Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Hollandsk charmeoffensiv skal overbevise kritiske danske aktionærer

02BUSbusiness-174217.jpg
Hollandske Qiagens købstilbud på danske Exiqon møder stigende modstand, men Qiagens topchef, Peer Michael Schatz, føler sig sikker på, at det danske selskab snart er hollandsk. Foto: Qiagen

Et købstilbud på Exiqon, der er børsnoteret i København, møder så stor modstand, at den hollandske byder nu sender sin topchef på banen.

Det store hollandske biotekselskab Qiagen skruer nu ekstra op for charmen for at overtage det danske selskab Exiqon.

I et forsøg på at overbevise et stigende antal kritiske aktionærer sender selskabet nu den øverste chef for milliardkoncernen på banen for at få danskerne til at tage imod det købstilbud, som hollænderne for få uger siden lagde på Exiqon, der har hovedsæde i Vedbæk nord for København.

Lars Kongsbak

Qiagen oplyste i slutningen af marts, at selskabet var klar til at købe det danske selskab. Og 19. april bød Qiagen 18 kroner pr. aktie, eller hvad der svarer til 683 millioner kroner.

»Vi har holdt øje med Exiqons fremgang og succes og har besluttet, at det nu var det rigtige tidspunkt for os. Derfor har vi lagt et meget stærkt bud,« siger Peer Michael Schatz, der er øverste chef for den hollandske virksomhed, som sidste år omsatte for 8,4 milliarder kroner.

Modstandere af købstilbud

Både bestyrelsen og de største aktionærer, der blandt andet tæller pensionskassen ATP, anbefaler tilbuddet. Men en mindre gruppe aktionærer er imod.

De har stiftet den såkaldte Exiqon-gruppe, som på sin hjemmeside har registeret, at aktionærer med 8,5 procent af aktierne vil stemme nej til tilbuddet. Det er begyndt at blive en trussel for hollænderne, fordi de skal have over 90 procent af aktierne for at kunne afnotere selskabet og dermed gennemføre handlen.

»Vi har lagt et meget fair og godt tilbud. Vi håber, at ikke bare bestyrelsen og de største aktionærer vil værdsætte det, men også de andre aktionærer. Vi er opmærksomme på, at når man fremsætter et tilbud, skal det overvejes og forstås. Vi tror, at de fleste vil anerkende, at tilbuddet værdisætter virksomheden godt,« siger Peer Michael Schatz.

Modstandere af buddet mener, at de kontrollerer en efterhånden pæn del af aktierne. Hvor alvorligt ser du på det?

»Jeg vil ikke gå ind i spekulationer om, hvor meget de har, for ingen kan validere det lige nu. Men vi har fået meget stærk støtte fra de største aktionærer, som mener, at det er et fair og godt tilbud.«

Føler du dig overbevist om, at I vil nå 90 procent?

»Ja, baseret på det, vi har tilbudt, tror vi klart på det. Vi har ingen planer om at ændre betingelserne for tilbuddet,« siger Peer Michael Schatz.

Lars Kongsbak

Buddet på 18 kroner pr. aktie – der udløber ved midnat mellem 18. og 19. maj – er lidt mere end 40 procent højere end lukkekursen, kort tid før Qiagen i slutningen af marts første gang fortalte om planerne om at byde på Exiqon.

Qiagen har ligesom Exiqon fokus på løsninger til analyser af genaktivitet og på diagnostiske test. Selskabet er en gigant i forhold til Exiqon med en markedsværdi på næsten 34 milliarder kroner. Men Peer Michael Schatz siger, at de danske medarbejdere ikke har grund til at frygte en overtagelse. Hvis det hollandske selskab får lov til at købe Exiqon, vil det udvikle den danske virksomhed yderligere.

Exiqon har en attraktiv position

»Holdet bag Exiqon kan være meget stolte af det, de har opnået. De har skabt en meget attraktiv position på markedet. Vores plan er at bruge 18 måneder på at integrere selskabet, hvor vi bevarer status quo. Der vil ikke blive færre medarbejdere, men tanken er derimod at udvide Exiqon, og vi tror, at vi kommer til at skabe mange karrieremuligheder for medarbejderne,« siger Peer Michael Schartz.

kongsbak

Næste skridt i den hollandske offensiv er en række møder med aktionærerne, der finder sted mandag og tirsdag i denne uge.

Exiqon, der blev stiftet i 1995, udvikler analyser af genaktivitet, som blandt andet bliver brugt af universiteter og af bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder over hele verden. Selskabet udvikler også molekylærdiagnostiske test, som kan hjælpe med at stille tidligere og mere præcise kræftdiagnoser.

Exiqon

I 2016 regner virksomhed med at omsætte for 180-185 millioner kroner og opnå et driftsresultat på 15-20 millioner kroner.

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Exiqon-gruppen, som er imod tilbuddet.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen