Berlingske Business

Et Alzheimers-håb slukkes for Lundbeck

gammel, hånd, pension, pension
Lundbecks potentielle lægemiddel mod Alzheimers, Idalopirdine, har ikke klaret sig gennem et stort studie. Free/Colourbox

Et stort studie med et nyt lægemiddel mod Alzheimers er fejlet for Lundbeck. Det kan blive dyrt for aktien.

København. Lundbecks potentielle lægemiddel mod Alzheimers, Idalopirdine, har ikke klaret skærene i et stort studie, der skulle vise, om det virkede mod den udbredte sygdom.

Det er et hak i tuden for Lundbeck, der ellers har redet på en bølge siden administrerende direktør Kåre Schultz tog over sidste år.

- Vi var godt klar over, at det er en risikabel forretning, men derfor er det stadigvæk skuffende, når stoffet ikke viser effekt.

- Hvis det viser sig ikke at have en effekt, så viser det endnu en gang, hvor svært det er at finde en god behandling inden for det her område, siger forskningsdirektør i Lundbeck Anders Gersel Pedersen til Ritzau Finans.

Idalopirdine havde ellers nået de store og afsluttende studier, såkaldte fase 3 studier, i udviklingen mod Alzheimers.

Men midlet har altså ikke vist effekt i det første af tre store studier. Studierne fortsætter, men det ser usandsynligt ud, at midlet kommer på markedet.

- Dette her var et af de helt store håb for Lundbeck. Der er ikke kommet nye midler mod Alzheimers i over 10 år, så markedet skriger på nye produkter.

- Så det er et marked, der for alvor vil være lukrativt for dem, der kommer igennem nøglehullet. Men med denne her nyhed ser det meget usandsynligt ud, at Idalopirdine gør det, siger aktieanalytiker hos Sydbank Søren Løntoft Hansen.

Han estimerer, at midlet kan være syv milliarder kroner værd for Lundbeck om året, hvis det kommer på markedet.

Men sandsynligheden for det sænker analytikeren nu til 10 procent.

Det bør også vise sig i aktiekursen, når børsen åbner.

Lundbecks aktier er fordoblet på to år og siden sidste år har selskabet redet på bølge efter den nye administrerende direktør Kåre Schultz har skåret til.

- Jeg tror, at aktien kan falde 10 procent, når børsen åbner. Det er klart den største skuffelse, siden Kåre Schultz kom til. Det sagt, så forventer jeg ikke, at det vil ændre på den overordnede strategi, siger Søren Løntoft.

Lundbeck var længe i krise, da selskabet ikke havde fundet nye produkter, der kunne tage over efter de kendte antidepressiver gik af patent.

/ritzau/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen