Berlingske Business

Dansk-svensk samarbejde om forskning på usikker grund

StigJorgensen_Business
»At lægge sig ud med svenskerne vil være som at skyde sig i begge fødder samtidig,« mener Stig Jørgensen, direktør for interesseorganisationen Medicon Valley Alliance. Foto:

Life science-klyngen Medicon Valley skal styrkes, men måske bliver det uden den svenske side. Socialdemokraterne er åbne over for dansk sololøb.

Der er behov for at styrke Medicon Valley med politiske initiativer. I første omgang bør det tage udgangspunkt i de anbefalinger, som regeringens vækstteam inden for sundhedsområdet for nylig kom med.

Det mener Socialdemokraternes erhvervs-ordfører, Benny Engelbrecht, men han sætter samtidig spørgsmålstegn ved, om det bedst sker i samarbejde med svenskerne.Det kan betyde, at Danmark må gå enegang inden for Medicon Valley-samarbejdet.

»Jeg går ind for partnerskaber på tværs, men det er bydende nødvendigt, at de virker. Vi må overveje, om det er samarbejdet med Sverige, der giver de bedste effekter,« siger Benny Engelbrecht.

Debatten om Medicon Valleys fremtid er blusset op, efter at Berlingske Business i går kunne referere en rapport udarbejdet af konsulenthuset Boston Consulting Group. Rapporten konkluderer, at Medicon Valley er i alvorlig fare for at tabe terræn til andre life science-klynger verden over.

»Risikoen for, at Medicon Valley falder bag af dansen i det stærkt konkurrenceprægede life science-marked, kræver øjeblikkelig opmærksomhed,« skriver forfatterne som indledning og peger senere i rapporten på en række styrkeområder i Øresundsregionen, som vil kunne udvikles til forsknings- og erhvervsmæssige fyrtårne. Det drejer sig blandt andet om biobaseret produktion af kemikalier, som blandt andet Novozymes arbejder med, fertilitetsbehandling og funktionelle fødevarer.

Men hvis det skal lykkes, skal rammevilkårene for opstartsvirksomheder styrkes, konkluderer rapporten.

Advarer mod dansk enegang

Stig Jørgensen, direktør for interesseorganisationen Medicon Valley Alliance, som repræsenterer flere end 300 life science-virksomheder i Øresundsregionen, advarer på det kraftigste mod dansk enegang.

»At lægge sig ud med svenskerne vil være som at skyde sig i begge fødder samtidig,« mener Stig Jørgensen.

Ganske vist ligger de fleste af de store virksomheder og universiteter på den danske side af Øresund, men til gengæld har svenskerne taget initiativ til at investere massivt i ny forskningsinfrastruktur i forbindelse med Lund Universitet.

Det drejer sig dels om superavancerede laboratoriefaciliteter inden for materiale- og nanoforskning, kaldet MaxLab4, som ventes at stå klar næste år, og verdens mest avancerede mikroskop, European Spallation Source, ESS, som efter planen skal tages i brug i 2018-19.

»Det er et helt forkert signal at sende på et tidspunkt, hvor der bliver investeret milliarder i ny infrastruktur i Skåne. De to centre vil tiltrække tusindvis af forskere, og man vil kunne gøre ting, man ikke tidligere har kunnet. Det vil også smitte af på Danmark,« siger Stig Jørgensen.

Han henviser til, at Danmark f.eks. har investeret to milliarder kr. i en datamanagementafdeling under ESS, som skal ligge på det gamle Niels Bohr Institut i København.

Frem for at indlede en ny svenskerkrig opfordrer Stig Jørgensen politikerne til at sætte sig ned og finde ud af, hvilke initiativer i Vækstteamets sundhedsudspil der bedst gennemføres tværs over Øresund, og hvilke der bedst sker i rent dansk regi.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen