Berlingske Business

Førerløse Lundbeck fejrer 100 år i usikkerhed

Lundbeck
Foto:

Udmeldinger om ny topchef i Lundbeck og fremtidsudsigterne for det patentkløftramte medicinalselskab kommer i fokus, når årsregnskabet 2014 offentliggøres torsdag morgen.

Torsdag morgen præsenterer Danmarks næststørste medicinalselskab Lundbeck sit årsregnskab for 2014. Regnskabet ventes at vise et fald i omsætningen fra 15,2 mia. kr. til omkring 13,5 mia. kr. og nettoresultat, der går i rødt.

Det sker i skyggen af topchef Ulf Wiinbergs dybt overraskende exit knap to en halv måned siden.

Finansielt er det førerløse selskab, der i år kan fejre sin 100 års fødselsdag, kraftigt udfordret. Langt over halvdelen af selskabets nuværende omsætning er nu under pres fra patentudløb, mens salget af nye produkter stadig mangler at komme helt op i gear. I de første ni måneder af 2014 rundede salget af nye produkter tre mia. kr.

Konsekvensen er allerede meldt ud i begyndelsen af november sidste år, da Lundbeck nedjusterede sin forventninger til 2015, så selskabet nu forventer fortsat vigende salg og minus på driftsindtjeningen på omkring én mia. kr. Skal man tro analytikere, bliver 2016 ikke meget bedre.

Lundbecks daværende topchef Ulf Wiinberg slog ellers den optimistiske tone an, da han i forbindelse offentliggørelsen af årsregnskabet 2013 insisterede på, at selskabet kan fordoble sin omsætning frem til 2020.

Efter fem-seks år med omstillinger, investeringer, opkøb, nye partnerskaber og nedskæringer, skulle Lundbeck skifte ham til vækstkomet. Ved hjælp af de nye produkter, der allerede er på markedet og en håndfuld nye potentielle guldfugle, var håbet, at Lundbeck kunne nå en omsætning på 25-30 mia. kr. i 2020.

»Vi har meldt et 2020-mål ud om at fordoble virksomheden. Om det er 25-26 milliarder kr. eller 30 milliarder, tør jeg ikke sige. Men for fem år siden var vi tvunget til at finde mulighederne. Nu har vi fantastiske muligheder, som vi må eksekvere på, hvis vi skal nå det,« sagde Ulf Wiinberg i et efterfølgende interview med Berlingske Business.

Det, der skulle lykkes var først og fremmest at få succes med lanceringen af Lundbecks store håb, det nye depressionsmiddel Brintellix, samt at hive positive data fra afsluttende forsøg med yderligere tre potentielle blockbusters i hus, så de kunne blive godkendt og komme på markedet hurtigst muligt. En blockbuster er et lægemidler, der opnår et årligt topsalg på én mia. dollar (5-6 mia. kr.) eller mere.

Status dagen før årsregnskabet for 2014 bliver lanceret er, at Ulf Wiinberg i dag er ude i kulden, fordi han ikke fik oplyst sin bestyrelse om, at han havde modtaget aktier i en nystartet virksomhed, som Lundbeck også investerede i.

Samtidig kan man konstatere, at foreløbig én af de fire fugle på taget, der skulle sikre en omsætning på 25-30 mia. kr. i 2020, er faldet til jorden.

Lundbeck har nemlig opgivet at videreudvikle et lægemiddel mod slagtilfælde, Desmoteplace, fordi forsøgene ikke kunne bevise, at midlet havde effekt.

Depressionsmidlet Brintellix, som også er én af fuglene på taget, er begyndt at flyve, men endnu ikke så højt som håbet.

Udrulningen fra Brintellix i USA sker i samarbejde med japanske Takeda, men det går langsommere end håbet. Lundbecks samlede andel af salget af Brintellix ventes at lande lige under 100 mio. kr. i år, hvilket skal ses i forhold til Lundbecks egne forventninger at kunne hive fem til ti milliarder kr. hjem, når salget topper ad åre.  Lundbeck håber, at der kommer mere gang i salget i 2015, efter at selskabet har lanceret i adskillige lande i Europa, herunder Danmark.

Tilbage sidder to fugle, som endnu ikke er lettet.

Tættest på er et nyt middel, som kan bruges mod både skizofreni og depression, Brexpiprazole, som har vist så gode forsøgsresultater, at de amerikanske myndigheder har sagt ja til at behandle Lundbeck og partneren, japanske Otsukas, ansøgning om godkendelse. En afgørelse ventes i løbet af 2015.

Det sidste middel er et Alzheimer’s middel, som i øjeblikket testes i de afsluttende fase 3-forsøg. Lundbeck forventer dog først de endelige data fra forsøget i 2016/17.

På den baggrund er de tre store spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med torsdagens regnskab:

-    Får vi udmeldinger om, hvordan det går med jagten på en afløser for Ulf Wiinberg og måske endda et navn?

-    Tør den fungerende topchef, bestyrelsesformand Håkon Björklund fastholde Ulf Wiinbergs drømme om en dobbelt op af salget i 2020?

-    Er der styr på forventningerne for 2015 eller kan vi risikere yderligere nedjusteringer?

Svarene får vi, når regnskabet offentliggøres torsdag morgen kl. 8.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen