Berlingske Business

Genmab opjusterer en smule

 Genmab
Biotekvirksomheden Genmab. Foto:

Genmab har en lille positiv overraskelse med til aktionærerne i sit regnskab for andet kvartal.

Biotekselskabet, der sjældent har store nyheder at fortælle i sine regnskaber, fordi produktsalget er ret begrænset, opjusterer forventningerne til 2013.

For 2013 venter Genmab nu en omsætning i niveauet 550-590 mio. kr. mod tidligere 540-580 mio. kr. og et negativt driftsresultat på 10-75 mio. kr. mod tidligere 40-90 mio. kr. Forventningerne til de royalties, Genmab modtager fra partneren Glaxosmithkline fra salget af Genmabs eneste markedsførte produkt, Arzerra, er uændret 125 mio. kr.

Administrerende direktør Jan van de Winkel fremhæver i en kommentar til regnskabet udviklingsresultaterne i kvartalet.

- Vi har rapporteret to stærke datasæt for ofatumumab mod kronisk lymfatisk leukæmi i andet kvartal, som viser det fremtidige potentiale for denne behandling. Vi er også meget glade for, at daratumumab har fået tildelt Breakthrough Therapy-status fra FDA, og vi håber, at dette vil hjælpe os til at få denne behandling hurtigere på markedet. Sammen med vores opjusterede resultatforventninger er disse fremskridt med til fortsat at bringe Genmab nærmere vores mål om at opnå vedvarende lønsomhed.

Genmabs samlede omsætning i andet kvartal landede på 138 mio. kr., og driftsresultatet viste et underskud på 17,9 mio. kr. blandt andet efter en lille stigning i forsknings- og udviklingsomkostningerne til 139,4 mio. kr. fra 132,8 mio. kr.

I hele 2013 venter Genmab generelt at have lidt færre udgifter, end oprindeligt planlagt, og driftsomkostningerne spås nu at løbe op i 600-625 mio. kr. mod tidligere 600-650 mio. kr. De likvide beholdninger ventes ved årets udgang at udgøre 1350-1400 mio. kr. - en opjustering fra tidligere meddelt 1266-1316 mio. kr., der ikke medregnede et provenu i forbindelse med udnyttelse af warrants på 63 mio. kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen