Berlingske Business

Fusionsmester med et skud botox

09BUSBrenton-Saunders-16424.jpg
Brent Saunders kommer formentlig til at stå i spidsen for den gigantiske virksomhed, der kommer ud af fusionen mellem medicinalkæmperne Allergan og Pfizer, forudsat at den bliver godkendt. Arkivfoto: Brendan McDermid/Reuters

Verdens største medicinalfusion mellem Pfizer og botox-producenten Allergan har bragt Allergan-chef Brent Saunders i spil til chefposten i den nye sværvægter.

Hvis Brent Saunders ser ungdommelig ud, er det ingen hemmelighed, at han har testet et af sin arbejdsgivers mest kendte produkter. Vel at mærke i arbejds medfør.

Faktisk var det lidt af en spøg, at Saunders fik godt 30 små indsprøjtninger med rynkemidlet botox for øjnene af omkring 800 sælgere, da han i 2014 tog over som chef for det nyfusionerede Actavis-Allergan. Ideen kom fra hans forgænger hos botoxproducenten Allergan, og det skal ikke kunne siges, om der var anden bagtanke end en motivationsøvelse. Men hans kone var imponeret.

»Hun syntes, det var et fantastisk stykke arbejde. Og når jeg nu taler med læger om indsprøjtningsmønstre, og hvordan patienter reagerer på nålestik, har jeg førstehåndskendskab til det«, erindrede han tidligere i år, i et interview med Financial Times.

Brent Saunders er dog stadig kun 45, og det er blot fem år siden, han fik sin første topchefstilling. I de fem år har han været med til at købe og sælge medicinalvirksomheder for over 300 mia. dollar, hvilket i år er kulmineret med planerne om en fusion til godt 160 mia. dollar mellem Allergan og medicinalgiganten Pfizer. Større er det til dato ikke set i branchen.

Men visse aspekter af fusionen er set før, og Brent Saunders har set dem. Selv om Pfizer er større end Allergan, er det sandsynligt, at Saunders sætter sig i chefstolen. Pfizers topchef, Ian Read, er 62 og få år fra pensionsalderen.

fusion

Det samme skete, da Saunders i 2013 blev chef for Forest Labs og blot tre måneder senere solgte selskabet til Actavis, der så fik ham ved roret. Under et år senere overtog Actavis så Allergan ved en omvendt fusion, hvor man fortsatte med Allergans skattevenlige irske domicil, mens Actavis-navnet blev fjernet.

Noget lignende er tænkt nu, hvor Pfizer også vil overgå til Allergans irske løsning – en plan, der dog har sine kritikere.

Pfizer

Diskussion er der også om den »åbne« model, som Brent Saunders hylder, hvor medicinalvirksomheder ikke nødvendigvis fokuserer på egen forskning, men gerne køber eller samarbejder sig til lægemidler. Det ventes også at præge Pfizer i de kommende år.

Brent Saunders selv er jurist­uddannet, men ud af en lægefamilie, og han har tilbragt hele sin kar­riere i sundhedssektoren. Hos lægemiddelproducenterne Schering-Plough og Bausch & Lomb fik han de første smagsprøver på den konsolidering, som medicinalsektoren stadig er præget af.

Det har han beskrevet som »en hård oplevelse« og »følelsesladet«. Men han mener, at selv store medicinalvirksomheder er nødt til at bevare en ungdommelig spændstighed – også når det gælder holdningen til at købe og blive købt.

»Vores aktier er jo til salg hver dag på børsen i New York.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen