Berlingske Business

En ukuelig optimist gør klar til tredje heat

16MASMads-Krogsgaard-Thom#3.jpg
Mads Krogsgaard Thomsen, øverste forskningschef i Novo Nordisk

Generationsskiftet i Novo Nordisk er i fuld gang. Men der er ét navn, som ingen stiller spørsgmålstegn ved, selvom han har siddet på sin post i 21 år. Novo Nordisks øverste forskningschef, Mads Krogsgaard Thomsen, (54) er klar til et ambitiøst tredje heat, som kan transformere Novo Nordisk som virksomhed.

Hunde er det bedste i verden. Muligvis med undtagelse af børn, hvis man spørger Mads Krogsgaard Thomsen, Novo Nordisks øverste forskningschef. Også selvom Mads Krogsgaard Thomsens halvandet år gamle schæfer Dizzy hjemme på gården ved Græsted til forskningschefens fortrydelse stadig hopper op, når den bliver begejstret.

Måske er det rigtigt, at hunde ligner deres ejere og omvendt. Begejstret er i hvert fald et ord, der ganske godt beskriver den 54-årige dyrlægeuddannede koncerndirektør. Han har stået i spidsen for Novo Nordisks forskning og udvikling af medicin til diabetikere, blødere og børn og voksne med forstyrrelser i væksthormonerne i samlet intet mindre end 21 år.

Hans kontrakt løber, til han fylder 62 år, og selvom generationsskiftet i Novo Nordisks topledelse er i fuld gang, og han har måttet vinke farvel til de gamle direktionskolleger Kåre Schultz og Lise Kingo, har han absolut ingen planer om at trække sig tilbage og nyde sit otium sammen med en større flok islænderheste, hund, katte og høns på landet.

Aldrig har der været så travlt i Novo Nordisks forsknings- og udviklingsafdelinger i Danmark, USA og Kina. En godkendelse af Novo Nordisks store håb, insulinen Tresiba på det vigtige amerikanske marked, kan være klar til oktober. Resultater af medicinforsøg tikker ind på stribe, og Novo Nordisk slår sin egen rekord med antallet af ansøgninger om godkendelse af nye lægemidler i år. Fem ansøgninger bliver det til, heraf de fire inden for diabetesområdet, hvis alt går vel.

Samtidig står Mads Krogsgaard Thomsen og Novo Nordisks øvrige topledelse over for at træffe flere helt afgørende beslutninger i milliardklassen, som skal tage Novo Nordisk til et nyt niveau. Går alt som Mads Krogsgaard Thomsen håber, vil Novo Nordisk om ti til femten år være en virksomhed, der ikke kun sælger diabetesmidler, der skal sprøjtes ind i kroppen, men en virksomhed, der er leveringsdygtige i en bred vifte af biologiske lægemidler til behandling af diabetes og fedme, og flere af dem vil være i tabletform.

»Lige nu er det smaddersjovt. Faktisk sjovere end for ti år siden, for den gang havde vi al mulig ballade med problemer med bivirkninger ved nogle af vores lægemiddelkandidater og NovoSeven (blødermedicin, red.), som ikke rigtig lykkedes. Dengang glædede man sig ikke til at møde investorerne på roadshows, men nu bliver man jo superfint behandlet,« siger Mads Krogsgaard Thomsen, der af flere kilder betegnes som en ukuelig optimist, der formår at engagere sine medarbejdere, også når det ikke ser så løfterigt ud, men også som en mand med meget stor videnskabelig indsigt.

Koncerndirektøren springer ikke ligefrem op ad folk, når han bliver ivrig, men han kan godt blive lidt Futte-agtig, når han skal forklare analytikere, investorer og journalister, hvad der sker i laboratorierne hos Novo Nordisk. Mens tilhørerne bliver fjerne i blikket, pressefolkene smiler lidt undskyldende og hans kolleger i koncernledelsen småjoker lidt med hans stil, kaster han sig ud i begejstrede og engagerede forklaringer.

Både internt i Novo Nordisk, hos konkurrenterne i den øvrige medicinalindustrien og blandt investorerne, står der respekt om Mads Krogsgaard Thomsen. Resultaterne, især de sidste ti år, taler for sig selv, og har dannet grundlaget for, at Novo Nordisk kvartal efter kvartal leverer rekordregnskaber, mens aktiekursen tordner derudaf, og investorerne kan lægge milliarder af kroner til deres formuer.

Som det ser ud nu, kommer Novo Nordisk ud af 2015 med en omsætning på den anden side af 100 mia. kr. og et nettooverskud, der kan nærme sig de 35 mia. kr.

Langt de fleste penge bliver sendt tilbage til ejerne med Novo Nordisk Fonden i spidsen i form af udbytte og aktietilbagekøb.

Men Mads Krogsgaard Thomsen har også selv mange milliarder at lege med. Det årlige forsknings- og udviklingsbudget lyder på 13 milliarder kr. Heraf går de tre milliarder kroner til forskning i nye lægemidler, det vil sige laboratorieforsøg og dyreforsøg, mens de ti milliarder kr. bliver brugt på at afprøve lægemiddelkandidaterne i mennesker og få medicinen godkendt af myndighederne. Det kaldes udvikling.

Lige nu er Mads Krogsgaard i gang med at investere for rundt regnet 1,5 mia. kr. i forsknings- og udviklingsafeligner i Måløv og Søborg ved København og i Seattle i USA, hvor Novo Nordisk har en nyetableret afdeling for fedmeforskning.

Mens første halvdel af 2000-årene var præget af problemer med bivirkningerne og manglende fokus, lærte Mads Krogsgaard, hans forskere og den øvrige koncernledelse af deres fejl og valgte at fokusere benhårdt i forsknings- og udviklingsafdelingen.

Det er den fokusering, der har dannet grundlaget for, at Novo Nordisk de sidste otte-ti år har udviklet sig til en vækstsucces uden sidestykke i dansk erhvervsliv og i dag er ét af Europas mest værdifulde selskaber.

Allerede i 2012 så Novo Nordisks topledelse konjunkturerne af den transformation af selskabet, der nu tegner sig. »You ain’t seen nothing yet«, lod de bevingede ord fra topchef Lars Rebien Sørensen i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet 2011.

Siden blev der skruet lidt ned for optimismen, efter at de amerikanske myndigheder i februar 2013 sagde nej til at godkende Tresiba i USA, fordi de var bekymrede for, om Tresiba kunne øge risikoen for hjertekarsygdomme hos diabetikere. Afvisningen kom som et chok både for Mads Krogsgaard og Novo Nordisks øvrige ledelse og for investorerne.

Der blev skruet lidt ned for retorikken, og det blev pludseligt svært at få Mads Krogsgaard Thomsen til at stille op til interviews. Men tiden blev ikke spildt. Sideløbende med, at Novo Nordisk har gennemført et studie, der skulle overbevise de amerikanske myndigheder om, at Tresiba ikke var farligt, er der blevet arbejdet på højtryk med at løse det gyldne spørgsmål, hvordan man laver biologiske, proteinbaserede, flydende lægemidler om til tabletter, og får lægemidlet til at slippe helskinnet gennem fordøjelsessystemet og ud i kroppen, så de virker effektivt og stabilt.

Samtidig har andre forskere arbejdet med at opfinde helt nye typer af biologisk fedmemedicin og nye slags insulin. Lægemidlerne vil kunne kombineres på forskellig vis og med den teknologi, Novo Nordisk, måske endda i tabletform.

At Novo Nordisk i fremtiden kommer til at vokse, fordi selskabet bliver i stand til at lave biologiske lægemidler i tabletform, er man ikke i tvivl om, når man har talt med Mads Krogsgaard Thomsen.

Meget skal gå galt, hvis ikke selskabet får konverteret diabetesmidler, der indeholde efterligninger af tarmhormonet GLP1 til tabletter. Lige nu er selskabet på trapperne med det, Mads Krogsgaard Thomsen kalder en transformerende beslutning om at indlede store fase tre-forsøg med GLP1-midlet Semaglutid i tabletform til diabetesbehandling, og samtidig investere milliarder i at bygge en tabletproduktion op.

Det noget mere usikre punkt er ifølge Mads Krogsgaard Thomsen, om det også lykkes at lave en egentlig insulintablet.

»Jeg vil sige: The jury is still out, når det gælder insulin i tabletform. Det bliver svært, fordi det bliver svært at styre, hvor meget insulin, patienten optager, og netop et stabilt insulinniveau er vigtigt for diabetespatienter. Det er i hvert fald det, kritikere af tabletbaseret insulin siger. Men siden har vi i fase ét- forsøg vist, at vi faktisk kan lave en insulintablet, der i sin effekt minder om det langtidsvirkende insulin Lantus. det er det, vi nu undersøge yderligere i fase to-forsøg,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Men hvorfor bliver I ved med at klø på med den insulintablet, når nu kritikerne mener, at det er umuligt? Er det fordi det er sjovt, eller drømmer I om at vinde en Nobel-pris?

Mads Krogsgaard Thomsen holder en sjælden pause.

»Øhm ...,« lyder det fra ham. Så griner han.

»Det begyndte måske lidt med, at hvis der var en virksomhed, der kunne vise, at det kunne lade sig gøre, så var det os. Men nu er det meget reelt med Semaglutid i tabletform. Vi er også kommet videre med insulin i tabletform. Da vi talte sammen sidst om det for fem år siden, var det hele fugle på taget ti-femten år ude i fremtiden. Nu er det konkrete aktiviteter i laboratorierne og studier i mennesker,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen