Coloplast, skyldes det ikke mindst, at selskabet går systematisk og grundigt til værks, når det gælder innovation, lige som selskabet gør inden for sine andre forretnings­områder.

Og det er her, vi vender tilbage til forsøgslaboratoriet.

De færreste tænker eller har lyst til at tænke over, hvordan en virksomhed som Coloplast kan lave instrumenter og implantater, der passer bedst muligt ind i kroppens krinkel­kroge. Det kan nemlig kun lade sig gøre, hvis selskabet har adgang til at teste i afdøde mennesker, der har doneret deres kroppe til videnskaben.

Deres sidste opgave bliver at hjælpe til med at forbedre Coloplasts penis­implantater, underlivsnet, slynger og forskellige scoper ved at lægge krop til læger, der skal lære at indoperere produkterne.

Som hos retsmedicinerne

Coloplasts laboratorium minder om en lys og venlig udgave af en retsmediciners arbejdslokale med brikse, rulleborde med redskaber, store operationslamper og en vask. Ude bagved er der et fryserum, hvor der er plads til den del af kroppen, som Colo­plast har behov for at teste sine produkter i, nemlig mellemgulv og øvre del af lårene.

Kropsdelene lejes gennem en ekstern serviceudbyder, som også kører laboratoriet. Ingen af Coloplasts medarbejdere håndterer derfor afdøde direkte.

»Det kræver høj etik at drive et kadaverlaboratorium, for vi skal naturligvis vise respekt for de afdøde. Ingen får f.eks. lov til at se mere end det højst nødvendige, og de afdøde, der har doneret kroppen, er altid 100 pct. anonyme,« forklarer Steffen Hovard, der er direktør for Coloplasts urologi-forretning, da han viser en gruppe danske journalister rundt på en pressetur.

Derfor får journalisterne f.eks. ikke lov til at se laboratoriet i funktion, ligesom det ikke er muligt at tage andet end modelfotos i laboratoriet.

Det er heller ikke sådan, at der står en kødrand omkring operationsbordet, når lægerne er på kursus. Foran laboratoriet er der et konferencelokale med en stor glasrude ind mod laboratoriet. Ruden er udstyret med et rullegardin, som kan trækkes for, når den afdøde bliver kørt ind og gjort klar, og lokalet er udstyret med TV-skærme, som kan vise, hvad der foregår inde i laboratoriet.

»Det er en kæmpe fordel for os i vores udviklingsarbejde, når vi skal raffinere vores produkter, at vi har vores eget laboratorium, frem for at vi skal rundt i USA og leje os ind hos andre virksomheder eller universiteter. I stedet er vi i en situation, hvor andre virksomheder spørger, om de kan leje sig ind hos os,« siger Steffen Hovard.

Berlingske var inviteret på pressetur til USA af Coloplast, som har betalt journalistens rejse og ophold.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen