Berlingske Business
09:03Genmab-aktien fortsætter tirsdagens fald

Coloplast-topchef: Briterne bruger også vores produkter i morgen

. Selv om Coloplast har Storbritannien som sit største marked, så forventer medicoselskabet ikke, at det britiske farvel til EU kommer til at få voldsomme konsekvenser for efterspørgselen efter selskabets produkter. Indtjeningen vil dog blive presset af et svækket pund.

Sådan lyder det fra topchef Lars Rasmussen, efter at de britiske vælgere har stemt Storbritannien ud af EU ved torsdagens folkeafstemning.

- Hvis du brugte vores produkter i går, så skal du også bruge dem i dag, selv om briterne ikke er med i EU længere.

- Vi sagde før valget, at Storbritannien var et vigtigt marked, som vi gerne vil investere i, og sådan vil det fortsætte med at være.

- Vi investerer i en patientgruppe, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at der fortsat vil være tilskud til vores produkter, siger Lars Rasmussen fredag morgen.

Han medgiver dog, at medicoselskabet, der blandt andet sælger stomiposer og underlivsnet, vil få en mindre indtjening, hvis pundet bliver svækket.

Fredag er den britiske valuta svækket med over 6 pct. i forhold til kronen. Coloplast har tidligere meldt ud, at en svækkelse på 10 pct. koster 250 mio. kr. på omsætningen. Selskabet har dog afdækket valutakursudsving de næste 11 måneder.

- Hvis pund bliver svækket mere end euro, så vil det få en konsekvens for vores resultat i lokal valuta, siger Lars Rasmussen.

Samtidig kan der komme udfordringer for selskabet i forhold til nye produkter, men det afhænger meget af, hvilke aftaler der bliver forhandlet på plads med EU inden for de næste to år, hvor Storbritannien skal træde ud af det europæiske samarbejde.

- Der kan komme særregler i forhold til godkendelse af produkter, hvor vi i dag får fælles godkendelse på tværs af EU. Det kan blive en konsekvens, og det kan gøre det sværere at gå i markedet med nye produkter, siger Lars Rasmussen.

Selve valgresultatet er kommet bag på finansmarkederne, og mange iagttagere - heriblandt Coloplast-topchefen - havde heller ikke ventet, at briterne ville ud af EU.

- Jeg er overrasket over et nej. Jeg havde ventet, at det ville være tæt, men havde troet, at det ville tippe over til ja-siden. Det er tydeligt, at der er en stor splittelse i Storbritannien, og jeg synes, at resultatet er ærgerligt, siger han.

Han ser nu frem at høre, hvordan de politiske ledere i EU vil løse den skepsis, som mange mennesker på tværs af Europa har omkring samarbejdet.

- Der er en utilfredshed med EU fra mange lande, og det må EU forholde sig til. I mine øjne står landene i Europa stærkere sammen end hver for sig, siger han.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen