Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Coloplast lader sig ikke ryste af valutauro i England

colo
Når det gælder de enkelte markeder, er det først og fremmest Storbritannien, der yder et stort bidrag til Coloplasts fine fremgang. England er Coloplasts største forretning.

Den negative valutaudvikling, især i britiske pund, koster Coloplast en nedjustering på forventningerne til hele årets salg i kroner for koncernen. Finansdirektør lader sig ikke ryste og tror på fortsat vækst i England.

Medicoselskabet Coloplast, der er en af Danmarks store vækstkoncerner med knap 10.000 ansatte og hovedsæde i Humlebæk, sender nu næsten én milliard kroner i ekstraordinært udbytte ud til sine aktionærer.

Selskabets bestyrelse har netop besluttet at udlodde 955 millioner kroner. Det er godt halvdelen af overskuddet efter skat i første halvår af regnskabet 2015-2016.

Coloplast leverede en fortsat flot vækst. Især i Europa voksede salget solidt i de første seks måneder af regnskabsåret.

coloplast

Når det gælder de enkelte markeder, er det først og fremmest Storbritannien, der yder et stort bidrag til Coloplasts fine fremgang. England er Coloplasts største forretning.

Men den negative valutaudvikling, især i britiske pund, koster imidlertid en nedjustering på forventningerne til hele årets salg i kroner. Coloplasts forventninger for finansåret 2015-2016 ligger fortsat på en organisk omsætningsvækst på syv til otte procent i faste valutakurser.

Coloplast

På grund af et svagere britisk pund og en amerikansk dollar ventes der nu en vækst på seks til syv procent i danske kroner mod tidligere syv procent. Det koster altså Coloplast en nedjustering på forventningerne til hele årets salg i kroner.

»Vi fastholder vores forventninger om en organisk vækst i omsætningen i regnskabsåret 2015-2016. I forhold til brexit og den debat, der er om det, påvirker det os på valuta. I andet kvartal faldt det britiske pund i forhold til danske kroner, så det fik en direkte påvirkning på omsætningen,« siger Anders Lonning-Skovgaard, finansdirektør i Coloplast.

Fortsat tillid til det britiske marked

Til trods for valutakurs-risikoen i Storbritannien tror ledelsen i Coloplast fortsat på det engelske marked. Det forklarer finans­direktøren sådan:

»Vi tror stadig på vores engelske forretning og investerer rigtigt meget – blandt andet ved ansættelse af nye medarbejdere – og løber efter de vækstmuligheder, vi har derovre. Og så lancerer vi fortsat nye produkter,« siger han.

Sundhed

Men hvis det ender med, at briterne forlader EU. Hvordan tror du så, det påvirker Coloplasts forretning?

»Jeg venter ikke det får nogen indflydelse på vores engelske forretning.«

Er det du siger, at det ingen markant påvirkning får?

»Det venter jeg ikke. Vi fortsætter med at have fokus på at vokse og investere i England, hvor vi har en rigtig fornuftig forretning,« siger Anders Lonning-Skovgaard med overbevisning i stemmen.

Mio

I år er Coloplasts samlede investeringer på 175 millioner kroner. Direktøren ønsker imidlertid ikke at oplyse, hvor meget der bliver investeret i England eller på andre enkeltmarkeder. Af konkurrencemæssige årsager er det et forretningsprincip for Coloplast at holdt tæt om den slags.

»Nogle af kronerne går til USA, andre til Kina og til England. Så England er en del af vores investeringsprogram. Det er primært yderligere salgsfolk, vi investerer i, og lidt i marketingsaktiviteter,« siger Anders Lonning-Skovgaard.

Coloplast leverer ifølge selskabet et halvårsresultat i tråd med forventningerne. Selskabet kom ud af første halvår med en omsætning på 7,3 milliarder kroner svarende til en vækst på syv procent i forhold til samme periode sidste år.

Jørgen Bundgaard Hansen

Overskuddet på driften landede på 2,4 millioner kroner, der ligeledes er en stigning på syv procent. Dermed fik Coloplast en overskudsgrad på 33 procent. På bundlinjen var der et overskud efter skat på 1,7 milliarder kroner – det vil sige en vækst på otte procent i forhold til samme periode sidste år.

»Vores indtjeningsgrad har over en årrække ligget på omkring 33 procent. Over de næste tre år venter vi, at indtjeningsgraden når op på knap 35 procent,« siger finansdirektøren.

De europæiske brugere efterspørger i stigende grad Coloplasts stomiprodukter. Det gav Coloplast en organisk vækst på otte procent inden for denne produktkategori i første halvdel af finansåret 2015-2016.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen