Berlingske Business

Dansk opfindelse kan blive skelsættende for milliardindustri

BM Den gartneruddannede kinesiske forsker Zhang Yang
Den gartneruddannede kinesiske forsker Zhang Yang får æren af at have ledet det team, der har opfundet en ny metode til at opfinde og producere biologiske lægemidler som antistofmidler mod kræft, medicin mod multipel sklerosde og blødermedicin hurtiger og mere effektivt end hidtil. Foto:

Dansk forskergruppe har opfundet en skelsættende teknik, som kan gøre medicin mod alvorlige sygdomme som kræft og gigt bedre, billigere og mere målrettet.

En dansk baseret forskergruppe har opfundet en teknik, som de ikke tøver med at kalde skelsættende for såvel patienter som den del af medicinalindustrien, der årligt sælger proteinlægemidler for mere end 370 mia. kroner. Teknikken betyder, at en række dyre, biologiske lægemidler mod alvorlige sygdomme som f.eks. kræft, gigt og hæmofili (blødersyge, red.) kan forbedres og gøres mere målrettede, effektive, sikre og billigere.

Den nye teknik kan også betyde, at medicinalvirksomheder kan udvikle nye biologiske lægemidler hurtigere og mere effektivt end i dag.

Forskergruppen, der holder til på grundforskningscentret Copenhagen Center for Glycomics på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, har netop fået offentliggjort en artikel om deres opfindelse i det anerkendte internationale videnskabelige tidsskrift Nature Biotechnology.

Berlingske Business har mødt tre af forskerne bag den opsigtsvækkende artikel. Men for at forstå perspektiverne først lidt baggrund.

Kinesisk hamster

Når medicinalindustrien i dag skal fremstille biologisk medicin, som f.eks. antistoffer til kræftbehandling, sker det ved hjælp af værtsceller fra pattedyr. I langt de fleste tilfælde en cellelinje som oprindelig kom fra æggelederne hos en lille kinesisk hamster, også kaldet CHO-celler.

I 2011 blev arvemassen for CHO-cellerne kortlagt af en gruppe amerikanske og kinesiske forskere, og samtidig har ny celleteknologi gjort det muligt for forskere at slukke specifikt for bestemte gener i celler som f.eks. CHO-celler. De to videnskabelige landvindinger i kombination er udgangspunktet for den nye teknik.

Pengene til projektet kommer primært fra Novo Nordisk Fonden via Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability ved DTU og fra Danmarks Grundforskningsfond.

Lederen af Center for Biosustainability, den islandsk-amerikanske professor Bernhard Palsson, har været involveret i forskningen i CHO-celler og kortlægningen af arvemassen.

I 2012 bevilgede Novo Nordisk Fonden 280 mio kroner til Bernhard Palssons center til at forske i, hvordan man mere målrettet og effektivt kan fremstille medicin i hamstercellerne. En del af pengene gik til grundforskningscenteret Copenhagen Center for Glycomics, som er førende i verden, når det handler om forskning i sukkerstrukturer på celler. Den nye teknik er et af de mest konkrete udkommer af Novo Nordisk Fondens investering i DTU-centret indtil nu.

Genetisk design

»Efter, at man har kortlagt CHO-cellernes arvemasse og fået adgang til den nye celleteknologi, hvor man kan slukke for specifikke gener, kan vi nu lynhurtigt gå ind og nærmest copy-paste arvemasse og slukke for de gener, som er vigtige for den ene eller anden type sukker, eller sætte nye typer gener ind, som så sørger for, at cellen får lige præcis den struktur, man har brug for,« forklarer Hans Wandall, professor og co-director ved Copenhagen Center of Glycomics.

Lundbeck får 150 mio. dollar for ny Alzheimers-aftale

»Så fra at gå fra en langsom nål-i-en-høstak-strategi, vil medicinalvirksomhederne pludselig kunne designe sig genetisk ud af problemerne, hvis de får adgang til vores teknik,« tilføjer han.

Ifølge Hans Wandall er celler dækket af nogle candy-floss-lignende strukturer, som kaldes glykan-strukturer. Det gælder også de proteiner, mennesket har i kroppen. Glykanstrukturerne skærmer cellerne for omverdenen, men betyder også noget for cellernes funktion, celler og proteiners cirkulation, og hvor de havner i kroppen.«

»Vi har haft en drøm om, at hvis vi nu kunne genetisk manipulere og styre, hvilke glykanstrukturer vi kunne få på proteinerne, så kunne det være en stor mulighed for lægemiddelindustrien, fordi rigtig mange af de proteinbaserede lægemidler, der fremstilles i dag kommer med sukkerstrukturer. Hvis vi genetisk kunne bygge proteinceller som laver bestemte sukkerstrukturer, så kunne vi f.eks. rette proteinet mod bestemte celler i kroppen eller sørge for, at proteinet bliver længere i kroppen. Det er det, vi nu har fundet en teknik til at gøre,« siger Hans Wandall.

Metoden sparer tid og penge

Primus motor bag opfindelsen er ph.d. Zhang Yang, som er ansat som adjunkt og er førsteforfatter til artiklen i Nature Biotechnology. Han, der sammenligner arbejdet med sukkerstrukturer på celler med at lave mad eller arbejde med planter, har sin egen forklaring på, hvad hans og kollegernes opfindelse går ud på.

22BUSRoche-forsiden-net.jpg

»Sukkerstrukturer kan minde om et træ lavet af byggeklodser og populært sagt har vi fundet ud af, hvordan man langt hurtigere og mere effektivt kan designe træet og sætte klodserne sammen. Hvor det før kunne tage år at opnå den helt rigtige struktur, kan vi nu gøre det på uger, ligesom vi kan tilbyde mange flere forskellige strukturer, end man har kunnet med de gamle metoder,« siger Zhang Yang.

Både professor Hans Wandall og Zhang Yang ser store perspektiver i teknikken, som er klar til at kunne blive afprøvet i praksis af medicinalvirksomheder, som f.eks. ønsker at forbedre eksisterende lægemidler, så medicinen får længere virkningstid, bedre effekt, færre bivirkninger og kan fremstilles hurtigere og billigere.

»Vi har tidligere set eksempler på lægemidler, hvor det at give dem en optimeret sukkerstruktur gjorde dem op mod 100 gange mere virksomme. Et eksempel er antistoffer til cancerpatienter, som i øvrigt er en meget kostbar behandling,« siger Zhang Yang.

»Jeg er involveret i mange projekter på Copenhagen Center for Glycomics, men dette er det projekt, som bedst vil kunne bruges i en kommerciel sammenhæng,« siger Hans Wandall, der bakkes op af forskningslektor Claus Kristensen.

Claus Kristensen har en fortid som direktør i medicinalvirksomheden Novo Nordisk, hvor han har stået for udviklingen af selskabets kernekompetencer inden for produktion af blødermedicin ved hjælp CHO-celler. Han har siden 1. januar i år været ansat på Center for Glycomics for at bidrage med sin viden fra industrien.

Store kommercielle muligheder

Ingen af forskerne må dog ikke gå i detaljer med, hvordan opfindelsen konkret vil kunne bruges i kommerciel sammenhæng.

Københavns Universitet og DTU har nemlig ansvaret for at få den nye teknik kommercialiseret. Det sker via universitetets tech-trans kontor og Center for Biosustainabilitys særlige business development-center.

»Jeg er blevet pålagt ikke at udtale mig om noget, som direkte har med det kommercielle aspekt at gøre,« siger Hans Wandall.

11BUSNovo-Nordisk.jpg

Hvad, der kommer til at ske med projektet, er derfor endnu ikke afgjort, men der er ikke kun store muligheder for patienterne for at få bedre medicin. Økonomisk rummer projektet også ganske betydelige muligheder, og der er derfor mange interesser på spil.

I dag sælges der biologisk medicin produceret ved hjælp af CHO celler for 50 mia. euro eller godt 370 mia kroner årligt. Det fremgår bl.a. af Center for Biosustainabilitys hjemmeside.

Zhang Yangs ønske til projektets videre færd er ikke til at tage fejl af. Opfindelsen skal ud og bruges i virkeligheden, jo før, jo bedre.

»Jeg håber, at vores teknik kan komme i brug hurtigst muligt. Det er jo mit barn, så jeg vil gerne se det bliver anvendt hurtigst muligt,« siger Zhang Yang.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen