Berlingske Business

Coloplast holder fast efter chok-melding i juni

Coloplast
Coloplast ramte et par hårde døgn i midten af juni, hvor selskabets værdi faldt med knap 11 mia. kr. i kølvandet af en overraskende nedjustering. Aktiekursen har dog siden rettet sig ganske pænt. Foto:

Coloplasts regnskab for tredje kvartal lander nogenlunde som ventet. Medicoselskabet ser fortsat en vækst i omsætningen på 12 pct. og en overskudsgrad på 32 pct. for hele året. Coloplast chokerede markedet for knap to måneder siden med en overraskende nedjustering.

Coloplast lander helt og aldeles inden for skiven med sit regnskab for tredje kvartal, som selskabet sendte på gaden tirsdag ved middagstid. Selskabet måtte til stor overraskelse for markedet nedjustere sine forventninger til hele året for under to måneder siden. Det resulterede i, at Coloplast i de efterfølgende dage måtte lægge kind til et par gedigne ørefigner på aktiemarkedet.

lars

»Vi kan præsentere et regnskab, som lever op til de justerede forventninger, som vi offentliggjorde i juni – og med 7 pct. organisk vækst i både kvartalet og perioden er det et tilfredsstillende resultat«, siger Coloplasts administrerende direktør, Lars Rasmussen, i forbindelse med regnskabet.

Topchefen hæfter sig ved, at selskabet fortsat kan se bred fremgang hele vejen rundt i virksomhedens forretningsområder.

»Vi kan fortsat fremvise en vækst på linje med eller over markedet i alle vores fire forretningsområder og har bevaret et solidt momentum på tværs af forretningen. Vores Hud- og sårpleje forretning fortsætter med at levere overbevisende vækstrater og på det vigtige europæiske marked har et stort marked som Frankrig positiv udvikling,« siger Lars Rasmussen.

aaa

Med regnskabet fastholder Coloplast sin målsætning om en organisk omsætningsvækst på omkring 7 pct. og omkring 12 pct. i danske kroner for finansåret 2014/15. Samtidig venter selskabet forsat en overskudsgrad på omkring 32 pct.

Coloplast omsatte for 3540 mio. kr. i tredje kvartal mod 3134 mio. kr. i samme periode sidste år.

Coloplast detonerede midt i juni lidt af en bombe i markedet, da selskabet ud af det blå nedjusterede sine forventninger til 2015. Det danske medicoselskab meldte både om problemer på det britiske marked, hvor omstillingen til et elektronisk receptsystem er lidt af en udfordring for Coloplast. Dog var det især en verserende strid med det amerikanske justitsministerium, der for alvor fik aktien til at dykke tilbage i juni.

Selskabet skriver i regnskabet, at der er blevet sat et millionbeløb til side i forbindelse med sagen i USA.

q

»Perioden indeholder hensættelser på samlet set 75 mio. kr. i forbindelse med det amerikanske justitsministeriums brancheundersøgelse af salgs- og marketingaktiviteter i USA samt øget tab på debitorer i Sydeuropa,« noterer selskabet.

Coloplast-aktien lå før regnskabet stort set på samme niveau som for et år siden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen