Berlingske Business
17:42

Coloplast får patenter i flere lande for særlig stomifarve

Mio
Overskrift
Her er posen, som Coloplast har fået patent på set i forhold til tidligere poser.  Foto:
coloplast
Overskrift
Coloplast i Thisted. Foto:

En farve kan godt være en opfindelse. I hvert fald har Coloplast nu opnået patenter i flere lande som bevis på, at selskabet har opfundet en særlig grå farve, der kan skjule stomiposen Sensura Mio under selv en tynd, hvid skjorte.

 

Senest har Coloplast fået patent på farven i Kina. Før jul blev der opnået patenter i Europa og Rusland, og en ansøgning er sendt af sted i USA.

- Normalt er en farve ikke en opfindelse, fordi man siger, at alle farver findes i naturen. Men her har vi opfundet en funktionalitet ved hjælp af en farve - vi har lavet et optisk trick, kan man sige.

- Vi har kunnet dokumentere, at farven gør stomiposen mere diskret og mindre synlig under tyndt tøj. Derfor har vi kunnet patentere det, fortæller industriel designer Jakob Bendix fra Coloplast.

Han håber, at Coloplast også får held med ansøgningen i USA.

- Hvis man sidder på Europa, USA, Kina og Rusland, så behøver man faktisk ikke flere. Vi er godt dækket ind nu, og hvis vi også får patent i USA, er vi suverænt dækket ind, siger Jakob Bendix.

Han vil ikke komme ind på, hvor meget det nye design skal pynte på selskabets resultater.

- Vi har lavet nogle kalkulationer på, hvor meget mere vi skal sælge på produkterne. Det er klart, at det er med til at gøre en enorm forskel, at vi har optimeret designet, fordi patienten tidligere har fået produkter præsenteret gennem læger og sygeplejersker.

- Nu går patienten på nettet og læser om produkterne og går selv til lægen med, hvilket produkt de ønsker, siger Jakob Bendix.

Sensura Mios grå farve skal - ud over at kunne skjule posen - også give et look, der minder mere om en gadget end en protese, forklarer han.

- Stomiposer har været hudfarvede i omkring 40 år, men det udtryk ville vi gerne optimere. Hudfarven refererer til en protese og til hospitalsverdenen og fastholder dermed brugeren i en sygdomshistorie.

- Vi ville gerne lave stomiposen til en moderne gadget i stedet for. Samtidig vil brugerne gerne være diskrete omkring deres stomi, lyder det fra Jakob Bendix.

Han påpeger, at de hudfarvede poser netop ikke er diskrete, fordi de skaber genskind gennem tøjet. Det gør den grå, skyggefarvede pose ikke - deraf det optiske trick. Samtidig ser den grå farve naturlig ud, uanset om man har mørk eller lys hudfarve, fortæller han.

Ifølge Jakob Bendix er farven blevet positivt modtaget blandt brugere, der henvender sig til Coloplast. Samtidig kommer der ønsker ind til flere forskellige farver. Coloplast har dog ikke flerfarvede poser på vej lige med det første.

Coloplast er også nomineret til en Danish Design Award for Sensura Mio. Juryen kalder produktet en "nytænkning af stomiposen" og begrunder blandt andet nomineringen med, at "den æstetiske detalje, der giver brugeren mulighed for at tilpasse produktet til hudfarve, giver designløsningen et sympatisk format".

- Vi ville være stolte over at modtage en pris, for denne branche har slumret med at skabe æstetisk design og at gøre produkterne livsstilsorienterede.

- Før har det været et praktisk problem, der skulle løses. Nu forsøger vi at se på hele menneskets liv, og hvordan mennesker bliver påvirket af at bruge produkterne. Der er vi first movers, siger Jakob Bendix.

Designprisen bliver uddelt 7. april.

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen