Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Har Ando en klar plan med Novo?

Billede
Jens Chr Hansen, erhvervskommentator Foto:

Erhvervskommentar

Hvad vil Ando, og hvem er i grunden Ando?

Göran Ando, 67 år, svensker og uddannet læge. Tonsvis af erfaringer fra den internationale medicinalindustri. Siden 2005 medlem af Novo Nordisk-bestyrelsen og siden 2013 formand.

Ando hører til blandt de mest centrale og magtfulde personer i dansk erhvervsliv lige nu. Novo-pengemaskinen har kørt upåklageligt i de seneste årtier, men nu er der kommet grus i maskineriet. Og det sker på Andos vagt.

Ved indgangen til 2016 kyssede Novo-aktien kurs 400, i dag koster den under 315 kr. Det er der mange forklaringer på, ikke mindst den bratte opbremsning på det altafgørende amerikanske marked, og spørgsmålet om Novo Nordisk har den rette mand på posten i USA. I sidste ende falder kritikken og den snigende mistillid tilbage på Göran Ando og hans kolleger i Novo Nordisk-bestyrelsen. Skuffede aktionærer skal man ikke ignorere.

Billede

Novo Nordisk-formanden er ikke en mand, der kaster om sig med store interview, og han er givetvis en mand, der sover godt om natten, selv om blæsten omkring ham er tiltagende og risikerer at vokse til storm. Det er kun få måneder siden han i den årlige opgørelse i Økonomisk Ugebrev Ledelse fik prædikatet »årets bedste bestyrelsesformand« – kåret af investorer og aktieanalytikere. Nu rettes så det kritiske søgelys mod årets bedste bestyrelsesformand. Af investorer og aktieanalytikere.

Og hvad er det så for udfordringer, kald det bare problemer, som Novo Nordisk-formanden står over for lige nu? Faktisk er der hele tre af slagsen: Hvordan genskabes den høje tillid til Novo Nordisk? Er det på tide at gøre op med mantraet om, at Novo Nordisk fortsat ensidigt skal satse på de gammelkendte produkter med diabetes- og blødermedicin, eller er tiden inde til, at produktpaletten i Novo Nordisk udvides. I så fald et markant strategisk kursskifte.

Den tredje store udfordring for Ando & Co. er ledelsesudfordringen. Göran Ando er 67 år, og skal afgå som formand senest i det år han fylder 70. Det er i 2019, samme år som topchefen Lars Rebien Sørensens kontrakt udløber. Rebien selv har ladet forstå, at han ikke sidder til 2019, og som tidligere skrevet i disse spalter, så er der optræk til, at Rebien-beslutningen måske bliver taget inden for de næste måneder – til effektuering i 2017. Det naturlige ville dog være, at den nye formand i Novo Nordisk efter Ando får det overordnede ansvar for at udnævne Rebiens afløser, fordi det er disse to »nye«, der skal arbejde tæt sammen de følgende mange år og dermed føre Novo Nordisk ind i fremtiden. Den rækkefølge ligger imidlertid ikke i kortene lige nu.

Fredag - Novo

Det pudsige er i øvrigt, at det er udlændinge, der skal udpege Rebiens afløser. Det er interessant, fordi Novo Nordisk mere end nogen anden dansk virksomhed blandt de helt store lægger meget vægt på danske værdier og det danske tilhørsforhold, samtidig med at Novo Nordisk klart og utvetydigt bekender sig til den nordiske ledelsesmodel.

Ud over formanden, Göran Ando, sidder der en franskmand og en englænder i nomineringskomiteen, nemlig Bruno Angelici og Liz Hewitt. I det spil skal man dog næppe undervurdere den indflydelse, som næstformanden i Novo Nordisk har. Han hedder Jeppe Christiansen. Til daglig direktør i finanshuset Maj Invest… ny formand måske. På samme måde skal man heller ikke undervurdere Lars Rebiens indflydelse på, hvem der skal være hans efterfølger. Rebien er fortsat en magtfuld person i Novo-universet, og det er svært at forestille sig, at han ikke dukker op i Novo A/S eller Novo Nordisk Fonden.

Når kabalen efter Rebien-exit’en er bragt på plads, kan bestyrelsen i øvrigt begynde at se sig om i bestyrelseskredsen efter en ny formand. Novo er kendt for altid at være på forkant med beslutningerne. Det er dog for tiden, ikke det indtryk Ando & Co. efterlader. Spørgsmålet er altså, om Ando en klar plan i skuffen?

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen