Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Derfor skælder Novozymes-boss ud over billig olie

Novozymes
Novozymes' Peder Holk Nielsen mener, at lave oliepriser skader klimaet. Foto:

De massive fald i olieprisen ødelægger klodens klima. Sådan lyder påstanden fra Novozymes-chef Peder Holk Nielsen, der mener, at kollapset i råvarepriserne er med til at understøtte en usund forbrugskultur.

Danske forbrugerne har i månedsvis kunnet glæde sig over ekstra luft i budgettet og flere penge til forbrug i kølvandet af olieprisens styrtdyk. Når danskerne bruger flere penge, bliver der samtidig skabt flere job og mere vækst, hvilket styrker landets økonomi som helhed.

Det lyder alt sammen meget godt, men midt i festen glemmer vi klimaet, lyder det fra Novozymes' topchef Peder Holk Nielsen, der mener, at de lave oliepriser går hårdt ud over klodens sundhedstilstand.

Tina/Novozymes

»Jeg vil komme med den simple påstand, at verden simpelthen ikke kan tåle at have en oliepris på 30 dollar. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Vi blæser forbi aftalerne i Paris. Og vi blæser forbi en temperaturstigning på 2,5 grader. Det går simpelthen ikke,« Peder Holk Nielsen.

Novozymes-bossens henvisning til Paris går på, at 196 lande i december 2015 vedtog en historisk klimaaftale med det mål, at temperaturen i verden ikke må stige mere end to grader frem mod år 2100.

Peder Holk Nielsen har mere end svært ved at se den målsætning komme i hus i en tid, hvor verden er ved at drukne i billige råvarer. Han medgiver samtidig, at når den grønne dagsorden bliver skubbet i baggrunden af glæden over olie til spotpris, skader det Novozymes’ vækstambitioner.

»Der er en lang, lang række råvarer, som er blevet billige. Det betyder jo ikke, at bunden nu falder ud af Novozymes. Det betyder bare, at det bliver sværere at skabe vækst. Hvis verden får mere travlt med at blive bæredygtig, vil det selvfølgelig gavne os, da vi har en masse løsninger på det felt, som vil give os et øget salg og dermed omsætningsvækst. I øjeblikket har verden bare ikke særlig travlt med at blive bæredygtig,« siger Peder Holk Nielsen.

Novozymes producerer enzymer til blandt andet energisektoren og vaskemiddelindustrien. Den lave oliepris lægger især pres på de Novozymes-kunder, der anvender enzymer til at producere bioetanol af planter og fødevarer. Når olieprisen er helt i bund, er det ikke voldsom lukrativ forretning at fremstille alternative brændstoffer.

Peder Holk Nielsen,

Novozymes havde både i 2013 og 2014 stor succes med at få sine kunder til at købe mere avancerede og effektive enzymsystemer, der gav flere penge på bundlinjen hos den danske enzymkoncern. Da råvarepriserne begyndte at rasle ned i slutningen af 2014, vendte Novozymes’ kunder tilbage til de billige løsninger.

Peder Holk Nielsen måtte i januar skrue ned for selskabets vækstambitioner, da målet om at nå en gennemsnitlig vækst på 8-10 pct. frem mod 2020 viste sig at være uden for rækkevidde. Novozymes’ planer om at ramme målsætningen om tocifret vækst er til dels afhængig af, at politikere og beslutningstagere bliver enige om at sætte mere fart under den grønne omstilling, erkender Peder Holk Nielsen.

jesoper

»Hvornår vi når det mål, afhænger meget af, hvornår verden finder ud af, at det vi laver nu, simpelthen bare ikke er bæredygtigt. Der skal gøres noget. Enten må råvarepriserne op igen, så det retter sig selv. Eller også bliver man simpelthen nødt til at regulere. Den måde, vi i øjeblikket opfører os og forbruger på, er bare ikke holdbar,« siger Peder Holk Nielsen.

Novozymes afleverede onsdag et regnskab for årets første kvartal uden de store overraskelser. Selskabet overgår sig selv i sin største division, der leverer enzymer til vaskemidler, hvor Novozymes solgte for omkring 50 mio. kr. mere sammenlignet med det tilsvarende kvartal af 2015.
I stedet skuffer enzymgiganten så i sin division for landbrug og foder, hvor salget faldt med næsten 8 pct. sammenlignet med den tilsvarende periode i 2015. Det fald forklarer Novozymes blandt andet med, at den nordamerikanske såsæson allerede blev indledt i slutningen af 2015, hvilket har været med til at forskubbe det sædvanlige indkøbsmønster.

Siden selskabets store nedkølning af vækstudsigterne i januar er Peder Holk Nielsen og Novozymes blevet kritiseret for at have skudt for meget ved siden af, når det kommer til at tage temperaturen på verdensmarkedet og ikke mindst udviklingen i råvarepriserne.

20BUSnovoz1-185119.jpg

Det er en kritik, som Peder Holk Nielsen til fulde anerkender.

»Det er da et stort problem, hvis man ikke leverer det, man lover. Jeg forstår godt, at det personificeres i virksomhedens ledelse. Det har jeg bestemt respekt og sympati for,« siger Novozymes-topchefen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen