Berlingske Business

Dansk biotek er kommet ud af folkeskolen

acesion1
Acesion Pharma er et nyt, lovende biotekselskab, der oprindelig var en del af Neurosearch. Det er etableret af (fra venstre mod højre), Bo H. Bentzen, Morten Grunnet, Ulrik Sørensen, CEO, og Jonas G. Diness. Foto: Claus Bech

Den tid, hvor danske biotek-iværksættere drømte om at starte et nyt Novo Nordisk, er ovre. Realismen breder sig i branchen, hvor der kun blev oprettet tre egentlige medicinske biotekselskaber i 2012.

Dansk biotek er kommet ud af folkeskolen. Sådan lyder beskrivelsen fra formand for Dansk Biotek, Martin Bonde, på baggrund af en analyse af den del af dansk biotek, som udvikler medicin til menneskelig brug foretaget af Berlingske Research.

Analysen viser, at der i dag er 46 ikke børsnoterede biotekselskaber, som kan sige at være danske og have en vis form for aktivitet.

Ser man på de selskaber, der har et underskud på mere end en halv million kr., og antager, at selskaber, der ikke har kunnet opvise mere end en halv million i underskud, ikke er særligt aktive, svinder tallet af aktive biotekselskaber ind til 36.

Kendetegnende for biotekselskaberne er, at de kan deles op i to kuld. De gamle, som blev stiftet omkring årtusindeskiftet, og som er overlevet finanskrisen. Og de unge selskaber, som er blevet etableret efter 2007-08, og som for manges vedkommende har Novo-penge i baglommen.

Dertil kommer et nyt kuld, som er på vej, enten med hjælp fra Novo Nordisk Fondens og Novo A/S’ Pre seed-programmer, eller fra Copenhagen Spinout, som er et initiativ etableret af Region Hovedstaden for at få flere biotekselskaber i Danmark.

»Det er helt korrekt, at vi i dag har tre kuld af biotekselskaber. De gamle, som har fået momentum, fordi de har fået et lægemiddel på markedet, den nyere genereation af biotekselskaber, som arbejder på en ny og mere effektiv måde end tidligere, og så et helt nyt kuld af projekter, som er på vej,« siger Martin Bonde, der udover at være formand for Dansk Biotek har været involveret i opstarten af flere biotekselskaber, og i dag er adm. direktør i selskabet Epitherapeutics.

Blandt de gamle selskaber er det i dag de børsnoterede, Bavarian Nordic, Zealand Pharma og også Genmab, efter at selskabet de seneste par år har været gennem en større omstrukturering og strategiskifte, der lyser op. Fælles for selskaberne er, at de har formået at få et lægemiddel på markedet på den ene eller anden måde.

Blandt de gamle, unoterede selskaber, er det især Symphogen, der skiller sig ud, sammen med Santaris Pharma, selv om selskaberne endnu ikke har fået lægemidler på markedet.

Med Novo i ryggen

Gruppen af nyere biotekselskaber omfatter selskaber som Epitherapeutics, som håber at kunne teste sit første kræftmiddel i mennesker i 2014, Orphazymes, som også forventer at begynde at teste et lægemiddel til behandling af en alvorlig stoftskiftesygdom næste år. Også selskaberne Acesion og Aniona, der er spinouts fra Neurosearch, og Adenium, der er blevet skilt ud fra Novozymes, er med i dette kuld. Selskaberne har alle Novo-penge og for de flestes vedkommende også Seed Capital i ryggen.

»De selskaber, der er kommet med, siden vi startede Novo Seeds-programmet i 2007, er meget lovende, og vi forventer at flere af dem vil tage vejen fra Seed til Ventures. Selskaberne i dag har en anden forretningsmodel, end de havde for ti år siden, hvor man gik efter at få et fuldt farmaselskab på banen og derfor mandede op på alle fronter. I dag er der typisk tale om, at et selskab satser på enkelte udvalgte projekter, som det forfølger målrettet. Der er meget mere fokus på omkostninger, opgaver bliver outsourcet, og selskaberne fungerer virtuelt,« siger Søren Carlsen, managing partner i Novo Ventures og Novo Seeds.

Ifølge Martin Bonde fra Dansk Biotek er det en udvikling, der er kommet for at blive.

»Dansk Biotek er kommet ud af folkeskolen. Der er kommet en større modenhed i branchen, og de folk, som er involveret i opstart af virksomheder, har erfaring at bygge videre på,« siger Morten Bonde.

Nye initiativer skal skabe biotekselskaber

Ifølge Søren Carlsen er det en udvikling, som i høj grad er investordrevet.

»Ledelsen af selskaber har jo nok lært lektien fra 2000-årene, men det kommer nok fra investorerne, som går mere aktivt ind og præger selskaberne og deres strategi, end tidligere,« siger Søren Carlsen.

Endelig ligger der et helt nyt kuld i kuvøsen og venter på at blive modnet. Det drejer sig om de mere end 30 fortrinsvis danske projekter, som har fået Exploratory Pre Seed Grants fra Novo Nordisk Fonden og de selskaber, der har fået Pre Seed Grants fra Novo A/S, samt de projekter, der netop nu får støtte fra Region Hovedstadens initiativ, Copenhagen Spinout.

Begge initiativer sigter mod at få flere opfindelser fra universiteterne omsat til kommercielle projekter og dermed biotekselskaber.

Og det er nødvendigt. I 2012 nåede antallet af nye, medicinske biotekselskaber et foreløbigt lavpunkt i Danmark. Ifølge Dansk Biotek blev tre biotekselskaber, som udvikler egentlig medicin til menneskelig brug, etableret i 2012. Det drejer sig om CarouCell, Dep-Xplora og Avilex Pharma.

»Både Novo Nordisks Fondens pre-seed-initiativer og Copenhagen Spinout er vigtig. Alt, hvad man kan gøre for at støtte, er godt.

Der bliver ikke startet nok biotekselskaber i Danmark, og de 20 millioner kr., som innovationsmiljøerne har afsat til biotekvirksomheder det kommende år, er et meget lille beløb, når man tænker på, hvor mange penge vi putter i medicinsk forskning, at medicin er Danmarks største eksportvare, og at vi har fyrtårne i Danmark som Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma,« siger Martin Bonde.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen