Berlingske Business
17:25Rederiet Torm ser nu 2017-resultat ende på 0-5 millioner

Her er Novo-regnskabets eneste mislyd

Novo
Arkivfoto Foto:

Selvom regnskabet fra Novo Nordisk er stærkt og lægger op til et spændende 2015, er der enkelte udmeldinger, som springer i øjnene på analytiker Søren Løntoft fra Sydbank.

Det går godt hos Novo Nordisk i Bagsværd, bekræfter medicinalgigantens årsregnskab, som er blevet offentliggjort fredag morgen.

Særligt produktet Victoza overrasker med et salg, som endelig har taget fart,  vurderer aktieanalytiker i Sydbank, Søren Løntoft. Han er i det hele taget meget positiv, men fremhæver et enkelt hår i suppen.

»Der er enkelte mislyde, særligt inden for insulinforretningen, som skuffer en anelse« siger Søren Løntoft, aktieanalytiker i Sydbank og uddyber:

Det er især basisinsulinet Levemir, som på trods af, at man tager markedsandele og har hævet priserne, ikke sælger så meget, som man kunne forvente. Det er særligt på det amerikanske marked, hvor der er hårdkonkurrence, og hvor der bliver skabt et prispres gennem en forventning om rabatter. Det går ud over salget i fjerde kvartal,« siger Søren Løntoft, som forventer, at prispresset vil fortsætte i 2015.

Året vil dog særligt bære præg af en række nyheder om de produkter, som Novo Nordisk har undervejs.

»Årsregnskabet, som vi får i dag, og de kommende kvartalsregnskaber i løbet af året, vil blive overskygget af det meget tunge nyhedsflow, som vil give et væld af resultater fra pipeline. Den helt store nyhed vil være indsendelsen af ansøgningen om godkendelse af Tresiba i USA som følge af det store hjertekarstudie,« siger Søren Løntoft.

I februar 2013 afviste de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, at godkende insulinen Tresiba i USA af frygt for, at det kunne øge risikoen for hjertekarproblemer.

Det fik Novo Nordisk til at igangsætte et større studie af netop det, og ifølge tidligere udmeldinger fra administrerende direktør Lars Rebien skrider disse undersøgelser fremad hurtigere end ventet.

Overordnet set kommer Novo Nordisk ud af 2014 med en omsætningsfremgang på otte pct. målt i lokal valuta, mens væksten bliver på seks pct. målt i danske kroner.

For første gang ventes Novo Nordisk i år at runde 100 milliarder kroner i samlet omsætning.

Samtidig stiger resultatet af primærdrift (EBIT) med 13 pct. i lokal valuta og ti pct. opgjort i kroner til 34,5 mia. kr.

Novo Nordisk præciserer sine forventninger til salgsvækst i lokal valuta resten af året til mellem seks og ni pct. I oktober sidste år lød forventningerne på ”høj encifret vækst”. Samtidig forventer Novo Nordisk en vækst i primær drift på ti pct. i lokal valuta.

Den høje dollarkurs betyder, at selskabet opjusterer sine forventninger til, hvor stor væksten bliver i danske kroner og samtidig præsenterer Novo Nordisk et aktietilbagekøbsprogram på 15 milliarder kroner,

»Prognosen i danske kroner rummer en lidt større opjustering end forventet, og det virker som om, at estimaterne lige skal en tand op. Aktietilbagekøbsprogrammet på 15 milliarder kroner er på linie med sidst og så hæver de udbyttet. Alt i alt vidner det om et særdeles stærkt finansielt fundament,« siger Søren Løntoft.

Novo-aktien åbner i plus efter regnskabet og ligger 1,5 procent oppe efter knap en times handel.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen