Berlingske Business

Eivind Kolding tvinges ud af comfort-zonen

Eivind Kolding
Eivind Kolding Foto:

Landets største pengekasser vokser eksplosivt. Dansk erhvervsliv – i hvert fald de store og større virksomheder – har det forrygende og tjener penge som aldrig før. Samtidig har de seneste fire-fem års uafbrudte kursstigninger lagt yderligere alen til den samlede formue i pengetankene. Både egenkapitalen og likviditeten bugner.

Det giver både muligheder og hovedbrud. Muligheder, fordi de pågældende pengeforvaltere får stadig større beløb stillet til rådighed, og hovedbrud, fordi alle verdens pengetanke jager (de samme) afkast og dermed gør det vanskeligere at få et tilfredsstillende højt afkast. Helt aktuelt således også i landets største pengetank, Novo A/S. Umiddelbart er det et positivt problem for Novo-chefen Eivind Kolding. Han skal levere et årligt tocifret afkast til sine ejere, Novo Nordisk Fonden.

Egentlig burde han pløje alle de kontanter, han får ind i kassen, tilbage og købe yderligere op i Novo A/S’ gyldne ben, medicinalkoncernen Novo Nordisk, som Novo A/S ejer 25 procent af. Det er helt overvejende Novo-aktien, der har gjort pengetanken Novo A/S rig på både kursværdier og likviditet.

Strategien i Novo A/S er dog ikke at gøre sig endnu mere afhængig af udviklingen i Novo Nordisk. Tværtimod. Det langsigtede mål er at mindske Novo A/S’ afhængighed af medicinalforretningen. Koldings opgave er at diversificere porteføljen. Finde nye og fremgangsrige selskaber, som skal kunne måle sig med afkastet i Novo Nordisk. Det er svært, som det kører for Lars Rebien og hans folk i øjeblikket.

Novo skaber 450 job med milliardinvestering i Hillerød

Når man sidder over for Eivind Kolding i glashuset i Tuborg Nord i København, hvor Novo A/S deler hovedkontor med ejeren, Novo Nordisk Fonden, synes han ikke umiddelbart at ryste på hånden. Kolding er vant til de store tal, vant til presset fra sin tid i A.P. Møller - Mærsk og Danske Bank. Og et godt gæt er da også, at han har fuld opbakning både hos sin bestyrelse og hos sin ejer om, at Novo A/S ikke panikagtigt skal kaste sig ud i opkøbsræset – bare for at købe op. Virksomheder til salg er dyre i øjeblikket, og virksomheder i life-science, som Novo A/S strategisk har besluttet sig for at købe op i, er ekstraordinært dyre.

Derfor ser man da også Novo A/S kaste sig over andre områder, f.eks. det meget overraskende køb af ti procent af aktierne i den gamle danske ingeniørkoncern FLSmidth samt i ejendomskoncernen Dades. På samme måde som en anden pengekasse, nemlig Lundbeckfonden også har købt ti procent af aktierne i FLSmidth.

Andre af de største pengekasser, f.eks. Lego-pengetanken Kirkbi, har også udvidet investeringspaletten til andre områder. Og tanken med etableringen af A.P. Møller Holding er, at der her skal ophobes store værdier, der så skal bruges til at investere og købe op i andre selskaber end det børsnoterede A.P. Møller - Mærsk.

10BUSEivind-Kolding-2-14144.jpg

Disse pengetanke konkurrerer med andre potente investorer som kapitalfonde og pensionsfonde om at finde de mest givtige investeringer. Især pensionsfondene har kastet deres kærlighed på investeringer i infrastruktur, herunder energi. Det må man forvente, at også andre forvaltere vil kaste sig over, og derfor må det forventes, at både Novo A/S og andre pengetanke vil holde et vågent øje med eksempelvis DONG, som er planlagt til børsnotering om nogle måneder.

Selv om Novo A/S og Eivind Kolding kommer fra life-science, må man formode, at en stadig større del af pengeflowet kanaliseres over i alle mulige andre investeringer. Måske oven i købet i en Storebæltsbro, hvis staten vælger at sælge for at finde penge til at bygge Femern-forbindelsen.

Pengetanke som Novo A/S må i stigende grad kaste deres øjne på investeringer uden for deres comfort-zone, life-science. Den opgave definerer Eivind Koldings succeskriterie.

Novo skaber 450 job med milliardinvestering i Hillerød

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen