Berlingske Business
BREAKINGDansk biotekfirma skal på børsen -  vil sælge aktier for 600 millioner

DTU får 118 millioner af Novo til at gøre forskning til forretning

30BUS20170128-183128-3BM-12.jpg
Forskerne på centret arbejder med såkaldte »cellefabrikker«, der bruges til at producere medicin, fødevareingredienser, kemikalier og plastic på bæredygtige vilkår. Foto: Thomas Lekfeldt

Et ny fermenteringsanlæg til 118 mio. kr. skal gøre Novo Nordisk Fondens store satsning på DTU, Novo Nordisk Fondens Center for Biosustainability, endnu bedre til at omsætte forskning til forretning. Centret er Novo Nordisk Fondens største satsning i Danmark.

Lokalet er stort, lyst og rimeligt tomt. Alligevel insisterer vicedirektør Bo Skjold Larsen fra Novo Nordisk Fondens Center for Biosustainability ved DTU på at vise lokalet frem.

Det er nemlig her, han inden for kort tid får mulighed for at brænde 118 mio. kr. af på at indkøbe og drive to 30 liter store fermenteringstanke med tilhørende udstyr til produktoprensning. Dermed får han et anlæg, som andre forskningsinstitutioner verden over vil stirre misundeligt på.

»Det bliver endnu én af vores »unfair advantages«,« siger Bo Skjold Larsen.

De 118 mio. kr. er en helt dugfrisk bevilling fra Novo Nordisk Fonden, som dermed samlet har bevilget 1,3 mia. kr. siden 2010 til at opbygge et forskningscenter i verdensklasse inden for biologisk bæredygtighed på DTU.

ni i luft

Centret, der er fondens hidtil største satsning, blev åbnet i 2011 for at udvikle såkaldte »cellefabrikker«, det vil sige celler som gær, E. coli-bakterier og dyreceller fra kinesiske hamstre. Cellerne er designet til at producere store mængder af medicin, fødevareingredienser, kemikalier eller plastic på bæredygtige vilkår.

Umiddelbart kan det lyde nørdet, men en stor del af dansk industriproduktion foregår rent faktisk i dag i cellefabrikker placeret i fermenteringstanke.

Mange gør brug af cellefabrikker

Virksomheder som medicinalkoncernerne Novo Nordisk og Leo Pharma, enzymproducenten Novozymes, bryggerierne Carlsberg og Royal Unibrew, mejerigiganten Arla, ingrediensvirksomhederne Chr. Hansen og Dupont Nutrition i Danmark og selv kageproducenten DanCake fremstiller helt eller delvist biobaserede produkter ved hjælp af cellefabrikker.

Pengene fra Novo Nordisk Fonden skal gå til at hjælpe forskerne på centret over de kritiske faser i udviklingen af biobaserede stoffer, hvor man tager stoffet fra laboratoriet over i forsøgsproduktion for at vise, at man rent faktisk kan fremstille det i større mængder.

Novo/Mads

Ofte er det her, opfindere løber panden mod muren, fordi det kræver ekstern finansiering eller en licensaftale med en stor, industriel spiller for at opskalere produktionen af et biologisk stof. Men processen er forbundet med stor risiko for fiasko, og derfor er eksterne investorer og industrien tilbageholdende.

Potentialet foldes ud

»Vi har givet en ny bevilling til Center for Biosustainability til etableringen af et fermenteringsanlæg, der vil gøre det muligt for centret at udvikle og afprøve bioproduktionsprocesser og forske i, hvad der sker, når en proces opskaleres fra laboratorieskala til noget, der kan sammenlignes med industriel skala.

Det er vigtig viden, der kan hjælpe centret med at bestemme kommercialiseringspotentialet af de produktkandidater, centret arbejder med,« siger Dagnia Looms, der er leder af Strategic Awards i Novo Nordisk Fonden og har ansvar for fondens store forskningscentre.

»Det nye fermenteringsanlæg dækker det hul, der er på vejen fra forskning til en licensaftale eller et finansieret spinout. Det betyder, at de projekter, vi vælger at køre hele vejen gennem systemet og fermenteringsanlægget, vil være langt mere værdifulde og vil kunne tiltrække større finansiering eller en større licensaftale. Vi kan simpelthen levere en meget stærkere vare med den her bevilling,« siger Jens William Kindtler, chief business officer hos Center for Biosustainability ved DTU.

Billede

Centret har i dag knap seks år på bagen, men er først nu for alvor ved at folde sit potentiale ud.

I november 2016 flyttede forskningscentret ind i en helt ny bygning på DTUs campus i Lyngby nord for København.

Centret er vokset fra én ansat, Bo Skjold Larsen, i begyndelsen af 2011 til nu godt 250 ansatte, heraf sidder de 215 i den nye bygning i Lyngby, mens resten er placeret i mindre satelitter i Californien, Stockholm og Göteborg.

Af et forskningscenter, der bedriver grundforskning inden for cellebiologi, er Center for Biosustainability unikt i sin store fokus på at omsætte forskning til forretning.

Misundelsesværdig udsigt

Det fremgår tydeligt, når man sidder i ledelsens store mødelokale på 5. sal 30 meter over terræn med panoramavinduer med udsigt hele vejen rundt fra Dyrehaven over Jægersborg Hegn, Raadvad og Mølleåen til Geelskov ved Holte. Det er en udsigt, som på en solskinsdag kan gøre de fleste direktioner i store danske virksomheder misundelige.

Bo Skjold Larsen og Jens William Kindtler lyder næsten som chefer i en veldreven biotek­virksomhed. De taler om pipelines, aktiver, konkurrenceparameteret og konkurrence­dygtighed. Og de taler om olie- og sukkerprisens betydning for rentabilitet i centrets projekter, og om at kapitalisere på »unfair advantages« eller genveje til succes, som ud over det nye fermenteringsanlæg også tæller en nyudviklet teknoøkonomisk analysemodel af den kemiske industri.

Novo-aktien falder dramatisk på børsen

Modellen kan på baggrund af bl.a. udviklingen i olie- og sukkerpriserne forudsige, hvilke kemikalier det kan betale sig at producere biobaseret, og er med til at afgøre, om et forskningsprojekt har potentiale til at blive en forretning.

»Vi har arbejdet hårdt de seneste fem år på at få bygget centret op og langsomt begynde at producere resultater. Innovationsdelen er sidste led. Nu er vi begyndt at patentbeskytte, lave aftaler om udlicensiering og etablere start­ups. Maskinen er toptunet, vi har en pæn stor pipeline, de rigtige aktiver begynder at flyde ind, og vi er i gang med en del forhandlinger om licenser og finansiering,« siger Jens William Kindtler.

Center for Biosustainability står i dag bag omkring 40 patentfamilier. Jens William Kindtler kan ikke give præcise tal på værdien af centrets pipeline af projekter, men nævner som eksempel en aminosyreplatform, som kan gøre det muligt at fremstille bæredygtige aminosyrer til blandt andet medicinal- og kosmetikindustrien. Den er netop blevet værdisat konservativt til knap 350 mio. kr.

»Så kan du lægge de andre projekter til, så det kan bliver til rigtig mange penge i løbet af de næste fem år, når det begynder at udkrystalisere sig i cashflow,« siger Jens William Kindtler.

For hvert projekt, der giver penge i kassen, skal DTU, forskningscentret og forskerne bag patentet, have en tredjedel hver.

Organiske solceller 2

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen