Berlingske Business

Hollandsk købstilbud på Exiqon udløber til midnat

Exiqon
Lars Kongsbak, adm. direktør i Exiqon. Foto:

Onsdag inden midnat skal Exiqons skæbne afgøres, da købstilbuddet fra hollandske Qiagen udløber, før klokken slår tolv.

Det hollandske selskab meddelte i slutningen af marts, at det er parat til at købe det danske biotekselskab og tilbyder at betale 18 kr. per aktie, hvilket svarer til en samlet overtagelsespris på 663,7 mio. kr.

Den 19. april offentliggjorde Qiagen så et betinget købstilbud, og hvis det hollandske selskab gennemfører købet, vil det betyde, at Exiqon skal vinke farvel til børsen. Qiagen vil nemlig gennemføre en tvangsindløsning af Exiqons aktier, og hensigten er at søge om afnotering hurtigst muligt, fremgår det af det offentliggjorte tilbudsdokument.

02BUSbusiness-174217.jpg

I april anbefalede bestyrelsen i Exiqon, at aktionærerne tog imod købstilbuddet, som den vurderede repræsenterede en rimelig værdi for selskabets aktier »under hensyn til de usikkerheder, som er forbundet med selskabets videre udvikling - herunder adgangen til nødvendig kapital og kvalificeret arbejdskraft«.

Småaktionærer vil presse prisen

Qiagen har betinget sig, at mindst 90 pct. af aktiekapitalen tilslutter sig, for at handlen gennemføres, men det er dog ikke alle aktionærer, der er helt tilfredse med købstilbuddet.

Lars Kongsbak

Kort efter offentliggørelsen gik en gruppe småaktionærer sammen om at presse købsprisen på aktierne i Exiqon op. Tre aktionærer, der samlet ejer omkring 1 pct. af aktiekapitalen, står bag hjemmesiden Exiqongruppen, hvor utilfredse aktionærer kan registrere sig.

Onsdag eftermiddag skulle der angiveligt være 270 aktionærer, der samlet ejer 8,35 pct. af aktiekapitalen, og som ønsker at sige nej til det hollandske tilbud. Registreringen på hjemmesiden er ikke bindende, og gruppen erkender, at resultatet skal tages med forbehold.

Selv om tilbudsdokumentet siger, at købstilbuddet udløber den 18. maj 23.59, så er der mulighed for at overtagelsesbeslutningen kan trække ud. Det fremgår nemlig også, at det er muligt at forlænge tilbudsperioden inden fristen udløber.

Lars Kongsbak

Exiqon har aktiviteter inden for to forretningsområder: I Life Sciences, som er af fleksible løsninger til analyse af genaktivitet og bruges af universiteter, bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder.

Derudover er der den mindre del Diagnostics, som samarbejder med diagnostiske og farmaceutiske virksomheder om at udvikle nye molekylærdiagnostiske test, som kan hjælpe kræftbehandlende læger med at stille tidlige og præcise diagnoser og vælge den bedst mulige behandling til den enkelte patient.

Hollandske Qiagen har også fokus på løsninger til analyse af genaktivitet samt diagnostiske test.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen