Berlingske Business

Fransk Novo-rival vil dumpe prisen på dyr hjertemedicin

Sanofi
Medicinalgiganten Sanofi er klar til at dumpe prisen på dyr hjertemedicin for at tækkes de store amerikanske medicinindkøbere. Foto:

Den franske medicinalgigant Sanofi forsøger at puste nyt liv i et dyrt middel mod forhøjet kolesterol med rabatter på helt op til 70 procent. Det sker i et forsøg på at få vrangvillige amerikanske medicinindkøbere til lommerne.

Med prisnedslag på helt op mod 70 procent forsøger franske Sanofi at sætte fart i et milliardhåb mod forhøjet kolesterol, som indtil videre har skuffet fælt. Da det kolesterolsænkende middel med navnet Praluent blev godkendt i 2015, blev det spået et salg på 2,5 milliarder dollar i 2020, men medicinen befinder sig i dag milevidt fra det mål.

31BUSPix1-Sanofi-202546.jpg

I USA har forsikringsselskaber og medicinindkøbere ikke været villige til at punge ud, selvom lægemidlet fra Sanofi sænker risikoen for hjerteanfald markant. Det skyldes helt enkelt, at et års behandling med Praluent bærer et prisskilt på omkring 14.000 dollar - eller omkring 85.000 kroner.

Til sammenligning koster ældre lægemidler i en kategori kaldet statiner, som virker kolesterolsænkende, helt ned til ti cent om dagen i USA.

Tirsdag - Sanofi

Ifølge Reuters har amerikanske forsikringsselskaber og medicinindkøbere afvist omkring 70 procent af alle recepter på Sanofis kolesterolsænkende medicin siden 2015.

Derfor forsøger det franske selskab nu at komme tættere ind på livet af især de magtfulde indkøbere ved at tilbyde en nettopris på mellem 4.500 og 8.000 dollar  - en rabat på helt op mod 70 procent sammenlignet med listeprisen i dag.

Wall Street Journal skriver, at Sanofi til gengæld for den klækkelige rabat kræver, at forsikringsselskaber og medicinkøbere giver bedre adgang til det kolesterolsænkende middel for patienter i risikogruppen.

...

I USA er det helt normal praksis, at medicinalselskaber til gengæld for store prisafslag får en plads på de store indkøberes vigtige lister over anbefalede lægemidler.

De tre største medicinindkøbere har både forsikringsselskaber, det offentlige og private virksomheder som kunder og håndterer langt størstedelen af de over fire milliarder recepter, der årligt bliver udskrevet i USA.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen