Berlingske Business

Dårligt nyt fra konkurrent presser Novo

Dårligt nyt fra konkurrent presser Novo - 1
Foto:

Frygten for bivirkninger får salget af det amerikanske diabetes-middel Byetta til at dykke. Det er dårlige nyheder for Novo Nordisk, som ventes at være klar med et lignende produkt senere i år.

Spændingen om Novo Nordisks nye, store håb, diabetesmidlet Victoza vokser dagen før Novo kommer med årsregnskab efter, at den nærmeste konkurrent, amerikanske Amylin, netop har offentliggjort sine regnskabstal for 2008.

Amylin er nemlig løbet ind i problemer med salget af diabetesmidlet Byetta, der lige som Victoza er en såkaldt GLP-1-analog. Lægemidlet er en efterligning af et hormon, som påvirker insulinproduktionen i tarmen.

Samlet set voksede salget af Byetta, der blev introduceret i 2005, med beskedne seks pct. til 679 millioner dollar i 2008. I fjerde kvartal måtte Amylin tilmed notere en salgsnedgang på syv pct. Allerede i november forudså Amylin problemerne og fyrede 16 pct. af medarbejderstaben.

Frygter bivirkninger
Dermed har det lange udsigter, før Byetta bliver den milliardsællert målt i dollar, som Amylin og Eli Lilly oprindeligt håbede.

Årsagen er, at læger og diabetikere er begyndt at frygte for bivirkningerne ved at bruge det nye produkt efter at det er kommet frem, at flere brugere af midlet er blevet døde af betændelse i bugspytkirtlen. Det har fået den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, til blandt andet at kræve en advarsel på Byettas etiketter.

Problemerne med at få Byetta til at slå igennem på markedet og usikkerheden om bivirkningerne rammer Novo Nordisk på to fronter.

Dels betyder det, at Novo Nordisk i realiteten er overladt til selv at løbe markedet i gang, dels at den danske diabetes-koncern skal bruge ekstra kræfter for at overbevise både myndigheder, læger og diabetikere om, at Victoza er sikkert at bruge.

“At Amylin har problemer med salget er ikke overraskende efter den diskussion af bivirkninger, som har kørt i løbet af 2008. At der bliver rejst tvivl om sikkerheden er ikke godt for denne klasse af diabetesmidler,” siger senioranalytiker hos Jyske Bank, Peter B. Andersen.

Tror stadig på Victoza
Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, behandler i øjeblikket en ansøgning om godkendelse af Victoza. I begyndelsen af april får Novo Nordisk og investorerne den første indikation af, om midlet bliver godkendt og på hvilke betingelser.

Trods problemerne med det første GLP-1-produkt tror Peter B. Andersen dog fortsat på, at midlet bliver godkendt, og at det bliver en succes

“Produktet ser så spændende ud, at jeg tror på en godkendelse. De resultater, vi hidtil har set viser, at Victoza har højere effekt, færre bivirkninger og større vægttab til følge, end Byetta,” siger Peter B. Andersen.

Hvis godkendelsen af Victoza falder på plads, forventes det, at Novo Nordisk kan begynde salget i USA til sommer. Amylin og Eli Lilly arbejder på at udvikle en ny og bedre variant af Byetta, som kun skal injiceres en gang om ugen. Selskaberne forventer, at resultaterne af det tredje og afgørende studie ligger klar i 3. kvartal i år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen