Berlingske Business

Europæisk medicinalmyndighed: Vi er opmærksomme på artikel om mulig kræftrisiko

Novo Nordisks fabrik i Kalundborg.
Novo Nordisks fabrik i Kalundborg. Foto:

Det europæiske lægemiddelagentur EMA er opmærksomme på en artikel, hvor forskere advarer mod mulig kræftrisiko ved blandt andet Novo Nordisks medicin mod diabetes og fedme.

En artikel med den internationalt anerkendte diabetesforsker Daniel J. Drucker fra University of Toronto som hovedforfatter har vakt opsigt, fordi Drucker i artiklen advarer mod at bruge lægemidler som Novo Nordisk nye fedmemiddel Saxenda og diabetesmidlet Victoza til patienter med øget risiko for tarmkræft.

Også i London, hvor det europæiske lægemiddelagentur, EMA, holder til, har man læst artiklen.

»EMA er opmærksomme på denne artikel, som vil blive gennemgået som en del af Agenturets løbende overvågning af lægemiddelsikkerhed,« hedder det i et email-svar til Business.dk fra EMAs presseafdeling.

11BUSnovomus.jpg

Ifølge pressemedarbejderen omfatter EMAs løbende overvågning af lægemiddelsikkerhed indsamling og gennemgang af informationer fra kliniske studier, overvågning af bivirkninger efter godkendelse af lægemidlet, videnskabelig litteratur, som artiklen i Cell Metabolism og andre kilder.

»Hvis information om balancen mellem fordele og risici ved en medicin ændrer sig, som et resultat af sikkerhedsovervågningen af en medicin, vil EMA som følge heraf kræve en opdatering af produktinformationen/marketingautorisationen,« skriver EMA endvidere.

Han understreger, at udvikling af neoplasmer, det vil sige unormal udvikling af celler, er medtaget som en mulig risiko, i den såkaldte »risk management plan«, som er udarbejdet for alle lægemidler, der indeholder aktivstoffet liraglutid.

Liraglutid er det stof, der danner grundlag for både Victoza og Saxenda.

»Det betyder, at der er iværksat yderligere aktiviteter til at overvåge denne potentiale risiko, så risikominimerende aktiviteter kan blive sat i værk hurtigt, om nødvendigt,« skriver EMA i sin email til Business.dk.

»Alt dette gælder også for Saxenda (Novo Nordisks fedmemiddel, red.), selvom det ikke er godkendt endnu,« skriver EMA med henvisning til, at Saxenda har fået en positiv anbefaling fra EMAs ekspertkomité i januar i år, og i øjeblikket afventer en godkendelse fra EU-kommissionen.

Dan J. Druckers og hans kollegaer har i forsøg med mus vist, at midler af denne type, de såkaldte GLP-1-midler, føre til øget forekomst af tarmpolypper, som i værste fald kan udvikle sig til kræft. Forskerne har blandt andet brugt Liraglutid stillet til rådighed af Novo Nordisk.

»Ingen studier har til dato linket langtidsbrug af GLP-1 til øgede rater af cancer, men vi mener, at patienter med en tidligere historie om, eller øget risiko for, tarmkræft måske ikke er velegnede til behandling med disse lægemidler,« udtaler Daniel J. Drucker i en pressemeddelelse i forbindelse med artikel, som blev offentliggjort i tidsskriftet Cell Metabolism i sidste uge.

Novo Nordisk har ikke set noget, hverken i dyreforsøg eller  i den opfølgende overvågning af bivirkninger efter godkendelsen af Victoza, som tyder på, at der er problemer for mennesker.

»Vi ved ikke så meget om det endnu, men vi ved, at GLP-1 ligesom andre tarmhormoner påvirker aktiviteten i tarmen. Det er nye aspekter af det, Druckers studier forsøger at belyse. Men der er ingen indikation på forandringer i tarmen, hverken i de studier, vi har lavet i dyr, eller når Victoza er blevet brugt i det virkelige liv. Der er intet, der tyder på, at det skulle føre til øget forekomst af tarmkræft hos mennesker,« siger Peter Kurtzhals til Berlingske Business onsdag.

Han oplyser endvidere, at Novo Nordisk ikke har været i dialog med lægemiddelmyndighederne omkring Daniel J. Druckers studie, som Novo Nordisk i øvrigt selv har været med til at sponsorere.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen