Berlingske Business

EU kræver fair play i medicinalindustrien

EU kræver fair play i medicinalindustrien - 1
Foto:

Det skal være slut med patentfifleri og endeløse retssager for at holde billig kopimedicin ude af markedet. Det fastslår EU-kommissionen i sin endelige redegørelse om konkurrencesituationen i medicinalindustrien.

Konkurrencen halter kraftigt på det europæiske lægemiddelmarked, og den er især gal, når det gælder hurtig introduktion af billig kopimedicin. Det konstaterer EU-kommissionen i en konkurrenceredegørelse, som blev offentliggjort onsdag.

Samtidig oplyste EU’s konkurrencekommissær Neelie Kroes, at der er flere konkurrencesager på mod medicinalvirksomheder på vej. Kommissionen oplyser blandt andet, at den efterforsker den privatejede franske medicinalvirksomhed Servier og en række kopiproducenter.

De mistænkes for at have indgået aftaler eller forlig, der har forhindret introduktionen af en kopiversion af det blodtryksregulerende lægemiddel perindopril, som Servier sælger under originalvaremærket Coversyl. Ifølge Reuters er én af verdens største kopiproducenter, israelske Teva Pharmaceuticals, samt en række mindre kopiproducenter involveret. Teva siger i en kommentar til sagen, at selskabet fortsætter med at samarbejde med EU-kommissionen.

Samtidig truer EU’s konkurrencekommissær Neelie Kroes industrien med, at der vil blive flere rejst konkurrencesager mod de medicinalvirksomheder, som forsøger at hindre konkurrencen med ufine metoder.

»Vi skal have mere konkurrence og mindre papirnusseri i den farmaceutiske branche. Når det gælder den generiske industri (kopiproducenterne, red.), koster hver en uges og hver en måneds forsinkelse penge for såvel patienter som skatteydere. Vi vil ikke tøve med at anvende konkurrencelovgivningen, når forsinkelserne skyldes konkurrenceforvridende praksis,« siger Neelie Kroes, der efterlyser mere fair play i industrien.

Patentsager eksploderer
Kommissionen vil have stor fokus på de mange forlig, som bliver indgået mellem originalproducenter og kopiproducenter i sager om patentrettigheder og fogedforbud inden et kopiprodukt kommer på markedet. I perioden 2000 til 2007 blev antallet af patentsager mellem original- og kopiproducenter firedoblet. I alt blev der rejst næsten 700 sager. De 223 eller omkring en tredjedel blev afsluttet ved forlig.

Rapporten analyserer en række lægemidler, som løb af patent i perioden 2000 til 2007 og konklusionen er, at EU-borgerne i gennemsnit ventede på den billige kopimedicin i syv måneder efter at patentet var løbet ud. I den periode betalte de 20 pct. for meget for medicinen.

Misinformation af patinter, misbrug af patentsystemet, anlæggelse af retsager i stor stil og udvikling af nye generationer af produkter, som ikke har behandlingsmæssig værdi, er nogle af de tricks, som originalproducenterne bruger, fremgår det af EU-kommissionens rapport.

Det mest grelle eksempel, EU-kommissionen har fundet frem er en sag, hvor der var op mod 1.300 patenter knyttet til et enkelt molekyle.

Fælles patentsystem på vej
Netop udnyttelsen af et patentsystem, som er meget forskelligt fra EU-land til EU-land, er et stort problem. Ikke kun, når det gælder konkurrence mellem orginal- og kopiproducenter, men også konkurrence originalproducenter imellem.

Ifølge rapporten gennemføres mere end 30 pct. af alle patentretssager i lægemiddelindustrien i dag parallelt i forskellige EU-lande, og i 11 pct. af sagerne når de nationale domstole til forskellige konklusioner.

Derfor mener EU-kommissionen, at der er et pressende behov for, at etablere et fælles EU-patent og et fælles system, der kan afgøre sager om patentrettigheder.

Det er nu op til det svenske formandskab for EU at få rapportens forslag omsat til ny lovgivning.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen