Berlingske Business

Europæerne er for tynde til Novos fedmemiddel

Arkivfoto
Arkivfoto. Foto:

Selvom Novo Nordisks fedmemiddel Saxenda er godkendt i Europa, vil det blive så dyrt, at kun de allertykkeste europæere, som samtidig har følgesygdomme, er i målgruppen.

Selvom der er rigtig mange kraftigt overvægtige europæere, er det for intet at sammenligne med USA, og potentialet for fedmemidlet Saxenda er derefter.

Det vurderer aktieanalytiker Søren Løntoft fra Sydbank, efter at midlet mandag aften blev godkendt af Europakommissionen til salg i de 28 EU-lande. Novo meddelte i samme forbindelse, at man for venter at lancere det på flere markeder allerede i år.

»Saxenda vil hovedsageligt være et middel, som bliver udbredt på det amerikanske marked. Dels fordi kun 10-30 procent af befolkningen er kraftigt overvægtige sammenlignet med 35 procent i USA,« siger Søren Løntoft, som regner med en topsalg på 13 milliarder for Saxenda.

»De 10 af dem er i USA, mens de resterende tre er resten af verden,« siger Søren Løntoft.

Udover et lavere antal kraftigt overvægtige forventer han, at Saxenda bliver dyrt i Europa.

»Det vil formentlig blive svært at få tilskud på flere markeder i Europa, og dermed vil Saxenda blive behæftet med en høj egenbetaling. Det gør det dyrt for forbrugerne, og det begrænser altså potentialet,« siger Søren Løntoft.

Han understreger dog, at det europæiske marked meget hurtigt kan blive større, end det er i dag.

»Vi ser, at det europæiske marked udvikler sig og vokser i europa. Flere steder begynder det at se ud, som USA gjorde for 15-20 år siden med fed mad, store portioner og stillesiddende arbejde,« siger Søren Løntoft som blandt andet holder øje med udviklingen i Storbritannien og Tyskland.

Målgruppen for Saxenda er netop de allermest overvægtige og overvægtige med følgesygdomme som for eksempel præ-diabetes eller type 2-diabetes.

Midlet har fået stor opmærksomhed i USA, fordi det vurderes at kunne forbedre livskvaliteten for de tykkeste i højere grad end konkurrerende midler.

Saxenda blev godkendt på det amerikanske marked i december.

Tidligere på måneden kom canadiske forskningsresultater imidlertid i fokus, idet de viste en øget forekomst af små polypper i tarmene hos mus, som får tarmhormonet GLP-1, der netop indgår i bl.a. Saxenda. Tarmpolypper kan udvikle sig til tarmkræft.

Samme resultater gælder Novos blockbuster, diabetesmidlet Victoza.

Novo Nordisk mener dog ikke, der er grund til bekymring. Medicinalskabet har ikke set noget i sine forsøg med mennesker eller i behandlingen af patienter ude i det virkelige liv, som tyder på, at der skulle være en kræft-risiko for mennesker.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen