Berlingske Business
17:08Bankaktier steg på nyt om fremtidens kapitalkrav

Døende dansk biotekstjerne sælger de sidste projekter

neurosearch

Neurosearch, der for få år siden var milliarder værd, har solgt sine sidste projekter og nærmer sig lukning.

Biotekselskabet Neurosearch har tirsdag solgt de sidste rester af de lægemiddelprojekter, der i 2010 gjorde selskabet milliarder værd på børsen.

Nu er planen en zombietilværelse, indtil selskabet kan lukkes ned.

Der fortæller administrerende direktør Allan Andersen, der står for at lede selskabet igennem dets sidste tid.

- Nu har vi ikke flere kliniske projekter tilbage. Så nu kan vi lukke ned for arkiverne og beholdningen af aktivstoffer. Det giver en omkostningsbesparelse, siger Allan Andersen.

Neurosearch blev stiftet af Asger Aamund i 1989 og udviklede frem mod 2010 flere lægemidler. Det mest lovende var Huntexil mod Huntingtons sygdom.

I 2010 kom der på overfladen gode resultater fra midlet, og værdien af Neurosearch steg til 5,5 milliarder kroner. Men resultaterne var ikke så gode, som de blev præsenteret.

Selskabet måtte få måneder senere udsende en korrigerende meddelelse, der fik værdien af selskabet til at kollapse.

Siden da er Neurosearch faldet fra hinanden og Huntexil solgt fra. Selskabet og dets direktør blev anklaget for kursmanipulation, pengene er forduftet og selskabet under nedlukning.

Tidligere administrerende direktør Flemming Pedersen er blevet frikendt, men Neurosearchs sag kører stadig ved højesteret.

- Hvis vi bliver dømt, så er der mulighed for, at aktionærer kan rejse erstatningskrav. Med den mulighed hængende over hovedet, er der ingen, der vil købe os.

- Så indtil der falder dom til efteråret, sidder vi bare jeg og finansdirektøren, begge deltidsansatte, og holder liv i selskabet, siger Allan Andersen.

Hans mål er at få mest muligt ud af de værdier, der trods alt er i selskabet. Det drejer sig om mulige milepælsbetalinger, ejerskabet af to mindre selskaber og værdien af det skattemæssige underskud på over to milliarder kroner, Neurosearch har opbygget.

- Bliver vi frikendt, så kan vi udlodde pengekassen til aktionærerne, når vi lukker endeligt ned. Det er det, desværre, siger Allan Andersen.

Neurosearchs markedsværdi er tirsdag 71 millioner kroner.

/ritzau/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen