Berlingske Business

Genmab-analytiker: Darzalex-salget viser underliggende vækst

zxczc
Direktør for det danske biotekselskab Genmab, Jan van de Winkel. Foto:

Selv om væksten for Genmabs kræftmiddel Darzalex var fraværende i april på det amerikanske marked, når man ser på de rapporterede tal, så er der fortsat underliggende fremgang for behandlingsformen.

Sådan lyder vurderingen fra Sydbanks Genmab-analytiker, Søren Løntoft Hansen.

Darzalex-salget lå ifølge analysehuset Symphony Health uændret på 108,66 mio. dollar i april i USA sammenlignet med måneden før, men korrigerer man for, at der var færre arbejdsdage som følge af påsken, var der ifølge Sydbank en vækst på 5 pct.

- I store træk er tallet på linje med mine forventninger, når man kigger på den underliggende vækst, siger Søren Løntoft Hansen.

Han vurderer, at fremgangen skyldes, at Darzalex i stigende grad bliver brugt som behandlingsmulighed nummer to for patienter med knoglemarvskræft, hvor det tidligere primært er brugt senere i behandlingsforløbet.

Søren Løntoft Hansen ser ikke onsdagens tal udløse nogen stor reaktion for Genmab-aktien, der i 2018 er steget små 20 pct.

- Jeg tror, at det her tal er meget på linje med, hvad mange analytikere har indlagt af forventninger til Darzalex på det amerikanske marked i år, så derfor vurderer jeg, at aktien kommer til at handle på linje med det generelle marked, siger Søren Løntoft Hansen.

Genmabs forventninger for 2018 er et Darzalex-salg på 2-2,3 mia. dollar. I første kvartal var det samlede Darzalex-salg, der bliver solgt via Genmabs partner Janssen, på 432 mio. dollar.

Genmabs topchef, Jan van de Winkel, har flere gange udtalt, at man skal være påpasselig med at tolke Darzalex-tallene fra måned til måned, men i stedet se dem på kvartalsbasis.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen